19.09.2020 | Klima, miljø og energi
Ny klimaberegner har fået over 200.000 danskere til at tjekke deres klimaaftryk på mobilen
Indhold fra partner Hvad er dette?
Siden Coop i juni lancerede en klimaberegner i deres app har mere end 200.000 danskere landet over været på mobilen for at undersøge, hvordan deres dagligvareindkøb belaster miljøet. Det tyder på, at der er et stort behov for mere gennemskuelighed og hjælp til at træffe klimavenlige valg hos forbrugerne, mener Coop.
Der er mange måder at beregne klimaaftryk af fødevareforbrug på, men noget tyder på, at Coops metode rammer rigtigt hos forbrugerne. De sidste tre måneder har mere end 200.000 danskere nemlig brugt Coops nye klimaberegner til at følge med i, hvordan deres klimaaftryk ser ud, når de handler.
”Det er rigtigt positivt, at vi allerede har så mange brugere af Coops klimaberegner. Det fortæller os, at danskerne har manglet konkrete værktøjer til at gennemskue forholdet mellem deres klimaaftryk og madvaner set i forhold til, hvordan de køber ind,” siger Thomas Roland, CSR-chef hos Coop og fortsætter:
”Samtidig viser klimaberegnerens popularitet, at teknologi og digitale værktøjer kan være rigtig gavnlige i forhold til at få flere og flere forbrugere til at omlægge deres vaner og forbrug til mere klimavenlige alternativer”.
Med Coops klimaberegner får forbrugerne mulighed for bedre at forstå proportionerne i deres forbrug, og hvordan det hænger sammen med deres klimaaftryk. Klimaberegneren tager nemlig udgangspunkt i, hvilke typer af varer vi køber mest af, og hvordan de belaster klimaet.
Bred interesse landet over
Den nye klimaberegner har vundet indpas hos forbrugere over hele landet fra Thy til Vesterbro, og procentvis er lige mange jyder som sjællændere begyndt at monitorere og beregne deres klimaaftryk. Særlig populært er værktøjet hos de 45 til 69-årige, men også de unge har taget godt imod Coops nye klimatiltag.
”Vi er glade for at se, at klimaberegneren bliver taget i brug over hele landet og ikke kun er et storbyfænomen eller forbeholdt særlige aldersgrupper. Det er vigtigt for os, at vi kan få alle med, og vi glæder os til at se, at forhåbentlig endnu flere vil benytte klimaberegneren i fremtiden,” afslutter Thomas Roland.
Den nye klimaberegner hedder ‘Følg dit Klimaaftryk’ og er en del af Coops klimastrategi. Du kan læse mere om klimaberegneren her
Klima, miljø og energi

Coop har reduceret sin CO2-udledning med 32%
En grøn omstilling med solceller, varmepumper, LED-lys, el-varebiler og mange andre tiltag har resulteret i en reduktion af Coops egen udledning på 32% siden 2018.
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

Kender du din mads klimaaftryk?
Forbrugerne kan nu holde øje med deres personlige klimaregnskab i Coops app. Thomas Roland, der er CSR-chef i Coop, har været med til at udvikle funktionen. Han forklarer, hvorfor et tal i appen pludselig kan blive interessant at følge.
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

Happy Hour i Kvickly og SuperBrugsen skal sætte fokus på madspild
29. september er international Madspildsdag. Det fejrer Kvickly og SuperBrugsen med Happy Hour, hvor alle madvarer med kort holdbarhed sættes ned til halv pris. Festen starter kl. 19 i alle 342 butikker.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Coop lancerer personlig klimaberegner
Som den første dagligvarekoncern i Danmark giver Coop nu kunderne mulighed for at følge deres eget klimaaftryk fra de varer, de køber.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Coop tester varetransport med tog
Coop flytter nu transport af udvalgt frugt og grønt fra lastbiler over på tog. Det sker i en test, med en væsentlig klimabesparelse i sigte, hvor en række varer fra Spanien nu skal transporteres mere klimavenligt.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

FDB Møbler klar med første Svane-mærkede møbel
Målet er at være Danmarks mest ansvarlige møbelvirksomhed. Som den første har den ikoniske stol, J46 i EG, fået det fælles nordiske miljømærke Svanen. Næste skridt bliver en hel serie fra Børge Mogensen.
Indhold fra partner