01.11.2018 | Klima, miljø og energi
COOP SKÆRPER KRAV TIL LEGETØJ
Indhold fra partner Hvad er dette?
Coop strammer krav til sine danske legetøjsleverandører. Det betyder blandt andet varedeklaration på legetøj med kemisk indhold, samt øget kontrol og krav til dokumentation.
Coop har besluttet at indføre varedeklarationer på al legetøj, der indeholder kemi, som for eksempel sæbebobler, slime, og modellervoks. Dermed har Coop valgt at gå et skridt længere end lovgivningen, som er utilstrækkelig. De nye krav til leverandørerne træder i kraft i dag.
Coop køber det meste af sit legetøj af danske importører og grossister, der typisk får varerne produceret i Kina.
”Set i lyset af den seneste tids triste sager med legetøj med ulovligt indhold af skadelige kemiske stoffer, ønsker vi i højere grad at sikre os, at vores leverandører kun leverer legetøj, som er grundigt kontrolleret og analyseret, samt har den fornødne dokumentation,” siger kvalitetschef Malene Teller Blume, Coop.
Coop udvider derfor stikprøvekontrolprogrammet på de danske leverandører og beder om fuld teknisk dokumentation på udvalgte produkter. Der er i dag ikke lovkrav om, at en importør af legetøj skal være i besiddelse af al dokumentation. Det er fuldt lovligt, at den dokumentation først fremsendes fra den kinesiske leverandør, hvis f.eks. en myndighed efterspørger denne.
Det mener Malene Teller Blume er en stor svaghed i lovgivningen: ”Det er meget vigtigt, at importørerne alligevel efterspørger og grundigt vurderer dokumentationen fra producenten på alt legetøj, før det sælges ind til Coops butikker”.
Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen har afvist at indføre regler om varedeklarationer på legetøj, og derfor går Coop nu enegang.
”Vi mener, at det gør en forskel at informere om hvilke kemiske stoffer et kemisk legetøj indeholder. Det vil skærpe fokus fra vores leverandører og vi kan også nemmere efterkontrollere. Desuden kan det guide de kunder, som ønsker at undgå specifikke stoffer” siger Malene Teller Blume.
Miljø og Fødevareministeren har i sidste uge meldt ud, at lovgivningen er strammet og det vil fra næste sommer få alvorlige sanktioner for importører, som sælger ulovligt legetøj.
Det hilser Coop velkomment, men det er ikke nok. For at opnå den ønskede effekt, skal markedskontrollen også intensiveres, således at de formentlig kun få ”brodne kar” hos importører og butikker, vil opleve seriøse sanktioner og bøder, siger Malene Teller Blume.
Coop orienterede leverandørerne om de nye krav i midten af oktober. De fleste har taget positivt imod tiltaget. Men er der leverandører, som ikke ønsker at være med på at øge informationsniveauet, så vil det betyde, at samarbejdet med Coop stopper.
Kontakt:
Kvalitetschef Malene Teller Blume, 5159 3134
Klima, miljø og energi

Ny klimaberegner har fået over 200.000 danskere til at tjekke deres klimaaftryk på mobilen
Siden Coop i juni lancerede en klimaberegner i deres app har mere end 200.000 danskere landet over været på mobilen for at undersøge, hvordan deres dagligvareindkøb belaster miljøet. Det tyder på, at der er et stort behov for mere gennemskuelighed og hjælp til at træffe klimavenlige valg hos forbrugerne, mener Coop.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Coop lancerer personlig klimaberegner
Som den første dagligvarekoncern i Danmark giver Coop nu kunderne mulighed for at følge deres eget klimaaftryk fra de varer, de køber.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Coop tester varetransport med tog
Coop flytter nu transport af udvalgt frugt og grønt fra lastbiler over på tog. Det sker i en test, med en væsentlig klimabesparelse i sigte, hvor en række varer fra Spanien nu skal transporteres mere klimavenligt.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

FDB Møbler klar med første Svane-mærkede møbel
Målet er at være Danmarks mest ansvarlige møbelvirksomhed. Som den første har den ikoniske stol, J46 i EG, fået det fælles nordiske miljømærke Svanen. Næste skridt bliver en hel serie fra Børge Mogensen.
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

Kender du din mads klimaaftryk?
Forbrugerne kan nu holde øje med deres personlige klimaregnskab i Coops app. Thomas Roland, der er CSR-chef i Coop, har været med til at udvikle funktionen. Han forklarer, hvorfor et tal i appen pludselig kan blive interessant at følge.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Vi kan proppe os med Ø-mærket frugt og grønt – lige lidt hjælper det
Det er næsten umuligt at få danskerne til at købe dobbelt så meget økologi. Det er derimod eksporten, vi skal satse på, hvis regeringens mål om en fordobling af økologi inden 2030 skal nås, skriver Thomas Roland, CSR-chef i Coop.
Indhold fra partner