COP22 er slut – udviklingen fra Paris fortsætter
Parisaftalen udstak klimakursen for de næste årtier. På COP22 i Marokko benyttede både regeringer og virksomheder lejligheden til at understrege deres engagement og fremlægge en stribe nye initiativer. Tilfredshed fra dansk minister, der peger på store hjemlige muligheder.
UNFCCC-chef Patricia Espinosa (forrest tv.), her sammen med COP22’s præsident, Salaheddine Mezouar (i midten), ved afslutningen på årets udgave af den globale FN-klimakonference. Foto: flickr/COP22.
Årets udgave af FN’s store klimakonference, COP22, i Marrakesh i Marokko sluttede i fredags, og selvom konferencen ikke kunne byde på en verdensomspændende og historisk aftale, som det var tilfældet i Paris sidste år, så kom der alligevel meget godt ud af de to ugers aktiviteter, med netop sidste års bredt understøttede aftale som grundlag.
Læs også: Ban Ki-moon: Trump vil også erkende klimaforandringerne
I en længere udmelding gør FN selv status på begivenhederne i den marokkanske storby, og fremhæver at både virksomheder og investorer med interesser i byer og regioner har annonceret nye strategier og forpligtelser, der støtter op om aftalen fra den franske hovedstad.
”Den skelsættende Parisaftale satte kursen og destinationen for den globale klimaindsats. Her i Marrakesh har regeringer understreget, at dette skifte nu er presserende, uundgåeligt og ustoppeligt”, sagde Patricia Espinosa, der er Executive Secretary for FN’s Framework Convention on Climate Change (UNFCC).
Blandt de vigtige initiativer, der blev præsenteret på COP22, kom et fra det såkaldte Climate Vulnerable Forum, der er en gruppe på 43 af verdens fattigste og mest klimasårbare lande. Sammen lancerede de deres Marrakech Vision, der kort fortalt går ud på, at gruppens lande vil opnå CO2-neutralitet et sted mellem 2030 og 2050.
Man er også blevet enige om at arbejde videre med en regelbog, eller brugsanvisning, til Parisaftalen, der skal styrke gennemsigtigheden i landenes indsatser, herunder når det kommer til måling af udslip, klimafinansiering og udvikling/udveksling af teknologi på området. Endelig skal designet af kommunikationen omkring implementeringen af aftalen også udvikles.
Kæmpe eksportpotentiale for danske virksomheder
Netop enigheden om, hvordan Parisaftalens detaljer skal forhandles på plads, har ifølge den danske minister på området været med til at gøre COP22 til en ’vigtig milepæl for at adressere de globale klimaforandringer’.
”På COP22 har vi fået den beslutning, vi havde håbet på, og det er jeg godt tilfreds med. Beslutningen udstikker en klar arbejdsplan for, hvordan Parisaftalen skal forhandles færdigt over de næste par år. Det er en ny tid efter Parisaftalen, og vi skal alle vende os til, at vi ikke længere er sidste skridt fra indgåelsen af en historisk aftale. Vi er ved at tage de første vigtige skridt i implementeringen af Parisaftalen,” siger energi-, forsynings- og klimaminister, Lars Chr. Lilleholt (V).
Han påpeger samtidig de store muligheder for dansk erhvervsliv, der ligger i det fremtidige arbejde med realiseringen af netop Parisaftalen. Det Internationale Energiagentur estimerer således, at der samlet set skal investeres mere end 90.000 mia. kr. frem til 2030 for at opfylde aftalens målsætninger. Det svarer til årlige investeringer på mere end 6.000 mia. kr.
”Med Parisaftalen følger et kæmpe eksportpotentiale for danske virksomheder. Dansk Industri vurderer, at eksporten af dansk energi- og klimateknologi til centrale markeder som USA, Kina, Mexico og de øvrige EU-lande kan fordobles fra knap 60 mia. kr. i 2014 til op mod 125 mia. kr. i 2030. Derfor er der afsat ca. 10 mio. kr. til en ny eksportordning på finansloven for 2017. Det skal være med til at placere Danmark i den absolutte superliga for grøn eksport – og gøre vores virksomheder til de foretrukne samarbejdspartnere ude i verden,” siger Lars Chr. Lilleholt.
Mere effektiv og vedvarende energi
Fra forretningsverdenen annoncerede den såkaldte We Mean Business-koalition, at antallet af virksomheder, der har påtaget sig klimamål under dens paraply, er blevet mere en fordoblet siden COP21. I alt har (indtil videre) 490 virksomheder, bl.a. Vestas, Dong Energy, Lundbeck, Volvo, Unilever, Ikea og Novo Nordisk, med et samlet indtægtsgrundlag på over 8,1 billioner dollars (knap 57.000 mia. kr.) forpligtet sig til over 1000 ambitiøse indsatsområder på klimafronten.
Også sammenslutningen Science Based Targets oplevede fremskridt i løbet af COP22. Med Walmart som en af de seneste tilføjelser har initiativet, der er et partnerskab mellem CDP, WRI, WWF Verdensnaturfonden og UN Global Compact, på 1½ år siden sin start fået opbakning fra 200 virksomheder verden over. Samlet repræsenterer de ikke alene omsætninger i multimilliardklassen, men også et drivhusgasudslip på 627 mio. ton CO2-ækvivalenter om året, svarende nogenlunde til udledningerne fra Sydkorea.
På energiområdet forpligtede Philips Lighting og Swiss Re sig til at fordoble deres energieffektivitet og gå med i EP100-kampagnen, der arbejder med virksomheder for at gøres deres energiforbrug som omkostningseffektivt som muligt. Og et andet nyt initiativ, Renewable Energy Buyers Alliance, går i samme retning med et fokus på vedvarende energi, ligesom clean tech også var på dagsordenen.
Læs også: Globalt initiativ skal fremme brugen af miljøvenlige brændstoffer
Med disse og mange andre konkrete udmeldinger i baghånden, tøvede Patricia Espinosa ved COP22’s afslutning da heller ikke med at kalde konference en ”bemærkelsesværdig succes”, der har ”været det, den skulle; en handlingens konference, der har accelereret Parisaftalens fremskridt i forhold til finansiering, nye initiativer, ambitioner og solidaritet mellem nationer og kontinenter”.
Stillehavsøstaten Fiji vil være officiel vært for COP23, der dog vil blive afholdt i tyske Bonn i november 2017.
