COP23 er slut med to streger under Parisaftalen
Årets klimatopmøde i FN-regi, COP23, sluttede i Bonn i lørdags. Aftaler om delelementer har bragt Parisaftalen tættere på eksekvering, og så har stribevis af lande, virksomheder og organisationer brugt kongressen til at binde sig til diverse klimamål.
Bonn udgjorde rammen om COP23, selvom østaten Fiji officielt var vært. Foto: UNFCCC/BMUB.
14 dage med forhandlinger, netværksaktiviteter, møder, bilaterale snakke og ikke mindst indgåelse af konkrete aftaler sluttede i tyske Bonn i lørdags, da årets FN-klimakonference, COP23, fandt sin afslutning. De to uger har kastet en lang række initiativer og resultater af sig, med fortsættelsen af aftalen fra Paris i 2015 som det formentlig vigtigste element.
Læs også: Verdens CO2-udslip stiger igen
Parisaftalen, der blev indgået i den franske hovedstad i december 2015 som konklusion på COP21, trådte i kraft den 4. november sidste år og nu er ratificeret af 170 lande, er det store samlingspunkt for verdens indsats for at håndtere klimaforandringerne og begrænse den globale temperaturstigning til maksimalt 2 grader Celcius, og gerne 1,5 grader, i år 2100, sådan som aftalens målsætning lyder.
Derfor var der også meget fokus på, hvordan de videre forhandling omkring aftalens egentlig eksekvering ville forløbe. Ifølge Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet blev Bonn-topmødet ”et vigtigt skridt for Parisaftalen”, fordi det lørdag morgen bl.a. lykkedes parterne at blive enige om flere delelementer til Parisaftalens regelsæt, så man forhåbentlig kan forhandle de sidste udeståender i aftalen på plads næste år, som det hedder i en pressemeddelelse fra ministeriet.
”Jeg kommer selv lige nede fra COP’en, hvor verden har taget nogle vigtige skridt i implementeringen af Parisaftalen. Det betyder ikke, at vi kan sætte punktum for klimaindsatsen her. Der er fortsat behov for, at vi bliver i arbejdstøjet og presser på, for at hele verden trækker i samme retning,” siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).
Mange initiativer undervejs
De vellykkede forhandlinger om Parisaftalen var dog langt fra det eneste, der kom ud af Bonn i løbet af de to uger. Som omtalt her på CSR.dk, så meldte Danmark sammen med 19 andre lande i den såkaldte Powering Past Coal Alliance ud, at man vil udfase brugen af kul senest i 2030.
Alliancen omfatter så forskellige lande som Angola, Canada og Marshalløerne samt de amerikanske vestkyststater Washington og Oregon, og sigter efter at have 50 medlemmer inden næste års FN-topmøde. Ifølge New York Times står de nuværende medlemmer kun for under tre procent af verdens kulforbrug, og en håndfuld af klodens storforbrugere af kul, Kina, USA, Indien, Australien og Tyskland, står da også udenfor, påpeger ABC Australia.
Læs også: Gassen i Danmarks gasnet kan være grøn i 2035
Også de private virksomheder har været i spil i løbet af COP23, der formelt havde Stillehavsøstaten Fiji som officiel vært, men af ganske indlysende praktiske årsager altså blev bæredygtigt afviklet i Tyskland. Udover DHL, der rent fysisk er nabo til konferencecentret i Bonn, så er bl.a. følgende blevet offentliggjort i løbet af topmødet:
- Storbanken HSBC har således annonceret, at man vil mobilisere 100 mia. dollars (ca. 630 mia. kr.) i bæredygtige investeringer for at støtte skiftet til en low carbon-økonomi og fremme grøn vækst på verdensplan, som det hedder.
- På baggrund af Parisaftalen er der generelt, også i dansk kontekst, god gang i investeringerne i grøn teknologi og energi, melder DR, og en lang række investorer er aktive for at føre snakken fra COP23 ud i virkeligheden.
- Unilever har, sammen med den norske stat, etableret en fond for private og offentlige midler på $400 mio. (godt 2,5 mia. kr.), der skal stimulere resilient, social og socioøkonomisk udvikling, specielt indenfor landbrug og skovbeskyttelse.
- Computergiganten Microsoft har meldt ud, at man vil sænke CO2-udslippet fra sin drift med 75 procent frem mod 2030 sammenlignet med 2013, hvilket selskabet selv estimerer vil spare klimaet for i omegnen af 10 mio. ton kulstofudledninger.
- Flere virksomheder meldte sig ind i samarbejdet EV100, der arbejder for udbredelsen af elektriske køretøjer. Ikea, Vattenfall og Unilever er blandt medlemmerne.
- C40-samarbejdet har understreget sit fokus på at skabe bæredygtige byer. Bl.a. har 25 byer, herunder København, Stockholm, Oslo og en stribe metropoler fra primært Nord- og Sydamerika samt Afrika forpligtet sig til at blive CO2-neutrale senest i 2050.
COP24 bliver afholdt i den polske industriby Katowice i december 2018.
