Cradle-to-Cradle – den nye bæredygtighed i forsyningskæden

Cradle-to-Cradle (C2C) er navnet på den måske mest nytænkende og potente vision for bæredygtighed. En ingeniørstuderende har sammen med Dansk Industri (DI) set nærmere på, hvilke konsekvenser og udfordringer C2C opstiller for supply chain-direktøren i en dansk virksomhed. Konklusionen er, at visionen er rigtig, men at returlogistikken skal op i et helt andet gear, hvis vugge-til-vugge skal op at flyve.

22.03.2010

CSR.dk

Affald = mad lyder den bærende logik i C2C. Visionen er at skabe en verden, hvor intet går til spilde, og alt bevæger sig videre i organiske kredsløb uden begyndelse og ende. Ophavsmændene til visionen eller konceptet er den anerkendte tyske kemiprofessor Michael Braungart og den amerikanske arkitekt William McDonough. Sammen udgav de i 2002 bogen ”Cradle To Cradle. Remaking the Way We Make Things”, og konceptet har siden 2002 vakt stor interesse mange steder i verden, bysamfund i Holland har taget visionen til sig, og store europæiske virksomheder bliver certificeret efter C2C-principper.

Der er ingen tvivl om, at C2C er et af de mest robuste og ambitiøse koncepter for bæredygtighed. Men kan det leves ud sådan helt praktisk-operationelt i virkelige forsyningskæder? Det spørgsmål satte studerende Mette Tronhus ved Institut for Produktion, Aalborg Universitet i København, sig for at undersøge i sit speciale, der i januar 2010 blev bedømt med højeste karakter. Undersøgelsen er foregået i tæt samarbejde med Dansk Industri, der er meget interesseret i at gøre C2C mere praktisk anvendeligt for danske virksomheder.

Kæmpepotentiale for miljøeffekt
”Det er min konklusion, at C2C som både vision og koncept er enormt interessant for danske virksomheder med ambitioner om at udvikle en bæredygtig forretningsmodel. Konceptet indeholder kæmpestore potentialer for langt mere energi-, klima- og miljøvenlige forretningsmodeller, end vi ser i dag”, lyder det fra Mette Tronhus, som tilføjer:

”Men der er samtidig nogle udfordringer med konkrete løsninger på, hvordan man lukker materialecyklussen. Hvordan får producenten fx fingre i produktet igen, når kunden efter 1, 5 eller måske 75 års brug vil kassere produktet? Og hvordan designer virksomheden en returlogistik, der er lønsom? Der er mange praktiske udfordringer, og man kan sige, at C2C inviterer supply chain-direktøren til at tænke i helt nye baner”.

Seks udfordringer for den bæredygtige forsyningskæde
Mette Tronhus har testet 12 hypoteser om udfordringer eller ”videreudviklingsområder” på tre danske virksomheder, som er bekendte med C2C. De tre virksomheder er Bang & Olufsen, Grundfos og Rockwool. Testen resulterede i identifikation af seks områder, som i særlig grad udfordrer virksomhederne. På to af de seks områder har hollandske virksomheder erfaring, der er brugbar for en videre udvikling af konkrete løsninger, mens Mette Tronhus ikke har fundet brugbare hollandske erfaringer for de sidste fire udfordringer. Se vedlagte tabeller.

C2C opererer helt grundlæggende med, at alle produkter indgår i en af to cyklusser: En teknisk eller en biologisk cyklus, se figur 1, hvor den biologiske cyklus omfatter biologisk nedbrydelige produkter, og den tekniske cyklus omfatter produkter, der efter endt brug skal adskilles i forskellige materialer, før produktet kan genanvendes. Det er særligt produkter fra den tekniske cyklus, der udfordrer supply chain-direktøren. Derudover har Mette Tronhus delt hypoteserne op i tekniske udfordringer og udfordringer, der relaterer sig til management & certificering.

De 4 hypoteser og testresultater fra den tekniske cyklus samt de otte hypoteser og testresultater fra management & certificering kan ses i vedlagte tabeller.

Fire store problemer
De fire største udfordringer, hvor hverken danske eller hollandske virksomheder har antydninger af konkrete løsninger, er altså:
* Genanvendelse er svær at gøre lønsom
* Det er problematisk at designe, så produktet kan genanvendes på alle markeder
* Der mangler løsninger til og erfaringer med, hvordan materialecyklussen skal lukkes
* Komplekse produkter er meget ressourcekrævende at C2C-certificere

”Der er altså virkelig problemer med at lukke materialecyklussen, at kunne genanvende på alle markeder, at gøre genanvendelse rentabelt og at certificere komplekse produkter”, fortæller Mette Tronhus.

Mangler teknologier til at sortere og adskille
C2C repræsenterer en radikal nytænkning af miljøtilgangen, hvor alle produkter skal indgå i enten det tekniske eller det biologiske kredsløb. Men konceptet bidrager ikke med nye teknologier eller metoder til for eksempel affaldssortering eller nye måder til at samle produkter, der kan gøre det lettere at adskille dem igen ved genanvendelse. Der er ifølge Mette Tronhus’ undersøgelser behov for teknologigennembrud eller samarbejdsmodeller på et helt nyt plan for, at virksomheder bliver i stand til at lukke materialecyklussen på en operationel og lønsom måde. Tre af de fire udfordringer relaterer sig netop til at lukke cyklussen.

Lang vej men stort potentiale
C2C-konceptet indeholder en certificeringsmodel, hvor virksomheder kan opnå certificeringer på fire niveauer, nemlig basis, sølv, guld og platin. Der er hidtil ingen produkter, som har opnået en platin-certificering, og det ser Mette Tronhus som et vidnesbyrd om, at der stadig er lang vej fra visionen om at lukke materialecyklussen til virksomhedernes virkelige verden.

”Der er altså en pionerindsats forude, hvis man vil gå C2C-vejen. Det vil kræve seriøs innovation i forsyningskæden; men der er til gengæld udsigt til meget store potentialer”, fortæller Mette Tronhus.

Potentialerne fordeler sig på både miljøeffekt, forretningseffekt og nye forretningsmodeller. Det er tydeligt for de fleste, at miljø, klima, energi og bæredygtighed både er en kilde til store omkostningsbesparelser, og at det er et af fremtidens tunge konkurrenceparametre. Men der er som sagt også mange store sten på vejen.

Otte kritiske forhold
Mette Tronhus peger på otte forhold, som er kritiske for konceptets udbredelse. De omfatter:
* Operationalisering af bæredygtighed: Hvad er det, og hvordan arbejder man med det?
* National infrastruktur for genanvendelse: Hvordan indsamler og oparbejder producenten produkterne, når brugeren vil kassere?
* Manglende teknologiudvikling: Hvordan samler man fx et produkt, så det er let at adskille igen?
* Brug for at forholde sig til komplekse produkter: Der er en grund til, at ingen elektroniske produkter hidtil er C2C-certificeret.
* Livscyklus – energiproblemet i brugsfasen: Energi er en tung miljøparameter, og C2C tager ikke højde for energiforbruget i brugsfasen (men erfaringer fra Holland viser, at det kan indarbejdes i C2C).
* Skab en ekstern certificeringsinstans: Certificering er i dag direkte relateret til skabernes egne certificerings- og konsulentvirksomheder, det belaster troværdigheden.
* Best Practice-eksempler: Virksomheder har brug for eksempler, vejledninger, konkrete værktøjer og inspiration til implementering.
* Tilgængelig viden om substitutionsmuligheder: Virksomheder har brug for adgang til viden om alternativer til problematiske materialer og processer.

ti konkrete anbefalinger
På basis af undersøgelsen har Mette Tronhus opstillet 10 anbefalinger til danske virksomheder, som har ambitioner om at gå videre med C2C-konceptet. Mette Tronhus har også indgået et samarbejde med Dansk Industri om at udarbejde informationsmateriale, der skal støtte danske virksomheders C2C-arbejde.

1. Start med simple produkter med afsætning på dansk marked
2. Udvælg – om muligt – produkter med høje råvarepriser
3. Overvej produktforløbet – hvordan indsamling, adskillelse og oparbejdning kan foregå
4. Fokuser på hele produktets livscyklus
5. Integrer det ind i strategiplanerne
6. Tildel ressourcer og giv ansvar
7. Vær indstillet på tæt leverandør- og kundesamarbejde
8. Tilpas til dansk genanvendelses-infrastruktur
9. Samarbejd med genanvendelsesindustrien
10. Netværk med udenlandske virksomheder som er langt fremme med C2C

Dansk Standard

Sponseret

DSB anvender ISO 14001 til at skabe struktur på deres arbejde med bæredygtighed

Rambøll A/S

Sponseret

Final Call: ESRS Deep-dive webinar

Relateret indhold

23.04.2025UN Global Compact Network Denmark

Sponseret

Sanda Ojiambo: Ansvarlig forretning er nøglen til fremtidens vækst

23.04.2025CSR.dk

Tilbagetog? Bilproducenter går efter alternativer til elbilen

23.04.2025CSR.dk

Jobopslag: Fagmedie eller jobportal – hvad virker bedst?

22.04.2025Lemvigh-Müller

Sponseret

Lemvigh-Müller er valgt som en af InstallatørGruppens foretrukne grossister

22.04.2025CSR.dk

Sol og vind står stærkest: Dansk superfond justerer kursen i det grønne investeringslandskab

22.04.2025Klimaklar

Sponseret

Mød os på LOOP Forum - og book 20 min gratis sparring med Klimaklar-rådgiver

18.04.2025CSR.dk

Mangfoldighed under pres: Danske erhvervsgiganter står fast

17.04.2025Vugge til Vugge ApS

Sponseret

Dansk Wilton Drives Innovation and Industry Change Through Certification

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
DNV Business Assurance Denmark
Webinar
Webinar: The EU AI Act: What you need to know - and do

Get an in-depth understanding of the EU AI Act with legal expert Niels Christian Ellegaard. He will provide a comprehensive overview of the regulation, highlight important deadlines, and explain how to approach and manage the EU AI-Act at this stage.

Dato

24.04.2025

Sted

Online

DTU
Webinar
Master in Sustainable Leadership Information Session

Discover how you can elevate your career and bring significant value to your company with a Master in Sustainable Leadership.

Dato

24.04.2025

Tid

09:00

Sted

Online

Bureau Veritas
Webinar
Er din virksomhed underlagt Bekendtgørelse 761/2024? Vær sikker på, at du opfylder de nye krav

Den 1. juli 2024 udsendte Energistyrelsen Bekendtgørelse 761/2024 med opdaterede krav til obligatoriske energiledelsessystemer og energi- og klimasyn for visse virksomheder.

Dato

24.04.2025

Tid

10:00

Sted

Online på MS Teams

MäRK
Gå-hjem-møde
B Corps Evolution of Standards: Få et overblik over, hvad det betyder for dig

B Lab offentliggør i april sine nye, opdaterede standarder for, hvad virksomheder skal opfylde, hvis de vil være B Corp. Men hvad betyder det for dig og din virksomhed?

Dato

24.04.2025

Tid

14:00

Sted

Strandboulevarden 66, st, 2100 København Ø

PwC Danmark
Webinar
Sustainability Reporting Beyond CSRD

- What and How

Dato

25.04.2025

Tid

09:00

Sted

Online

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Få styr på de nye krav om energiledelse, energi- og klimasyn baseret på BEK 761/2024

Er din virksomhed omfattet af Bekendtgørelsen, skal I sikre, at I opfylder de nye krav. På dette 2,5-times online minikursus, giver vi dig den viden, du har brug for for at leve op til de nye krav.

Dato

25.04.2025

Tid

09:00

Sted

Online