28.06.2018 | Klima, miljø og energi
Cradle to Cradle åbner døre til eksport
Indhold fra partner Hvad er dette?
Bygherrer i Mellemøsten, Asien, USA og Europa kræver dokumentation for bæredygtighed – og med Cradle to Cradle certificering kan man svare på alle spørgsmålene på én gang
Billeder
Shenzhen Sea World Culture & Arts Center i Kina er et af de projekter, fade® Acoustic Ceilings har leveret til.
Flere virksomheder oplever, at det er lettere at positionere sig på de internationale markeder, når de kan dokumentere deres bæredygtighed med Cradle to Cradle certificerede produkter.
Cradle to Cradle giver genlyd i Dubai
Det gælder bl.a. fade® Acoustic Ceilings, der netop har certificeret deres akustikpuds, fade® Acoustic Plaster System. Det har gjort det nemmere at svare på spørgsmål fra kunderne, som kommer fra Mellemøsten, Asien, USA og Europa.
”Vi er involveret i ti forskellige projekter i Dubai, så da vi fik certifikatet, sendte vi det rundt med det samme. Særligt i Dubai og Oman er kunderne rigide. De skal have dokumentation for alt, hvad du siger. Så når vi kan sende et Cradle to Cradle certifikat, der er underskrevet og stemplet, så gør det indtryk, og licitationsfasen bliver nemmere,” fortæller Kasper Ehlert, Head of Business Development & Export Sales hos fade® Acoustic Ceilings.
Læs også: 5-6 gode grunde til at bruge miljømærker
Kan dokumentere det hele med Cradle to Cradle Certified™
Virksomheden sælger til 19 forskellige lande i Europa, USA, Mellemøsten og Østen. Overalt er branchen blevet mere optaget af at bygge bæredygtigt, og det bliver dokumenteret efter bygningsstandarder som LEED og BREEAM.
Derfor vil kunderne vide, hvor mange procent af produktet, der er genanvendeligt, og hvor mange procent, der er CO2 neutralt og så videre. Det er ikke, fordi bygherren eller entreprenøren i Mellemøsten og Asien kender særligt meget til Cradle to Cradle.
”Men de kender LEED, og når vi skal udfylde LEED questionnaires, så kan vi svare på alle spørgsmål med vores certifikat, fordi ordningen er så bred, og vi kan dokumentere det med én tredjeparts verificering. Jeg tror, det er med til at øge kendskabet til Cradle to Cradle,” forklarer Kasper Ehlert.
Andre fordele i byggebranchen
"Cradle to Cradle certificerede produkter udløser helt automatisk ekstra point i både LEED og BREEAM, men det er bare én af fordelene ved Cradle to Cradle certificeringsordningen," fortæller CEO Annette Hastrup fra Vugge til Vugge ApS, der har været certificeringsassessor for fade® Acoustic Ceilings.
En anden er adgangen til flere internationale databaser, der har til formål at lette adgangen til bæredygtige materialer. En af dem er Googles materialedatabase Portico, som bl.a. har resulteret i nye kundehenvendelser til egetæpper og Troldtekt.
En tredje fordel er, at i USA anbefaler miljøstyrelsen, EPA, at alle offentlige indkøbere vælger Cradle to Cradle certificerede produkter særligt inden for byggeri og interiør, når det er muligt.
Læs mere på Vugge til Vugges hjemmeside om
- Flere internationale fordele ved Cradle to Cradle
- USA anbefaler Cradle to Cradle certificerede produkter
- Google honorerer Cradle to Cradle produkter
Komproment på vej til USA
Komproment forsøger nu at udnytte USA's positive indstilling til Cradle to Cradle med et eksportfremstød. Virksomheden producerer tag- og facadeløsninger, der er Cradle to Cradle certificeret på SØLV-niveau.
Eksportdirektør og partner Niels Heidtmann holdt den 19. juni 2018 oplæg for 100 arkitekter i New York om ’bygninger som materialebank’ forud for The American Institute of Architects (AIA) Conference & Expo 21.-23. juni. Komproment var også med på udstillingen, der tiltrak op mod 23.000 deltagere fra hele verden.
"Vi havde en fantastik god messe. De amerikanske arkitekter var meget interesserede i vores tag- og facadeløsninger, og vi kunne mærke, at de sætter pris på, at de er Cradle to Cradle certificerede. Arkitekterne var overraskede over, hvor langt vi er med at certificere produkter i Europa. Vores forhandler fra Chicago fik rigtig mange leeds og meget at arbejde med. Det var et vigtigt skridt for os at få tjekket, om vores bæredygtige produkter har et liv i USA, og det har de. Ingen tvivl om det," fortæller Niels Heidtmann.
Certificeringsniveauet tæller også
På markeder, hvor Cradle to Cradle allerede er godt kendt, primært i Europa og USA, er det ikke kun selve dokumentationen, der er interesse for. Det er også niveauet for certificeringen.
fade® Acoustic Ceilings produkt er ligesom Komproments certificeret på SØLV niveau, og det imponerer de europæiske kunder. Den eneste anden konkurrent inden for akustikpuds, som har Cradle to Cradle certifikat, har opnået BRONZE.
”Det gør, at vi kan differentiere os fra vores konkurrenter, og det forventer vi da vil give en konkurrencefordel,” siger Kasper Ehlert.
Se mere om Cradle to Cradle certificerede produkter på Vugge til Vugges hjemmeside.
Klima, miljø og energi

B&O har skærpet strategien med Cradle to Cradle
Cradle to Cradle Certified® er et innovations- og ledelsesværktøj for Bang & Olufsens arbejde med lang levetid og cirkularitet. Nu er to produkter certificeret, og målet er 10 senest i 2025
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi
B&O og Novo Nordisk opnår verdens første v. 4.0 Cradle to Cradle certificeringer
En højttaler og en medicinæske er de første produkter i verden, som har opnået Cradle to Cradle Certified® efter den nye ambitiøse standard, version 4.0. Begge certificeringer er gennemført med Vugge til Vugge ApS som assessor
Indhold fra partner
Menneskerettigheder
Standarder arbejder for mere lighed
Virksomheder med Cradle to Cradle certificerede produkter forpligter sig blandt andet til at sikre menneskerettigheder og ligestilling i hele leverandørkæden, mens en ny ledelsesstandard fra Dansk Standard giver værktøjer til at styre processerne.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Cradle to Cradle sætter nye standarder for fremtidens produkter
Cradle to Cradle Certified® Version 4.0 sætter ny international standard for morgendagens produkter til den cirkulære økonomi under hensyn til klima, miljø, sundhed og socialt ansvar
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi
C2C Certified® gør gode produkter bedre
Troldtekts akustikløsninger avancerede i år fra C2C Certified® Sølv til Guld. Ceramas penselglasurer gik fra Bronze til Sølv. Ege Carpets udvikler på højttryk. Alle tre eksempler på, hvordan certificeringsordningen driver en innovativ udvikling
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi
Cradle to Cradle version 4 kommer igen til kommentering
Vugge til Vugge ApS tilbyder allerede nu at indlede certificering efter de nye kriterier, så man kan være klar, når den reviderede standard træder i kraft sidst på året
Indhold fra partner