C2C Certified giver Superwood et forspring

Beklædningsbrædder fra Superwood avancerer fra Cradle to Cradle Certified® standarden version 3.1 til 4.0. Større krav til dokumentation giver et forspring i forhold til de nye regler fra EU.

Gennemimprægnerede brædder fra Superwood opnår Cradle to Cradle certificering efter version 4.0. Foto: Superwood

Superwood producerer beklædningsbrædder af gran, som de gennemimprægnerer med minimalt brug af imprægneringsmiddel. Produkterne har været Cradle to Cradle certificeret siden 2021, og nu er de re-certificeret efter den nye krævende standard version 4.0.

Kravene på hvert niveau er højere på version 4.0 end på version 3.1, men det er alligevel lykkedes virksomheden at bevare eller avancere deres certificeringsniveau.

  • Gennemimprægnerede umalede brædder opnår Cradle to Cradle Certified® Gold
  • Gennemimprægnerede malede brædder avancerer fra Bronze til Silver


Har forbedret produkter og processer
Når Superwood opnår så flotte resultater, skyldes det især en dedikeret indsats for at forbedre produkter og processer. Siden første certificering har virksomheden blandt andet fundet anvendelse af ellers frasorterede brædder, og de anvender en bedre maling til de malede brædder. 

Certificeringsprocessen har krævet tid og ressourcer, og Sustainability & Marketing Manager, Sofie Mora Kristensen, er meget tilfreds.

”Kravene på de enkelte niveauer er steget helt vildt, og det er blevet mere udfordrende at komme til næste niveau. Så vi er mere end tilfredse med resultatet,” siger hun. 


Risikovurdering er i overensstemmelse med EU’s nye standarder
Kravene til dokumentation og risikovurderinger i version 4.0 er desuden i overensstemmelse med EU’s Corporate Due Diligence Directive og Corporate Sustainablity Reporting Directive (CSRD). 

Superwood har derfor gennemført en omfattende Environmental and Human Rights Risk Assessment i leverandørkæden, ligesom de har vedtaget en strategi for forbedringer. Det giver et forspring i forhold til de fleste virksomheder på størrelse med Superwood.

”Vi har leveret de samme hårde data som sidst om forbrug af kemi, vand, energi og den slags. Men denne gang skulle dokumentation, processer, formalia og politikker udfoldes meget mere, og det er fedt, for så har vi noget konkret at referere til,” fortæller Sofie Mora Kristensen.
 

Tør fortælle om de gode ting, de gør
Certificeringsordningen kræver også handling og forbedringer, der kontrolleres ved recertificering hvert 3. år.

”Vi gør rigtig mange gode ting, og vi tør godt snakke om det. Cradle to Cradle certificeringen giver os et stærkere fundament for at dokumentere alt det, vi er stolte af. Vi vil gerne konkurrere på bæredygtighed, og EU’s dokumentationskrav gør det nemmere for os at benchmarke os i forhold til andre virksomheder,” siger Sofie Mora Kristensen.

Direktør Annette Hastrup fra Vugge til Vugge ApS, der har været assessor for Superwood, har også kun ros til Superwood.

”Det er rigtig flotte resultater for et relativt lille firma. Superwood er gået helhjertet ind og har leveret al den dokumentation, der er nødvendig for at opfylde de nye og skærpede krav. Processen har været effektiv og problemfri,” siger hun.

Læs mere om, hvilke handlinger Superwood har sat gang i her: Fra version 3.1 til 4.0: Vi tør tale om det gode, vi gør
 

FAKTA om Cradle to Cradle Certified®:

Ved en Cradle to Cradle certificering efter version 4.0 af standarden vurderes et produkt fra Bronze til Platin i hver af de fem kategorier:

  • Material Health
  • Product Circularity
  • Clean Air & Climate Protection
  • Water & Soil Stewardship
  • Social Fairness.

Derudover er der kriterier for General Requirements, herunder krav til compliance og miljøledelse. Det samlede certificeringsniveau svarer til det laveste niveau opnået i en eller flere af kategorierne. Der skal laves en strategi for forbedringer i hver kategori, som skal dokumenteres ved recertificering hvert tredje år.
Læs mere om standarden på Vugge til Vugges hjemmeside.

19.12.2023Vugge til Vugge ApS

Sponseret

C2C Certified giver Superwood et forspring

29.08.2023Vugge til Vugge ApS

Sponseret

B&O har skærpet strategien med Cradle to Cradle  

13.10.2022Vugge til Vugge ApS

Sponseret

Standarder arbejder for mere lighed

21.06.2022Vugge til Vugge ApS

Sponseret

C2C Certified® gør gode produkter bedre

07.09.2021Vugge til Vugge ApS

Sponseret

B&O og Novo Nordisk opnår verdens første v. 4.0 Cradle to Cradle certificeringer

16.03.2021Vugge til Vugge ApS

Sponseret

Cradle to Cradle sætter nye standarder for fremtidens produkter