02.06.2014  |  Strategi & ledelse

Cradle-to-cradle-principper vinder frem i virksomheder

Kundekrav er tit igangsætter for danske cleantech- og produktionsvirksomheder, der kaster sig ud i cradle-to-cradle-certificering (C2C). De færreste fortryder, for C2C – eller cirkulær økonomi – fører til nye kunder.

Det var kundeefterspørgsel fra USA og Holland, der fik møbeltekstilvirksomheden Gabriel i Aalborg i gang med at udvikle Cradle-to-cradle (C2C) certificerede produkter.

Tilbage i 2010 var Gabriel den første virksomhed internationalt, der kunne lancere et rent uldprodukt i en C2C-version. Op mod 800 arbejdstimer blev der investeret i projektet, der førte til certificering af produktet, så opstarten var krævende. Senere er det gået langt hurtigere med de næste produkter og virksomheden har ikke fortrudt.

”Når man laver et nyt produkt, skal man have tænkt alle led igennem, så produktet kan genanvendes kommercielt”.

- Jan Lorenzen, projektleder i Rethink Ressources

”Vi har styrket forholdet til nogle kunder og samtidig vundet nye ved at have et C2C-sortiment. En af vores gode kunder har optaget vores C2C-produkt i sit standardprogram og mange kunder arbejder med C2C”, siger Joan Thiesen, der er projektleder hos Gabriel i afdelingen for kvalitet, miljø og produktion.

Firmaet eksporterer 92 procent af sine produkter, og kunderne er primært stoleproducenter, der har besluttet at følge C2C-principperne. Det kan de kun gøre, hvis leverandører som Gabriel også følger C2C-retningslinjerne eller som minimum kan levere de nødvendige tal og data, der er behov for til en troværdig C2C-dokumentation.

Læs også: Byggebranchen sætter fokus på grøn omstilling

”Vi leverede i første omgang bare tal til de udenlandske kunder, der bad om det, men det stimulerede os til at blive kloge på vores produkter. Vi fik vurderet vores sammensætning af garn og kunne se, at vi måtte kigge nærmere på vores farver. Det satte så gang i vores certificeringsproces”, siger Joan Thiesen. Firmaet samarbejder med farveleverandører, da det er dem, der udvikler farvestofferne.
De indgår i værdikæden og uden at stille krav til dem, kunne man ikke komme videre med certificeringen.

”På den måde har vi påvirket farveleverandørens forretning, lige som nogle af vores kunder har haft indflydelse på vores forretning”, siger Joan Thiesen. Gabriel har opnået så meget erfaring med certificeringsarbejdet, at man også har bistået andre virksomheder med at opnå deres egne certificeringer.

C2C skal også være forretning
Danske produktions og cleantech-virksomheder som Egetæpper, Færch Plast, Troldtekt, KE Fibertec, Grundfos, og firmaer, der opererer inden for byggeriet som arkitektfirmaet 3XNielsen og rådgivningsfirmaet Cowi, arbejder alle med C2C. En række andre kunne nævnes.

I projektet Rethink Resources, som ledes af Teknologisk Institut, bliver 30 danske virksomheder i forskellig størrelse og fra forskellige brancher bragt sammen i et partnerskab med henblik på at styrke C2C-tankegangen i danske virksomheder. Partnerskabet har særlig fokus på genanvendelse – især up-cycling og etablering af lukkede kredsløb.

”Ambitionen er at gøre det synligt, at det er muligt at lave forretning og tjene penge efter Cradle to Cradle principperne”, siger Jan Lorenzen, projektleder i Rethink Resources. Han peger på, at det er en tankegang, man skal lære og bruge i alt, hvad man gør, fordi hele værdikæden er i spil.

Læs også: Vugge til Vugge i fast aftale med akustikvirksomhed

”Når man laver et nyt produkt, skal man have tænkt alle led igennem, så produktet kan genanvendes kommercielt. Dem, der sidder med separationsanlægget i sidste ende af værdikæden, skal også kunne tjene penge på det, ellers er det ikke C2C”, siger han. Netop derfor inviterer man i projektet virksomheder ind fra forskellige brancher, fordi C2C i sagens natur kræver partnerskaber på tværs af værdikæden. Projektet er etableret af Miljøstyrelsens ecoinnovation-afdeling.

Flere Cradle to Cradle-byggerier på vej
Det er ingen nem proces at ændre produktionen af en vare, så den lever op til C2C-kravene. Men det bliver yderligere kompliceret, når man taler om byggeri med et hav af leverandører og underleverandører.

Hvert produkt indeholder en masse komponenter, som man skal kende indholdet af, for at det kan opnå C2C-status og dermed indgå i et C2C-certificeret byggeri. Rådgivningsfirmaet Cowis hovedkontor i Lyngby består af to bygninger, som man for tiden er i gang med at renovere inspireret af C2C-principperne. Idéen er at bruge eksemplets magt, så både koncernen selv og andre kan lære af erfaringerne. Cowi forventer, at C2C-tankegangen kommer til at præge en stigende del af nye byggerier og ombygningsprojekter fremover.

”Alle materialer skal kunne genanvendes, og det er en enorm udfordring. Vi siger derfor, at vi ikke kan gøre det perfekt i første omgang. I stedet må vi fejre succeserne på vej mod endemålet og inspirere andre til at følge efter, helt i Cradle to Cradle-ånden.  Vi forsøger at få de C2C-inspirerede elementer i byggeriet anerkendt i en nyetableret, åben C2C-registerordning”, siger udviklingschef Martin Uhre Mandrup.

Det foregår via peer review, når byggeriet er afsluttet, og de anvendte idéer bliver efterfølgende gjort tilgængelige for offentligheden. C2C-registerordningen varetages af The Academic Chair for Cradle to Cradle Innovation and Quality på Erasmus University i Holland.

”De konstruktioner, der bruges stål til, skal fremover designes, så de altid kan skilles ad”.

 

- Martin Uhre Mandrup, udviklingschef i Cowi

11 nye C2C-rådgivere
Cowi har uddannet 11 Cradle to Cradle-rådgivere, ”fordi rådgiverne er et afgørende led i værdikæden”. De uddannede rådgivere kommer fra et bredt udvalg inden for Cowis forretningsenheder – miljørådgiver, bygherrerådgiver, arkitekt, en deltager fra Cowis byggeridivision, en fjernvarmespecialist.

Alle skal lære at tænke cirkulært, så de får ind på rygraden, at det ene led er afhængig af det næste. Det, man putter ind i starten af en designproces, skal kunne genanvendes til sidst i processen på kommercielt niveau – derfor indbefatter det alle fra bygherre over producent og underleverandør til ejeren af et genanvendelsesfirma.

At der er mange udfordringer i opgaven, ser man eksempelvis ved valg af stål til renoveringen af Cowis hovedkvarter i Lyngby. Man er endt med at benytte 80 procent genbrugt stål, der smeltes om og tilføres 20 procent ny stål.

Læs også: Krav om CSR i byggeriet stiger

”Det stål, værkerne får ind til genbrug, kan ikke skilles 100 procent ad, så alt kan genbruges. Genbrugsstål er ikke rent nok endnu, men det, håber vi selvfølgelig på, vil ske med tiden. De konstruktioner, der bruges stål til, skal fremover designes, så de altid kan skilles ad. Vi skal jo kunne redegøre for kvalitet og oprindelsessted”, siger Martin Uhre Mandrup.

Et andet eksempel på, at cleantech-teknologierne hele tiden udvikler sig, er isoleringsmaterialet Rockfon fra Rockwool, der er genanvendt mineraluld. I produktet anvendes der også sandblæsningssand og slam fra rensningsanlæg, der jo begge dele normalt ses som problematiske affaldsprodukter. På den måde bliver de til up-cycling produkter, fordi de tages ind og genbruges til noget mere – man øger altså værdien af produkter, hvilket ses som et stort plus i Cradle to Cradle-konceptet.

Ingen reel modsætning mellem lavenergibyggeri og C2C
Cradle to Cradle-stifterne har været kritiseret for ikke at tænke tilstrækkeligt i energieffektiviseringer og CO2-reduktion.

C2C handler i sin grundform om at gøre tingene rigtigt. I certificeringsprocessen bliver indholdet i produkterne vurderet og skadelige stoffer accepteres ikke, så produktet er sundt for brugeren.

Hen ad vejen har stifterne dog taget til sig, at man i hvert fald i mange år frem er nødt til at tænke grundigt over, hvor mange ressourcer man bruger under byggeriet og igennem driften af bygningerne.

Derfor arbejder man i dag med at skabe C2C-byggerier med lavt energiforbrug og lavt CO2-fodaftryk. Certificeringen stiller krav om, at virksomheden formulerer en energipolitik og gradvist flytter sit energiforbrug til fornybare kilder. 

”Man er nødt til at tage den CO2, der udledes, mens man bygger huset (herunder byggematerialer), lige så seriøst, som man tager den CO2, huset bruger i sin levetid. Generelt er der meget lidt styr på CO2-udledningen i forbindelse med opførelsen af huset”, siger udviklingschef Martin Uhre Mandrup fra Cowi.

Mere fra

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere