CSRD – oftest stillede spørgsmål

Hvilke virksomheder er omfattet af de nye regler om CRSD, og hvornår skal man begynde at afrapportere? Hvilke standarder skal der bruges og er det obligatorisk at bruge en revisor? Alt det og meget mere kan du få svar i denne FAQ, hvor vi stiller skarpt på Corporate Sustainability Reporting Directive, og ikke mindst på, hvad det betyder for dig og din virksomhed. Har du spørgsmål til CSRD, så læs med her.

FAQ: 8 spørgsmål & svar om Corporate Sustainability Reporting Directive

  1. Hvilke virksomheder er omfattet af de nye regler og hvornår træder de i kraft?
  2. Hvilke regler gælder for dattervirksomheder eller store grupper?
  3. Hvad er omfanget af rapporteringskravene?
  4. Hvor skal virksomheder afrapportere?
  5. Hvilke rapporteringsstandarder forventes det, at virksomheder bruger?
  6. Hvornår forventes rapporteringstandarderne at blive vedtaget?
  7. Er det obligatorisk at bruge en revisor?
  8. Hvilke krav gælder for revisionspåtegningen?

1. Hvilke virksomheder er omfattet af de nye regler og hvornår træder de i kraft? Følgende virksomheder er omfattet af CSRD:
De nye CSRD-krav er gældende for regnskabsår, som begynder:

1. januar 2024 for børsnoterede virksomheder (regnskabsklasse D) med +500 ansatte.
1. januar 2025 for børsnoterede og ikke-børsnoterede virksomheder (regnskabsklasse C stor) med +250 ansatte.
1. januar 2026 for små børsnoterede virksomheder med mindre end 250 ansatte.
1. januar 2028 for tredjelands-virksomheder med væsentlige aktiviteter i EU.

De nye krav om bæredygtighedsoplysninger skal således præsenteres i årsrapporten, som udkommer året efter ikrafttrædelsesåret. Dvs. de nye krav træder i kraft for børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte 1. januar 2024, men virksomhederne skal først rapportere om de nye oplysninger i årsrapporten i 2025.

2. Hvilke regler gælder for dattervirksomheder eller store grupper?
En dattervirksomhed er undtaget de nye CSRD-krav, såfremt modervirksomheden udarbejder en samlet bæredygtighedsrapport, som stemmer overens med CSRD-kravene. Undtagelsen omfatter også visse virksomheder af interesse for offentligheden (PIE-virksomheder), medmindre virksomheden overskrider grænsen for store virksomheder (regnskabsklasse C stor[1]).

Dattervirksomheder, som er undtaget, skal dog inkludere følgende i deres ledelsesberetning[2]:

  • Henvisning til modervirksomhedens bæredygtighedsrapport
  • Linker til modervirksomhedens samlede ledelsesberetning
  • Reference til at dattervirksomheden er undtaget CSRD- rapporteringskravene i egen ledelsesberetning

Der kan være forskelle på forretningsmodel og niveau af grøn omstilling mellem moder- og dattervirksomheder. I tilfælde med en betydelig forskel i påvirkning af miljø, klima, menneskerettigheder mm. skal modervirksomheden fremlægge en tilstrækkelig beskrivelse af dattervirksomhedens påvirkning. Dette indebærer også en beskrivelse af dattervirksomhedens due diligence-processer, hvor det er passende.

3. Hvad er omfanget af rapporteringskravene?
CSRD erstatter Non-Financial Reporting Directive (NFRD) fra 2014. NFRD er i Danmark implementeret i årsregnskabslovens 99 a og 107 d. CSRD lægger sig op ad de tre dimensioner af bæredygtighed beskrevet af ESG, nemlig miljø/klima, sociale forhold, herunder menneskerettigheder, og governance. En virksomhed, som er omfattet af de nye rapporteringskrav, skal fremlægge information, således at det er muligt at danne en forståelse af virksomhedens påvirkning af klima, miljø, menneskerettigheder mm., samt hvordan de påvirker virksomhedens arbejde.

Den fremlagte information skal bl.a. indeholde[3]:

  • Virksomhedens mål samt stadie i processen
  • En beskrivelse af virksomhedens forretningsmodel og -strategi herunder: 
    ​Modstandsdygtighed mod risici i relation til bæredygtighedsspørgsmål
    planer for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader i overensstemmelse med Paris-aftalen.
  • Bæredygtighedspolitikker
  • En beskrivelse af administrations-, ledelses- og tilsynsorganernes rolle med hensyn til bæredygtighedsspørgsmål
  • Information om forretningsdrift og værdikæde
  • Virksomhedens negative bæredygtighedspåvirkning
  • Herunder hvordan der arbejdes på at forebygge, afbøde og afhjælpe denne.
  • Due diligence-processer
  • Væsentligste risici for virksomheden i forbindelse med bæredygtighedsspørgsmål herunder:
  • Virksomhedens væsentligste afhængighed af sådanne forhold, samt hvordan der arbejdes med disse risici

Børsnoterede SMV’er kan følge rapporteringskravene forholdsmæssigt ved at bruge en rapporteringsstandard, som er passende for SMV’er.

4. Hvor skal virksomheder afrapportere?
Bæredygtighedsrapporteringen skal være inkluderet i virksomhedens ledelsesberetning. Derfor skal bæredygtighedsrapporteringen ske i forbindelse med offentliggørelse af ledelsesberetningen dvs. der skal være overensstemmelse mellem det finansielle regnskabsår og bæredygtigheds-regnskabsåret.

5. Hvilke rapporteringsstandarder forventes det, at virksomheder bruger?
Virksomheder skal rapportere i overensstemmelse med de nye ESRS-rapporteringsstandarder, som bliver vedtaget i EU-kommissionens delegerede retsakter. Det er forventningen, at de nye standarder bliver vedtaget i maj eller juni 2023 jf. nedenfor.

6. Hvornår forventes rapporteringstandarderne at blive vedtaget?
EU-kommissionen vedtager European Sustainability Reportings Standards (ESRS) gennem delegerede retsakter, og de endelige standarder udstedes efter tidsplanen:

Juni 2023

  • Tværgående og generelle bæredygtighedsstandarder for alle områder herunder klima, miljø og menneskerettigheder.

Juni 2024

  • Sektorspecifikke bæredygtighedsstandarder
  • Særskilte standarder for SMV’er
  • Bæredygtighedsstandarder for ikke-EU-virksomheder som overstiger nettoomsætningsgrænsen

EU-kommissionen skal revurdere bæredygtighedsstandarderne hvert tredje år og tage seneste udvikling på bæredygtighedsområdet i betragtning, samt udvikling inden for internationale bæredygtighedsstandarder.

7. Er det obligatorisk at bruge en revisor?
Det vil være obligatorisk med uafhængig tredjepartskontrol dvs. at revisor skal kontrollere og revidere virksomhedens bæredygtighedsregnskab for børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte for regnskabsår, som begynder 1. januar 2024. Dvs. de første årsrapporter bliver offentliggjort i foråret 2025 jf. punkt 1.

8. Hvilke krav gælder for revisionspåtegningen?
Revisionspåtegningen af bæredygtighedsrapporten skal være udarbejdet i overensstemmelse med kravene til revisionsstandarder og revision af bæredygtighedsrapportering.[4]

Revisor skal afgive erklæring med begræn

19.04.2024Dansk Erhverv

Sponseret

Virksomheder kan få hjælp til rapportering om deres globale værdikæde gennem partnerskaber

17.04.2024Dansk Erhverv

Sponseret

Få hjælp til din ESG-rapportering med digitale løsninger

12.04.2024Dansk Erhverv

Sponseret

ESG skal være nemt for SMV’er: Få her inspiration til konkrete rapporteringspunkter

11.04.2024Dansk Erhverv

Sponseret

Nyt lovforslag: Er din virksomhed klar til de nye bæredygtighedskrav?

09.04.2024Dansk Erhverv

Sponseret

Her er de vigtigste ændringer i det kommende Corporate Sustainability Due Diligence direktiv

05.04.2024Dansk Erhverv

Sponseret

Nu er ansøgningsperiode åben: Sådan indstiller du din virksomhed til Sustainability Awards 2024