23.09.2021 | Klima, miljø og energi
DACHSER Finland investerer i biogaslastbiler
Indhold fra partner Hvad er dette?
Logistikleverandørens beslutning om at investere i teknologi til lavemissionstransporter gør, at DACHSER Finlands kortdistanceflåde allerede nu opfylder de emissionsreduktionsmål for 2030, som den finske regering har fastsat. Dermed kan virksomheden forsyne Helsinki og omegn på en mere bæredygtig måde.
Managing Director Tuomas Leimio foran de nye biogaslastbiler. Lastbilerne gør det muligt for DACHSER at nå sine afhentnings- og leveringsdestinationer i Helsinki og omegn med en stærkt reduceret miljøpåvirkning.
Fra og med i år vil DACHSER Finland European Logistics – filialen i Kerava, der er ansvarlig for virksomhedens eksport-/importforretning i Finland gennem sit netværk for vejtransport – drive i alt 10 gasdrevne kortdistancelastbiler, herunder 8 Volvo FE- og 2 Iveco Eurocargo 160EG/F-lastbiler, ud af en flåde på 15. Alle disse lastbiler kører på såkaldt komprimeret biogas (CBG).
Dette skridt gør det muligt for virksomheden at nå sine afhentnings- og leveringsdestinationer i Helsinki og omegn med en drastisk reduceret miljøpåvirkning. Planen er at omdanne de resterende kortdistancelastbiler til enten biogas eller el – afhængigt af teknologiske overvejelser i forhold til blandt andet lokale vejrforhold.
“For os er det især vigtigt, at vi bliver ved med at søge efter, teste og tilpasse os mere miljøvenlige transportløsninger gennem forskellige typer af teknologisk udvikling og videnskabelig innovation.”
"Sammenlignet med tallene for 2019 er det lykkedes os at reducere vores CO2-udledning i de områder, hvor vi bruger lastbiler, der kører på komprimeret biogas, med i alt 70 %,” forklarer Tuomas Leimio, Managing Director for DACHSER Finland European Logistics. "For os er det især vigtigt, at vi bliver ved med at søge efter, teste og tilpasse os mere miljøvenlige transportløsninger gennem forskellige typer af teknologisk udvikling og videnskabelig innovation. Derfor har vi også investeret i disse biogasbiler – og det er vi stolte af. Det er bestemt et skridt i den rigtige retning, og det giver os mulighed for at få værdifulde erfaringer til vores videre arbejde med omlægningen,” fortsætter Leimio.
Investeringen koordineres af DACHSER Finlands samarbejdspartner vognmandsfirmaet Savon Kuljetus Oy. Brændstoffet, der består af komprimeret biogas (CBG), leveres af Gasum, der for nylig åbnede et nyt produktionsanlæg for biogas tæt på Helsinki. Chaufførerne fra DACHSER er udstyret med konfigurerede brændstofkort, som udelukkende kan bruges til at købe biogas til lastbilerne.
"Samlet set har CBG vist sig at være et yderst tilfredsstillende valg til en meget begrænset investeringsomkostning. Teknologien er gennemprøvet og færdigudviklet, og de operationelle karakteristika ved køretøjerne er identiske med vores gamle dieselbiler. Dybest set er de lastbiler som alle andre, men med en drastisk reduceret miljøpåvirkning,” forklarer Mika Malmivaara, Operations Manager hos DACHSER Finland European Logistics.
Langsigtet klimastrategi
DACHSER Finlands beslutning om at investere i lavemissionstransportteknologi er en del af virksomhedens langsigtede klimabeskyttelsesstrategi. Logistikleverandøren med hovedkontor i det sydlige Tyskland fører an inden for aktiv klimabeskyttelse og integrerende ansvar ved at lægge stor vægt på effektiv logistik og teknisk innovation. Samarbejdet med kunder og partnere, der også ønsker at bidrage til at skabe en positiv ændring i den globale logistiksektor ved hjælp af implementering af lav- og nulemissionsteknologi, spiller også en vigtig rolle.
DACHSER har allerede lanceret et projekt med miljøvenlige leveringer til hovedstadsområder i Europa. Formålet er at reducere CO2-udslippet til nul inden udgangen af 2022 i 11 udvalgte europæiske storbyer med elektriske lastbiler og leveringscykler – og logistikleverandøren forventer at udvide projektet til at inkludere flere byer i fremtiden. Desuden ser virksomheden på brug af grøn brint som en alternativ brændstofkilde, strømliner processer gennem brug af megatrailere og digitale optimeringsværktøjer og lægger i stigende grad vægt på brug af bæredygtigt produceret elektricitet.
Klima, miljø og energi

30 procent mindre drivhusgasemissioner
Som led i sin strategi for at beskytte klimaet iværksætter Dachser tiltag for at fremme bæredygtighed i luftfragtindustrien.
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

Innovation og klimabeskyttelse
Med et fokus på effektivitet, innovation og medansvar skaber DACHSER gunstige betingelser for en mere bæredygtig form for logistik. Andre Kranke, Head of Corporate Research & Development og leder af Climate Protection-projektet hos DACHSER, fortæller om vigtigheden af intelligente transportkoncepter for logistikvirksomheden.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Dachser Denmark tager ny ellastbil i brug
I et tiltag for at nedbringe sin CO2-udledning lokalt i centrum af København er Dachser Denmark nu klar til at tage virksomhedens første fuldt eldrevne lastbil i brug og lancere projektet DACHSER Emission-Free Delivery til Hovedstaden.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

En bæredygtig fremtid baseret på vedvarende energi
Effektivitet, innovation og medansvar – det er hjørnestenene i DACHSERs langsigtede klimabeskyttelsesstrategi. Andre Kranke, som er Head of Corporate Research & Development og leder af Climate Protection-projektet hos DACHSER, fortæller om, hvordan logistikudbyderen prioriterer klimabeskyttelse ved at købe vedvarende energi, bygge solcelleanlæg og meget mere.
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

Dachser og terre des hommes støtter familier i Ukraine
I august 2022 har de mangeårige partnere lanceret et fælles projekt i de ukrainske byer Kharkiv, Dnipro, Lviv og Uzhhorod. Projektet skal give børn, unge og deres familier terapeutisk hjælp til at komme igennem krigens traumer.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

DACHSER tager serieproduceret eActros i brug
Logistikudbyderen kan se mange anvendelsesmuligheder for den fuldt elektriske 19-tons lastbil og planlægger allerede at anskaffe flere køretøjer af denne model som led i sin klimabeskyttelsesstrategi.
Indhold fra partner