Daka ReFood åbner fabrik på Sjælland
Vi har netop fejret åbningen af Daka ReFoods nye tømme- og vaskeanlæg i Køge - en vigtig milepæl på vores rejse mod en mere bæredygtig fremtid!
Vi har netop fejret åbningen af Daka ReFoods nye tømme- og vaskeanlæg i Køge - en vigtig milepæl på vores rejse mod en mere bæredygtig fremtid!
Dagen var fyldt med engagerede medarbejdere, samarbejdspartnere og repræsentanter fra REFOOD mærket, som alle deler vores vision om at omdanne madaffald og brugt fritureolie til biogas og biodiesel – energikilder, der vil spille en afgørende rolle i den grønne omstilling i mange år fremover.
"Med dette nye anlæg kan vi reducere transporten fra Sjælland til Jylland, hvilket både styrker vores effektivitet og gør hele processen mere bæredygtig," siger Jesper Verner Pedersen, direktør for Daka ReFood. "Det betyder, at vi fremover kan hjælpe endnu flere virksomheder, restauranter, supermarkeder og kommuner med at håndtere deres madaffald på en ansvarlig måde."
Vores arbejde hos Daka ReFood og Daka som helhed bidrager til en samlet CO2-reduktion på 260.000 tons om året - svarende til udledningen fra alle private husstande i en by som Køge. Jesper Verner Pedersen kommenterer: "Vi er stolte af at kunne bidrage til en betydelig CO2-reduktion, der gør en reel forskel i Danmark. Dette anlæg er endnu et skridt mod en grønnere fremtid, og vi glæder os over den effekt, vi kan skabe for både vores kunder og klimaet."
Ved åbningen blev der rettet en stor tak til leverandør og de dedikerede medarbejdere hos Daka ReFood, der alle har lagt en imponerende indsats i projektet. Deres engagement og faglige kompetencer har været afgørende for, at anlægget nu står færdigt.
En særlig tak gik også til Klaus Jørgensen fra Landbrug & Fødevarer og formand for REFOOD mærket, som holdt et inspirerende oplæg om madspild - et kerneemne i vores arbejde hos Daka ReFood - og med sikker hånd klippede det grønne bånd for at markere fabrikkens åbning.
"Vi er klar til at tage Køge-anlægget i brug og glæder os til at skabe en positiv forskel for klimaet og vores kunders bæredygtighedsmål," afslutter Jesper Verner Pedersen.
Vidste du at
- Danmark har 1 mio. tons madaffald årligt
- Omkring 40% af Danmarks madaffald bliver genanvendt til ny energi og til gødning til landbruget.
- 200 kg madaffald kan opvarme en husstand i 8 dage
- 1 kilo madaffald kan laves til strøm til 15 timers TV-tid