27.04.2022 | Strategi & ledelse
Danmark har færrest kvinder på topposter sammenlignet med resten af Norden
Indhold fra partner Hvad er dette?
Nordisk rapport om aflønning i de største virksomheder afslører, at der er langt op til en lige fordeling af kønnene i danske topledelser. Derudover fylder ESG mere og mere i målene for aflønningsprogrammerne, og så er lønniveauet i de nordiske lande meget lige – bortset fra ét land, der skiller sig markant ud.
Ny nordisk rapport sammenligner aflønningerne af bestyrelser og topledelse i i alt 179 store børsnoterede virksomheder i Sverige, Norge, Finland og Danmark. Det område, hvor Danmark skiller sig mest ud fra sine nordiske naboer, har dog ikke umiddelbart meget med lønniveau eller KPI’er at gøre.
Med kun 7 % kvindelige administrerende direktører i de 38 største danske virksomheder, indtager Danmark nemlig en helt klar sidsteplads. Til sammenligning har 15 % af de største virksomheder i Finland en kvinde i spidsen, mens fordelingen i Sverige og Norge er 14 og 11 %.
Kigger man på kønsfordelingen i hele topledelsen samt bestyrelsen, halter Danmark også bagefter. Her udgøres de gennemsnitligt af hhv. 21 % og 33 % kvinder.
”Det går fremad med diversiteten på tværs af hele Norden, men disse tal viser tydeligt, at vi kan gøre endnu mere. Især herhjemme. Den kedelige nordiske sidsteplads kan vi bruge som brændstof, for der gemmer sig også et kæmpe potentiale i tallene. Diversitet starter oppefra, og det er derfor vigtigt, at vi i dansk erhvervsliv går foran som det gode eksempel,” siger Jan C. Olsen, CEO, EY Danmark.
ESG fylder mere i nøgle-KPI’er
Rapporten viser, at ESG har fundet vej ind i aflønningerne af topledelse og bestyrelse. Gennemsnitligt 32 % af de undersøgte nordiske virksomheder bruger ESG-indikatorer, altså faktorer relateret til miljøansvar, socialt ansvar og governance, i aflønningsprogrammerne.
Det højeste antal ser vi i Danmark, hvor 39 % af de undersøgte virksomheder inkluderer ESG i aflønningsprogrammerne. Her fylder socialt ansvar klart mest med næsten to tredjedele.
”Vi har længe talt om, at ESG skal længere ind i både bestyrelseslokalet og på CEO’ens skrivebord. Disse tal viser, at vi er på rette vej. ESG er en af de bedste måder at fremtidssikre virksomheden. Eller sagt på anden måde; hvis man ikke tager ESG seriøst, så gør man det meget svært for sig selv at overleve i et marked, hvor både kunder og samarbejdspartnere stiller større og større krav,” siger Jan C. Olsen, CEO, EY Danmark.
Norske CEO’s får mindst i lønningsposerne
Sammenlignes lønningerne i de fire nordiske lande, viser rapporten, at administrerende direktører i Finland og Sverige får mest i lønningsposen. I virksomheder med en markedsværdi på mere end 5 mia. euro er medianlønnen hos de finske CEO’s 2,4 millioner euro om året. For virksomheder under 5 mia. euro er medianen af lønnen hos de svenske administrerende direktører 1,8 mio. euro.
I Danmark er tallene 2 millioner euro og 1,25 millioner euro i løn om året for administrerende direktører i virksomheder med markedsværdier på hhv. over og under 5 mia. euro.
Helt i bund ligger Norge med et lønniveau langt under de andre lande. I de norske virksomheder er medianindtjeningen for administrerende direktører 850.000 euro og 560.000 euro for virksomheder over og under 5 mia. euro.
Læs hele rapporten nedenfor
Klima, miljø og energi

Hvem er Danmarks bedste til bæredygtighed?
Sustainability Awards 2022 hylder de rollemodeller, der arbejder strategisk og innovativt med bæredygtighed. Skal din virksomhed være med, kan I tilmelde jer nu.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

EY er bedst til bæredygtighed
Med en samlet score på 2,6 ud af 3,0 stryger EY direkte ind på en førsteplads i den globale analyse Green Quadrant ESG & Sustainability Consulting 2022.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Connie Hedegaard indtræder i juryen for Sustainability Awards
Tidligere EU-kommissær og nuværende formand for bl.a. Tænketanken Concito, Aarhus Universitet og EU’s forskningsmission om klimatilpasning, Connie Hedegaard, indtræder i den uafhængige jury for Sustainability Awards.
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

Bæredygtighed er et livsvilkår for de danske vækstvirksomheder
I fremtiden er bæredygtighed et must. Det ved de danske vækstvirksomheder, viser en undersøgelse. Derfor fremtidssikrer de sig med grønne løsninger.
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

Børn og unge sikrer fremtidens bæredygtige vækst
Nyt ambassadørprogram hos Fonden for Entreprenørskab skal inspirere børn og unge til at blive morgendagens entrepreneurer. Med ambassadørrollen udvider EY sit samarbejde med fonden
Indhold fra partner
Kommunikation

DSV, Ege Carpets og ROCKWOOL blev hyldet under den første Sustainability Awards
Sustainability Awards 2021 blev afholdt af Dansk Erhverv og EY 15. sept. Konferencen bestod af speaks, debat og uddeling af priser. Climate Sustainability Award, Sustainability Innovation Award og særprisen gik til henholdsvis DSV, Ege Carpets og ROCKWOOL
Indhold fra partner