13.05.2019  |  Klima, miljø og energi

Danmark skal trække i arbejdstøjet, hvis EU-målene skal nås

Indhold fra partner Hvad er dette?

Ny rapport fra Nordisk Ministerråd giver blandt andet anbefalinger til hvilke rammebetingelser, der bør tages i brug frem mod 2035, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at efterleve affaldsdirektivets krav ift. affaldsforebyggelse og genanvendelse.

Det britiske konsulenthus Eunomia har udarbejdet en ny undersøgelse for Nordisk Ministerråd, der sætter fokus på de nordiske rammebetingelser gennem tiden samt disses effekt på både affaldsforebyggelse og genanvendelse. Til trods for, at de historiske data viser, at de nordiske lande generelt har gennemgået en særdeles positiv udvikling inden for især affaldsbehandling, bliver det i analysen også tydeligt, at landene får travlt, hvis de skal nå de nye mål for genanvendelse, som er udstukket i EU’s reviderede affaldsdirektiver.

Det nye studie viser således, at landene som helhed ligger langt fremme på genanvendelsesområdet i forhold til den samlede europæiske union. Til trods herfor skal landene stadig yderligere indhente en 16-32% forøgelse af genanvendelsesprocenterne (set i forhold til 2016-niveau), hvis de europæiske 2035-mål skal nås. Og dette er vel at mærke førend der er taget højde for de nye metoder for beregning af reel genanvendelse, som blot forventes at skærpe kravene til landene yderligere. Denne forøgelse skal ses i sammenhæng med, at de nordiske lande i gennemsnit har opnået mellem 10 og 20% forøgelse af genanvendelsen gennem de seneste 17 år. Det betyder, ifølge rapportens forfattere, at de nordiske lande er nødt til at sætte en markant anderledes strategisk kurs for affaldshåndteringen, hvis de hver især skal nå i mål.


Forbrænding skal være fortid

Analysen pointerer også, at de største nordiske lande, herunder særligt Danmark, nu skal til at gøre sig nogle betydelige strategiske overvejelser ift., hvad der skal ske med den forbrændingskapacitet, som man har opført samt, hvilken politik man vil føre ift. import af affald til forbrænding. Målt per capita er Danmark det land i Norden, som besidder den største forbrændingskapacitet, og forfatterne understreger i analysen, at rejsen mod øget genanvendelse og eventuelt også affaldsforebyggelse, potentielt kan besværliggøres på grund af netop denne betydelige kapacitet. I øjeblikket udfyldes en del af kapaciteten som bekendt af importeret affald, men landene vil ifølge analysen blive betydeligt udfordret i forhold til at balancere import og kapacitet i takt med, at flere mængder tages ud til genanvendelse.


Fællesnordisk samarbejde kan accelerere indsatsen

Mere generelt for de nordiske lande som helhed, anbefaler forfatterne, at de nordiske lande, i arbejdet for at nå EU’s genanvendelsesmål, øger fokus på:

  • øget husstandsindsamling af flere separat indsamlede genanvendelige fraktioner samt bioaffaldet
  • øget sorteringskapacitet af blandet affald efter man har maximeret den separate indsamling
  • en forbedring af rammebetingelserne herunder eksempelvis øgede afgifter eller forbud mod forbrænding af genanvendelige fraktioner og bioaffald samt indførelse eller optimering af producentansvarsordninger med relation til det kommunale affald, herunder især emballageaffaldet, som bliver obligatorisk
  • udvikling af ny infrastruktur for genanvendelse og bioaffald
  • fokus på adfærdsændringer gennem eksempelvis ”pay-as-you-throw” systemer eller anden indsats, som bakkes op af økonomiske incitamenter som bøder eller strafgebyrer


Forfatterne anerkender, at landene stadig er på forskellige udviklingsniveauer, men understreger også, at ovenstående anbefalinger til en vis grad stadig er relevante for dem alle. Helt grundlæggende påpeges det, at landene er nødt til at arbejde for, at der skabes økonomi i systemet således, at der genereres overskud til at investere i den nødvendige infrastruktur. Selvom de nordiske lande er på forskellige niveauer i forhold til genanvendelse, anbefaler forfatterne, at de nordiske lande øger samarbejdet omkring den forestående opgave, herunder eksempelvis gennem:

  • fælles analyser af mulige producentansvarsordninger, markedsudvikling, skattereformer og obligatoriske initiativer
  • fælles regional markedsudvikling og kvalitetsstandarder – særligt i forhold til fraktioner, der på nuværende tidspunkt eksporteres til genanvendelse uden for Norden samt i forhold til forbrændingskapacitet

 
Hvad har virket indtil nu?

En grundig gennemgang af de enkelte nordiske landes historiske affaldsrelaterede indsatser, koblet med bl.a. affaldsgenererings-, indsamlings- og behandlingsdata samt mere generelle landespecifikke data for befolkningsstørrelse, BNP og forbrug, viser, at regulering og styring hidtil ser ud til at have haft en positiv effekt på både affaldsforebyggelse og genanvendelse i de Nordiske lande. Mere specifikt viser studiet, at især emballageafgift og indsamlingsmål (mål for genanvendelse eller forbrænding) har bidraget positivt med nedbringelse af affaldsmængderne, mens deponeringsforbud (af både brændbart og organisk affald), retursystem og producentansvarsordninger har bidraget positivt med en forøgelse af genanvendelsesraterne.


Dansk affaldshistorie i pixi-format

Rapporten præsenterer også en mere grundig gennemgang af de enkelte landes affaldshistorik, herunder den danske. Rapporten præsenterer således en oversigt over bl.a. udviklingen inden for dansk affaldspolitik siden 1942, udviklingen inden for de danske deponerings- og forbrændingsafgifter, udviklingen inden for indsamling og behandling af både husholdnings- og husholdningslignende affald samt mere detaljerede beskrivelser af bl.a. den danske indsamlingspraksis, retursystemet og emballageafgiften.

Forfatterne pointerer, at Danmark, som det tættest befolkede land i Norden, historisk set har organiseret sig rigtig godt i forhold til at have lykkedes med at indsamle store mængder af husholdningsaffaldet, men også, at Danmark bliver nødt til at sætte aktivt ind, hvis de reelt genanvendte mængder skal øges. Forfatterne påpeger desuden, at Danmark skal øge fokus på papir og pap, plast samt bioaffald, idet der fortsat findes betydelige mængder af disse fraktioner i restaffaldet. Det anbefales ligeledes, at man i Danmark genovervejer muligheden for at introducere et vægtbaseret afgiftssystem frem for det volumenbaserede. Mere generelt påpeges det også, at Danmark, på grund af den nuværende struktur for gebyrfinansiering kontra skattefinansiering, kan være udfordret i forhold til frit at udnytte opståede, økonomiske overskud som økonomiske incitamenter for genanvendelse og/eller affaldsforebyggelse.

Læs mere
Du kan finde hele rapporten via Nordisk Ministerråds hjemmeside her.

Mere fra DAKOFA - Dansk Kompetencecenter for Affald og Ressourcer

DAKOFA - Dansk Kompetencecenter for Affald og Ressourcer

https://dakofa.dk/

  • dakofa@dakofa.dk
  • +45 3296 9022
  • Vesterbrogade 149, Bygning 8, 4. Sal. 1620 København

DAKOFAs fornemste opgave er at ruste den danske affalds- og ressourcesektor til at navigere i et dynamisk samfund og i en globaliseret verden. Nye rammebetingelser, øgede krav til ressourceeffektivisering, skærpede lovkrav og et ydre pres om stadige miljøforbedringer skaber behov for videndeling, information, erfaringsudveksling og innovation. DAKOFA opsamler såvel national som international…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere