Når plast ikke er emballager
Mere end halvdelen af de europæiske plastmængder sættes på markedet i form af noget andet end emballager. For disse mængder mangler der både data, krav og målsætninger.
De fleste nuværende politiske tiltag fokuserer på plast i den kontekst, hvor det anvendes som emballager. Men en nylig opgørelse estimerer, at mere end 60% af de samlede europæiske plastmængder anvendes i ikke-emballageprodukter i eksempelvis byggeriet, i bilindustrien, i møbler og i forbrugerelektronik. Alligevel er det kun ganske få regler og målsætninger, der fokuserer på denne ganske betydelige mængde. En ny såkaldt briefing fra det Europæiske Miljøagentur fokuserer derfor på denne manglende, men væsentlige, brik i plastpuslespillet.
En kompleks og potentielt problematisk affaldsstrøm
Den nye briefing indledes med at konstatere, at plast bruges på mange måder og i store mængder over hele Europa, men også, at den både ineffektive og til tider unødvendige anvendelse medfører betydelige udfordringer ift. både miljø og klima. På grund af den manglende indsats forudses det, at mængderne af ikke-emballage plast, som ikke genanvendes, vil stige, hvilket må forventes at medføre betydelige udfordringer for fremtidige generationer i form af både ressourcetab, udledning af drivhusgasser og forurening af vores miljøet.
Briefingen præsenterer en række eksempler på, hvor man finder denne plast, hvilket hurtigt viser sig at være en omfattende opgave. Ikke-emballage plast findes både som enkelt plasttype, som en sammenblanding af forskellige plasttyper eller i sammenblanding med andre materialer, hvilket skaber ganske komplekse produkter, som derfor også kun i ringe grad genanvendes. Anvendelsen findes både i de såkaldte hurtige forbrugsgoder inden for eksempelvis personlig hygiejne og i langvarige produkter i eksempelvis byggeriet. Der er dermed tale om et yderst komplekst system, der dækker over mange produktkategorier, industrier og ofte globale handelssystemer.
Manglende fokus
Ifølge den nye briefing har Det Europæiske Miljøagentur gennem de senere år kunnet observere en betydelig indsats for at øge indsamlingen og genanvendelsesraterne for plastemballager, herunder krav om producentansvar samt materialespecifikke genanvendelsesmål, mens der ses et betydeligt hul i indsatsen for ikke-emballage plast. For eksempelvis bil- og elektronikindustrierne er der krav om producentansvar, men disse omfatter ikke materialespecifikke krav, som kunne målrettes eksempelvis plasten. Det samme gælder for byggeriet, hvor der også kun er generelle genanvendelseskrav, men ingen materialespecifikke krav.
Mere og bedre fokus på strømmen er nødvendigt
Miljøagenturet konkluderer først og fremmest, at der er behov for forbedret rapportering om strømmene af ikke-emballage plast med henblik på at skabe et ordentligt vidensgrundlag for efterfølgende udvikling politikker og foranstaltninger, der kan målrettes denne betydelige affaldsstrøm med henblik på at øge ressourceeffektiviteten i overensstemmelse med målene i handlingsplanen for cirkulær økonomi. Med udgangspunkt i, at en væsentlig del af disse produkter har en relativt lang levetid, er det også vigtigt, at design- og produktionsprocesser sikrer den fremtidige cirkularitet af disse plaststrømme, så man bl.a. sikrer, ensartede materialestrømme uden indhold af farlige stoffer, der er egnede til genbrug og genanvendelse.
Læs mere
Du kan finde hele briefingen “Managing non-packaging plastics in European waste streams — the missing part of the plastic puzzle” her på det Europæiske Miljøagenturs hjemmeside.
