Danmark skifter kurs: 2025-plan gør op med 25 års CO2-dyk
Regeringens 2025-plan og landbrugspakke vil sætte en stopper for CO2-udslippets nedadgående kurve – en kurve, der ellers har været dykkende siden 1990’erne. Meldingen møder kritik fra både politikere og eksperter.
”Netop nu har resten af verden endelig fundet ud af, at det er den vej, de også skal gå. Så skal vi ikke stoppe”, siger Connie Hedegaard, tidligere klimakommissær og formand for den grønne tænketank Concito..
For første gang i årtier er der udsigt til en markant stigning i Danmarks CO2-udslip, skriver Ingeniøren.
Læs også: Kystnære vindmølleparker går en usikker fremtid i møde
Det sker som følge af tiltag i Venstre-regeringens 2025-plan og Landbrugspakke. Til sammen vil de to planer medføre en stigning i udslippet af drivhusgasser med cirka fire millioner ton i 2020, viser regeringens og Energistyrelsens egne tal. Det er en stigning på næsten ti procent, og så stor en forøgelse er ikke set siden 1990.
Grundet initiativer fra tidligere regeringer vil udledningen af CO2 være lavere i 2020 end i 2015. Men i årerne frem mod 2020 vil udledningen være stabil, hvilket bryder med den nedadgående kurve, Danmark ellers har været kendt for at vedholde.
”Tåbeligt tidspunkt”
Den grønne opbremsning kommer netop som over 60 lande, heriblandt CO2-syndere som Kina og USA, har stadfæstet klima-aftalen fra Paris. ’Optimalt tåbeligt tidspunkt’ kalder tidligere klimakommissær Connie Hedegaard kursskiftet:
”Netop nu har resten af verden endelig fundet ud af, at det er den vej, de også skal gå. Så skal vi ikke stoppe”, siger Connie Hedegaard, der i dag er formand for den grønne tænketank Concito. Hun tilføjer, at det både har taget tid og kostet penge at opbygge fortællingen om vores grønne omstilling.
Læs også: EU lynratificerer Parisaftale
Alternativets klimaordfører Christian Poll kritiserer også de ’sorte’ konsekvenser af regeringens tiltag:
”Det kommer ikke bag på mig, at 2025-planen har en klimaeffekt, men jeg er chokeret over, at den er ni procent. Det er uacceptabelt midt i en klimakrise”, siger han.
Kvoter skal få os i mål
Trods den ændrede klimakurs lover regeringen, at den stadig står bag målet om, at Danmark skal være gjort fri af fossile brændsler i 2050.
Ingeniøren har været i kontakt med klimaminister Lars Chr. Lilleholt, der henviser til, at langt størstedelen af det stigende udslip vil ske fra kraftværker og virksomheder, der dermed er forpligtede til at købe ekstra CO2-kvoter. På den måde vil mængden af drivhusgas ikke ændre sig på europæisk plan.
”Kvotehandelssystemet skal sikre en omkostningseffektiv reduktionsindsats på tværs af EU, hvor det bedst kan betale sig. Det er helt på linje med regeringen klimapolitik”, skriver Lars Chr. Lilleholt i en e-mail til Ingeniøren.
Formand for Klimarådet, økonomiprofessor Peter Birch Sørensen, er dog knapt så positivt indstillet over for kvotesystemet som klimaministeren. Han mener, at der er lange udsigter, før CO2-kvoterne viser deres virkning:
”Der er desværre et meget stort overskud, så den samlede mængde af kvoter ligger væsentligt over CO2-udslippet i EU. Derfor vil systemet i lang tid fremover ikke lægge loft over udledningerne”.
Han forklarer, at der er en stor risiko for, at overskuddet af kvoter ikke forsvinder på denne side af 2030. ”Derfor vil et øget CO2-udslip i Danmark ikke medføre en tilsvarende sænkning andre steder”, siger han.
Klimarådet mener endvidere, at regeringen har regnet forkert, så udslippet af drivhusgasser i virkeligheden vil stige dobbelt så meget, som de officielle tal viser.
Læs også: DTU og Kina kan sammen spare en milliard tons C02
Det primære årsag til det øgede udslip ligger i et øget elforbrug, som følger afskaffelsen af PSO-afgiften.
-CHM
