Danmarks skraber bunden i undersøgelse af cirkulær økonomi

For første gang er der udarbejdet en såkaldt Circularity Gap Report, som giver en samlet status for dansk cirkularitet, Danmarks ressourceforbrug, og de påvirkninger forbruget har såvel nationalt som globalt.

Opgørelsen fremgår af en såkaldt Circularity Gap Report, som den hollandske konsulentvirksomhed, Circle Economy, står bag. Rapporten er blevet til på initiativ af en bred alliance af danske aktører bestående af Industriens Fond, Dansk Industri, IDA, DTU-Miljø, Teknologisk Institut, Dansk Design Center og Lifestyle & Design Cluster.

Læs også: Undersøgelse: Emballagealternativer kan være mere klimaskadelige end plastik

Circularity Gap Report viser, at Danmarks økonomi kun er 4 procent cirkulær. Det betyder, at kun 4 procent af de materialer, vi bruger kommer tilbage i kredsløb og bruges igen. Hermed placeres Danmark langt under det globale gennemsnit på 7,2 procent og milelangt fra cirkulære frontløbere som Holland, hvor tallet er 24,5 procent. Bag rapporten står GAP alliancen, der blandt andet inkluderer Industriens Fond, Dansk Industri og DTU Sustain.

"Det er særligt vores høje ressourceforbrug, som presser Danmarks cirkularitets-score nedad," konstaterer Laura Klitgaard, der er formand for Ingeniørforeningen, IDA.

Vigtig ny viden
Ifølge seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, Anna Fenger Schefte, får vi her ny vigtig viden.

”Rapporten kommer med en vigtig baseline for Danmarks cirkulære performance og bør være en øjenåbner for politikerne. Resultaterne er et klart vidnesbyrd om, at vi her i Danmark stadig har meget lang vej, når det kommer til reelt at være en grøn frontløber. Netop vores overforbrug af materialer og køb-og-smid-væk-kultur er en kæmpe akilleshæl, som vi slet ikke har taget hånd om endnu,” siger hun.  

Thomas Hoffman Bang, adm. direktør i Industriens Fond., er enig i, at den nye viden giver mulighed for fremskridt. 

“Selvom rapportens konklusioner ikke just er opløftende læsning, så skal vi glæde os over, at vi nu har et klart billede af, hvor skoen trykker og dermed også et godt udgangspunkt for at sætte barren højere og målrette indsatsen. Cirkulær produktion er for mange – især mindre virksomheder – en svær størrelse at få armene rundt om, og derfor skal vores rapport bruges aktivt til at gøre beslutningstagere og virksomheder klogere, når det handler om at reducere affaldsmængderne og udvikle cirkulære forretningsmodeller og løsninger,” siger han. 

Opgaven er enorm. I gennemsnit bruger en EU-borger 17,8 tons materialer om året. I Danmark bruger vi 24,5 tons pr indbygger om året. Vi skal helt ned på 8 ton pr indbygger, hvis vi skal have et ressourceforbrug inden for planetære grænser.

“Vi bliver nødt til at se på, hvordan vi kan forbruge smartere og udnytte vores ressourcer bedre. For vi har kun én jordklode, som vi skal passe på. Heldigvis er der mange virksomheder, der udvikler de nødvendige løsninger lige fra genanvendelse af tekstiler og plast til reparation af elektronik og genbrug af emballage, og dem skal vi have ud i stor skala. For det skylder vi også fremtidens generationer, som skal bære vores samfund videre,” siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri.

En gigantisk opgave
Omstillingen til en mere cirkulær økonomi er en af de helt afgørende forudsætninger for, at vi kan løse både klima-, miljø- og biodiversitetskrisen. Kigger man på den globale udvinding og forarbejdning af naturressourcer (biomasse, fossile brændsler, metaller og mineraler), tegner det sig ifølge FN’s miljøorganisation (UNEP) for ikke mindre end 53 procent af verdens samlede CO2-udledning og mere end 90 procent af det globale biodiversitetstab. 

Da det er første gang, der udgives en Circular Gap Report for Danmark, er der ikke specifikke tal for udviklingen herhjemme de seneste år. Men kigger vi på globale tal, er det tydeligt, at det går den forkerte vej i forhold til forbrug af jordens ressourcer og materialeforbrug. I 2018 var den globale cirkularitet 9,1 procent. I 2020 var den faldet til 8,6 procent og til 7,2 procent i 2023. Derfor er det vigtigt med en langt mere ambitiøs og målrettet politisk handling, lyder det fra Anna Fenger Schefte. 

”Rapportens resultater viser med alt tydelighed, at vores forbrug af materialer og ressourcer i mange år har været et enormt underprioriteret område, hvor der mangler fokus, viden, investeringer, rammevilkår og incitamenter,” siger hun og fortsætter:  

”Ressourceforbrug og klimakrise hænger uløseligt sammen, og vi kommer ikke i mål med vores klimaambitioner, hvis ikke vi formår at fremme cirkulære løsninger og mindske vores forbrug af jordens ressourcer. Det er en bunden opgave globalt, men i høj grad også for Danmark, som halter langt bagud.” 

Det er Dansk Industri enige i, og efterlyser at regeringen og Folketinget vedtager en strategi for cirkulær økonomi i Danmark. Det skal blandt andet sætte rammerne for offentlige indkøb og fokuserer på de cirkulære virksomheders rammevilkår.

Rådet for Grøn Omstilling anbefaler, at der igangsættes en politisk vedtaget ressourcestrategi, som inkluderer både konkrete mål og en klar handlingsplan for, hvordan vi kan omstille os til et cirkulært ressourceforbrug, der ligger inden for planetære grænser. Herunder er der brug for, at regeringen nedsætter et ressourceråd, som på linje med klimarådet kan følge og monitorere udviklingen og dermed være med til at sikre, at strategi, mål og planer reelt eksekveres og ikke strander i skåltaler.  

Læs også: Concito: Høje forbrugsudledninger svækker Danmarks rolle som grønt foregangsland

”Vi skal have politisk fokus og opbakning til den cirkulære omstilling, og der er brug for konkrete ambitioner og handleplaner på området, som vi kan holde politikerne fast på,” siger Anna Fenger Schefte.

Rapporten peger på en række områder, hvor Danmark med størst effekt kan reducere sit materialeforbrug og dermed udledningen af CO2. Blandt andet vil man kunne øge cirkulariteten kraftigt ved at genanvende langt flere materialer inden for byggeriet. Der er også et stort potentiale i at omlægge transportsektoren, fremgår det.

- EHS