28.10.2013  |  Klima, miljø og energi

Danmark vinder WWFs mest anerkendte pris

21. oktober fik den danske regering overrakt WWF Verdensnaturfondens højeste anerkendelse ’Gift to the Earth’ for Danmarks globale lederskab inden for klima

Den globale miljøorganisation WWF overrakte 21. oktober den særlige Gift to the Earth-pris til den danske regering. Det sker, fordi Danmark i dag har verdens mest ambitiøse klima- og energima?l kombineret med en lang tradition for offentligt at fremme og implementere politikker inden for vedvarende energi.

Energieffektivitet i Danmark

  • Energiintensiteten i den danske økonomi er faldende og en af de laveste i OECD. I 2011 anvendte danskerne 29 procent mindre energi pr. BNP-enhed end i 1990.
  • I bygningssektoren er Danmark ledende inden for energieffektive standarder og krav. I dag er varmeforbruget i nye bygninger kun omkring 17 procent af, hvad det var før 1961.
  • Danmark har en af de højeste andele af fjernvarme i verden. Dette har givet Danmark muligheden for at øge effektiviteten af el- og varmeproduktionen gennem kraftvarmeproduktion.

Læs også: Her er den nye vækstplans fem indsatsområder

WWF ønsker at anerkende ba?de den historiske indsats, Danmark har leveret, og de ambitiøse politiske ma?l, der er sat frem mod 2050 for at omlægge den danske energiforsyning, inklusiv transportsektoren, til 100 procent vedvarende energi.

Det danske eksempel viser, at det er muligt at udvikle samfundet i en mere bæredygtig retning og pa? samme tid sikre økonomisk vækst og velfærd – en indsats, der er opna?et gennem brede forlig i Folketinget siden 1970’erne. WWF Verdensnaturfonden ha?ber med denne pris, at alle industrialiserede lande og udviklingslande vil kigge mod Danmark for at blive inspireret til at ga? samme vej.

Læs også: Klimarapport forudser hav- og temperaturstigninger

”Som en stor international miljøorganisation vil WWF gerne rose Danmark for landets imponerende globale lederskab. Danmark viser vejen for langsigtet grøn vækst ved at udvikle og bruge vedvarende energi og energieffektive løsninger. Jeg håber meget, at andre lande lader sig inspirere af det enestående danske eksempel”, sagde Jim Leape WWF’s internationale generalsekretær.

-MH

Mere fra Mathilde

Mathilde Henriksen

  • Horisont Gruppen a/s
Se profil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere