01.05.2018 | Menneskerettigheder
Danmarks største selskaber skifter kurs efter #MeToo
#MeToo-bevægelsen har fået Nordea, Carlsberg og Danske Bank til at gå nye veje i kampen mod seksuel chikane.
Hashtagget #MeeToo har fået store dele af verden til at ændre syn på seksuel chikane. Det har ført til, at flere danske virksomheder nu arbejder proaktivt for at forebygge chikane på arbejdspladsen. Arkivfoto.
#MeeToo-debatten har fået nogle af Danmarks største selskaber til at skifte kurs.
Nordea, Carlsberg og Danske Bank har alle justeret dets håndtering af seksuel chikane, efter bevægelsen har kastet lys over magtmisbrug og overgreb.
Det viser en rundspørge, som Børsen har foretaget blandt selskaberne i C25-indekset.
”Vi har følt os kaldet til at italesætte, at vi anerkender, at #MeToo har haft stor betydning for mange,” siger HR-chef i Nordea Danmark, Signe Nelsson til borsen.dk
Hos Nordea var det vigtigt, at medarbejderne kendte til bankens politik om nultolerance overfor chikane. Topchef Casper von Koskull valgte derfor at slå reglerne fast på virksomhedens intranet til bankens 30.000 ansatte.
Åben dialog om chikane
Hashtagget #MeToo har fået massevis af kvinder til at stå frem med deres oplevelser med overgreb, magtmisbrug og seksuel chikane på de sociale medier.
Læs også: Coca Cola vil forbedre arbejdsvilkår i hele verden
Bevægelsen kommer på et tidspunkt, hvor Nordea parallelt lancerer et nyt ledelsesværktøj, ’Let’s Talk’, der lægger op til, at ledere tager initiativ til en åben dialog om chikane.
”På et overordnet niveau kan vi se i vores trivselsundersøgelse, at der er Nordea-ansatte, som sætter kryds i, at de har følt sig chikaneret. Og som støtte til vores nultolerancepolitik har vi derfor lanceret dette værktøj, der giver mulighed for at diskutere det igennem,” siger Signe Nelsson.
Med ’Let’s Talk ’initiativet, som har kørt i en måned, tror Nordea på, at det kan være med til at forebygge #MeeToo 2.0, siger hun.
Juleøl med jura
Hos Carlsberg fik #MeToo-bevægelsen direkte konsekvenser for danskernes traditionsrige J-dag i november.
Omtrent 700 ”nisser”, som deler øl ud på landets værtshuse og caféer, underskrev et juridisk dokument. Således sikrede Carlsberg sig, at hver enkelt nissepige var bekendt med, hvad de skulle finde sig i på deres tur.
”Debatten var på det tidspunkt på sit højeste, og vi ville understrege, at vi havde tænkt tingene igennem. Især over for de, som ikke har været på J-dag før,” siger presseansvarlig i Carlsberg, Kasper Elbjørn.
I Danske Bank har man brugt #MeeToo til at sætte fokus på seksuel chikane og opfordre de enkelte teams til at diskutere emnet, oplyser HR-direktør Henriette Ellekrog.
Læs også: Flere amerikanske banker tvunget til at kaste lys over lønforskelle mellem køn
”Derfor har vi bl.a. udarbejdet et dialogværktøj for at sikre, at vi har en fælles forståelse af, at vi ikke overskrider hinanden grænser,” oplyser hun i en skriftlig kommentar til Børsen.
I rundspørgen angiver flere selskaber, at de har nultolerance overfor chikane, og at der generelt ikke er registreret problemer.
Ifølge Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser en undersøgelse dog, at 3,7 pct. af danskerne i 2016 havde oplevet seksuel chikane det seneste år.
Men professor og kønsforsker ved Aalborg Universitet, Anette Borchhorst, påpeger, at tallet er skævt, fordi det typisk er kvinder, som føler sig udsat for chikane. Så renset for køn, er det reelt 6 pct. af kvinderne, der oplever seksuel chikane, oplyser hun.
”Det er trods alt ca. 90.000 kvinder på arbejdsmarkedet”, siger hun.
- JJK
Samfund

Due diligence-direktivet mangler nu kun et sæt forhandlinger
EU-parlamentets oplæg til direktivet er nu på plads, hvilket baner vejen for forhandlinger op til endelig vedtagelse.
Klima, miljø og energi

SAS sælger billetter til deres første elektriske flyvetur
Det danske flyselskab sælger snart billetter til deres første flyvning med elektrisk fly i 2028.
Supply chain

Kunstig intelligens sikrer tech-startup millioninvestering
En kunstig intelligens, der kan minimere ressourcespild ved at sortere og analysere affald, resulterer i en millioninvestering i virksomheden Aris Robotics.
Klima, miljø og energi

Aktører mangler rammer for investering i biodiversitet
15 erhvervsorganisationer efterspørger regler og definitioner for, hvordan man kan investere hensigtsmæssigt i projekter med fyldestgørende krav for biodiversitet.
Klima, miljø og energi

En halv milliard kroner til ny havnaturfond skal understøtte naturgenopretning på havet
Med en ny havnaturfond vil et bredt politisk flertal skabe viden om miljø og natureffekterne af udbygningen af vindenergi på havet og til naturgenopretning i havet. "Den nye havnaturfond er et vigtigt skridt i retning af at skabe en bedre balance i vores havmiljø,” mener miljøministeren.
Klima, miljø og energi

Rapport: Massiv eksport af brint kræver politiske handling nu
Grøn brint kan blive Danmarks næste vindeventyr – CIP Fondens nye rapport viser hvordan.