01.10.2020 | Klima, miljø og energi
Dansk eksport fortrænger 7 gange Danmarks totale CO2e-udledning
Indhold fra partner Hvad er dette?
Danske teknologier kan skære 1.500 mio. tons af EU-landenes CO2 udledning indenfor vedvarende energi, proces, bygning og vandstyring. Globalt er potentialet endnu større, og derfor bakker DI helhjertet op om regeringens nye strategi for global klimaindsats.
Grundfos' produktion af pumper i Kina er medvirkende årsag til Danmarks massive fortrængning af CO2e- på verdensplan. Foto: Grundfos
Danske virksomheders globale salg af grønne løsninger i 2018 fortrænger ca. 350 mio. tons CO2e over deres levetid. Det er ca. 25 gange mere CO2e, end udledningen fra produktionen og svarer til ca. 7 gange Danmarks totale CO2e-udledning i 2018.
Tallene er dokumenteret gennem Klimapartnerskabet for produktionsvirksomheder, og de sætter en tyk streg under det forhold, at danske løsninger kan bidrage betydeligt til verdens grønne omstilling. Alene i EU anslås der at være et yderligere fortrængningspotentiale på over 1.500 mio. tons årlig CO2e reduktion for danske teknologier indenfor vedvarende energi, proces, bygning og vandstyring.
Det er en af mange grunde til, at Dansk Industri (DI) bakker helhjertet om regeringens nye strategi for global klimaindsats, som skal binde Danmarks indsats sammen i en ”ambitiøs, vedholdende, flerstrenget og integreret global indsats.”
"Danmarks udledning af CO2 svarer til kun én promille af de samlede udledninger i hele verden. Men eksport af grønne danske løsninger har en meget betydelig positiv klimaeffekt og kan styrkes yderligere. Alene for energiteknologi, hvor eksporten i 2019 var på 100 milliarder kroner, har vi ambitioner om at fordoble eksporten inden 2030", siger international direktør og COO Thomas Bustrup, DI.
Danmark og Indien kan i fællesskab sikre en afgørende forskel i kampen mod klimaforandringerne. Den slags partnerskaber skal vi med klimadiplomati og grønt lederskab sikre mange flere af.
Hvad skal der ske?
Regeringens strategi er flerstrenget. Den er præsenteret i en 32 sider lang udgivelse, der dækker emner så forskellige som hjemlig indsats, internationalt lobbyarbejde for forhøjelse af globale ambitioner, styrkelse af klimafokus i International Fond for Udviklingslande (IFU), udvidelse af den diplomatiske indsats i lande, hvor Danmark er repræsenteret. Og meget mere.
"Danmark skal være en ”grøn stormagt”, der trods vores beskedne størrelse går forrest og trækker andre lande i en grøn retning. Mandag indgik vi vores første Grønne Strategiske Partnerskab med Indien. Snart verdens folkerigeste land der alene står for cirka syv procent af verdens udledninger. Her kan Danmark og Indien i fællesskab sikre en afgørende forskel i kampen mod klimaforandringerne. Den slags partnerskaber skal vi med klimadiplomati og grønt lederskab sikre mange flere af", siger udenrigsminister Jeppe Kofod i en pressemeddelelse.
Dansk fjernvarme til Kina
Thomas Bustrup er begejstret for regeringens ambitioner, hvoraf mange også kan genfindes i DI’s eget forslagskatalog.
"Det er meget relevant at styrke indsatsen i udviklingslandene, der i dag står for omkring 2/3 af den globale CO2-udledning. Det danske arbejde med klimapartnerskaberne og erfaringerne herfra skal bruges i udviklingslandende med udgangspunkt i lokale behov og kompetencer", siger Thomas Bustrup.
Han påpeger desuden, at Kina, landet med den højeste CO2-udledning i verden, har meldt ud , at de vil være CO2-neutrale inden 2060.
"Det er en ambitiøs og kærkommen målsætning, som danske løsninger kan hjælpe med at realisere. Fx kan Kina reducere sin årlige CO2-udledning med mellem 326 og 652 millioner tons i år 2050, eller med 3-7 procent af sin årlige udledning i 2018, hvis de omstiller deres fjernvarme efter dansk forbillede", siger direktøren.
Også mange andre lande kan og vil ifølge direktøren trække på dansk teknologi og knowhow.
"For ganske nylig ved New York Climate Week fortalte Kathy Hochul, at staten New York, som hun er viceguvernør for, ikke vil vente på den føderale regerings klimainitiativer men arbejder med sine egne mål og initiativer. Det samme gælder mange andre steder i både USA og resten af verden. Så med regeringens nye globale klimastrategi og de danske virksomheders vilje og evner, ser fremtiden lysere ud for den globale eksport af grønne danske løsninger", siger Thomas Bustrup.
Klima, miljø og energi
160.000 agenter for grøn omstilling
Servicebranchen skruer op for den grønne omstilling og vil samtidig inspirere andre til at gøre det samme. Et aktuelt initiativ er rådgivningsforløbet Klimaklar Servicevirksomhed, som har fokus på CO2-reduktion og udarbejdelse af klimaregnskaber
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

Countdown - 1 år tilbage til at få whistleblower ordningen på plads
Om præcist et år skal alle virksomheder med mere end 50 ansatte have en whistleblowerordning. Hvis din virksomhed ikke er klar endnu, er der her hjælp og gode råd fra Marie Gad, chef for global udvikling og bæredygtighed i DI.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi
Startskuddet er gået for projekt ”Klimaklar Servicevirksomhed”
Dansk Industris gratis medlemstilbud ”Klimaklar Servicevirksomhed” er skudt i gang. Over de kommende måneder vil ca. 40 servicevirksomheder gennemgå et rådgivningsforløb med workshops, individuel sparring og undervisning.
Indhold fra partner
Supply chain
Bæredygtighedsrapportering: Et paradigmeskifte, der stiller store krav til dansk erhvervsliv
I DI tager vi positivt imod de nye CSRD-rapporteringkrav og de fordele, det giver med EU-harmoniering på området. Men – for der er et men: Det EU lægger op til bliver enormt omfattende for virksomhederne.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

TitiBo går foran: Seks børneinstitutioner får klimaregnskaber
TitiBo-gruppens børneinstitutioner har – med vejledning fra DI Service’ rådgivningsforløb Klimaklar Servicevirksomhed – udarbejdet klimaregnskaber, der giver overblik over CO2-udledningerne og åbner for tiltag, der kan reducere dem
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

Virksomhederne vil gerne klimaomstille sig – men mangler viden og redskaber
For første gang viser en undersøgelse, hvor langt de danske produktionsvirksomheder er med den grønne omstilling. Virksomhederne vil gerne tage mere ansvar for at blive klimavenlige, men godt halvdelen af virksomhederne mangler lige nu både redskaber og viden for at omstille sig.
Indhold fra partner