Danske byer som bæredygtige forbilleder

Når borgmestre, byplanlæggere og virksomheder verden over skal bruge inspiration til både bæredygtige løsninger og det at føre dem ud i livet, så kigger de i stigende grad mod Norden. På rigtig mange parametre indtager regionen nemlig førerpositioner, som gør de fem lande til gode rollemodeller for urban udvikling.

Læs også: Den bæredygtige by er smart

Sådan lød et af de centrale budskaber fra Nordisk Ministerråds generalsekretær, Dagfinn Høybråten, der indtog scenen som en del af åbningssessionen på september måneds smart city-event i Stavanger, Nordic Edge, som CSR.dk deltog i.

”Norden er et godt sted at bo, vi er den 11. største økonomi i verden og oplever pæn vækst, samtidig med at vi kan vise den afkobling mellem netop vækst og drivhusgasudledninger, som rigtig mange byer og lande verden over gerne vil opnå. Mindst ligeså vigtigt, så er vores samfund menneskeligt bæredygtige med det højeste niveau af social tillid i verden, og på den baggrund er jeg ikke i tvivl om, at der er et stort globalt behov for nordiske løsninger”, sagde han.

Det gælder ikke mindst omkring opfyldelsen af FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling, SDG’erne, som et stigende antal virksomheder og organisationer beskæftiger sig med. I den forbindelse pegede han på det white paper om Nordic Sustainable Cities, der er under udarbejdelse, og som skal fortælle historien om de ”avancerede løsninger inden for bæredygtige, attraktive og smarte byer”, de nordiske lande besidder.

Cykelkultur som CO₂-løsning
Analysen, som skal være ”evidensbaseret og af høj analytisk kvalitet”, lægger sig op ad SDG 11 om netop byer, der er inkluderende, sikre, resiliente og bæredygtige. Som et eksempel på dette fremhævede Dagfinn Høybråten København som et forbillede.

”København er en rollemodel på flere måder. Byen udviser det påkrævede lederskab, når det kommer til at opnå SDG’erne, og man tør satse på eksempelvis bæredygtige transportformer, ikke mindst cyklen, for at sænke sit CO₂-udslip. Cykelkulturen er en stor del af årsagen til, at byen har skåret 40 procent af sine CO₂-udledninger siden 1990, selvom befolkningen i samme periode er vokset med omkring 50 procent”, sagde han.

Mens København, der kan være på vej mod et forbud mod nye dieselbiler ala det bl.a. Paris arbejder med, nok er det mest kendte danske eksempel, så er der andre byer her til lands, der gør sig bemærkede. I Aalborg fik man for nyligt papir på Danmarks første certificerede bæredygtige eventsted i form af Aalborg Kongres & Kultur Center, og længere sydpå er der også store ambitioner.

Modstandsdygtige Vejle
I godt 1½ år har Vejle således været medlem af bynetværket 100 Resilient Cities, hvilket bl.a. indebærer, at den jyske fjordby har forpligtet sig til at udvikle og dele bæredygtige løsninger med resten af verden. Konkret arbejder man derfor med resiliens på fire strategiske indsatsområder omkring samskabelse, klima, det sociale og smart city.

På Nordic Edge blev byens strategi fremhævet af Lotte Thøgersen, som er leder af forskningscentret VIA Byggeri og ekspert i bæredygtige energi- og miljøressourcer samt forsker i resilient byudvikling. Hun pointerede bl.a. de mange forskellige initiativer, der indgår i arbejdet.

”Resiliant City Vejle gør rigtig mange ting på bæredygtighedsområdet. Eksempelvis handler det om en bred fælles indsats mod skybrud, der skal hjælpe byen med at håndtere sin udsatte position som en af de 10 mest sårbare byer i Danmark, når det kommer til oversvømmelser. Derudover arbejder man også med et projekt om urban farming, som meget godt illustrerer spændvidden i strategien; både de store og små udfordringer skal med i regnestykket”, sagde Lotte Thøgersen.

Trafik giver hovedbrud i hovedstaden
På konferencens andendag var København så i vælten igen, da enhedschef i Københavns Kommunes trafikenhed, Mikkel Balskilde Hansen, var en del af et panel om de smarte byers udfordringer og ambitioner. Her pegede han på netop trafiksituationen i hovedstaden som et af de områder, der volder størst kvaler på rådhuset i forbindelse med at opnå de opsatte klimamål.

”Trafikpropper, kødannelser og overfyldte veje er en stor udfordring, både for byens sammenhæng og vores CO₂-målsætning. Vi arbejder med smart parkering med apps og sensorer for hjælpe de op 30 procent af bilisterne, der faktisk kun kører rundt for at finde en p-plads, og så vil vi også gerne se på større løsninger. Sådan noget som en betalingsring kommer dog ikke til at ske, fordi vi mangler opbakning fra lovgivningen”, sagde Mikkel Balskilde Hansen.

Læs også: Riget i Midten vil have renere metropoler

Trods disse ridser i lakken er der dog næppe nogen tvivl om, at de danske (og nordiske) byer fremover vil være de gode eksempler, hvor udenlandske urbane områder, lige fra landsbyer til metropoler, vil kunne hente inspiration til deres arbejde med bæredygtighed. For som Dagfinn Høybråten også sagde:

”Vi er the Nordic Green; det ved de i USA, Kina og Indien, og de vil gerne vide, hvad vi gør”.