Danske virksomheder kan bidrage til bedre forhold for migrantarbejdere gennem etisk handel

Italienske tomater, spanske jordbær og indiske vindruer. Frugt- og grøntindustrien er en risikofuld sektor, når man ser på de arbejdsvilkår, medarbejderne på markerne eller i drivhusene arbejder under. Lange arbejdsdage, konfiskering af identitetspapirer og lønninger under overenskomstniveau er blot nogle af de forhold, der er blevet afsløret de senere år.

Men virksomhederne har mulighed for ikke blot at tage afstand til de kritisable forhold. De har mulighed for at påvirke forholdene og forbedre vilkårene for de mest sårbare af arbejderne, hvis de arbejder proaktivt, lyder det fra to eksperter.

Selvom migrantarbejde i langt de fleste tilfælde kan være en stor fordel for både modtager- og afsenderlande, uddyber Anders Lisborg, der er migrationskonsulent, hvorfor det er nødvendigt, at man som virksomhed eller organisation har styr på sine leverandørkæder:

Det er vigtigt at fremhæve, at migrantarbejde som regel er positivt, og at mange migranter har rimelige og ordentlige arbejdsforhold. Men nogle steder ender migranterne med at være nederst i arbejdshierarkiet, hvor de er i en meget sårbar position. I værste fald ender de i situationer, hvor de kan være ofre for moderne slaveri eller menneskehandel.

Øget gennemsigtighed, risikovurderinger og flere krav kan skabe bedre forhold for arbejderne

Det handler om at få lokaliseret de risici, der er i branchen og få styr på, om der er orden i forholdene. Her kan lokale fagforeninger være til hjælp.

Når man kommer som opkøber, så bør man kontakte de fagforeninger, der er nationalt eller lokalt, da de kender forholdene. De ved indgående, hvor meget eksempelvis illegale migranter får af hjælp, siger Jesper Nielsen, der er afdelingsleder af den internationale afdeling i 3F.

Når virksomheder fastsætter krav til produkters kvalitet, kan de også stille krav til arbejdsforhold, forklarer Anders Lisborg, der også har beskæftiget sig med arbejdsforhold i flere asiatiske lande for ILO.

Opstår der uhensigtsmæssige forhold, så skal de håndteres og minimeres aktivt. Due diligence eller rettidig omhu er afgørende. Hvis man vil undgå et dårligt omdømme, er det nødvendigt at tage ansvar og identificere de processer, der kan være risikofyldte.

Man kan ofte nå langt med dialog og samarbejde, men der vil selvfølgelig altid være nogle brodne kar, der ikke ønsker at få belyst de her ting og heller ikke samarbejder om løsninger. Hvis man støder på leverandører, der ikke ønsker gennemsigtighed i forhold til eksempelvis arbejdsforhold, så skal man som opkøber nøje overveje, om man vil arbejde sammen med den pågældende, fortæller Anders Lisborg.

I lande med en høj koncentration af migranter, er det, foruden gennemsigtighed og krav til arbejdstagerrettigheder, afgørende at sikre, migrantarbejderne ikke er illegale. Man har kun mulighed for at arbejde for anstændige arbejdsforhold og sikre arbejdernes rettigheder, hvis arbejdskraften er legal, fortæller Jesper Nielsen.

Worker voice og nye teknologier

Det drejer sig om at give migranterne en stemme, så de bliver klar over, hvad deres rettigheder er, siger Jesper Nielsen.

Den stemme kan ny teknologi være med til at tilføre, mener Anders Lisborg. Teknologien har åbnet muligheden for, at arbejderne får en stemme, og at man dermed får et mere troværdigt billede af de reelle arbejdsforhold end ved audits. Anders Lisborg forklarer, at digitale teknologier kan styrke det, man populært kalder worker voice, hvor eksempelvis apps giver arbejderne mulighed for anonymt at vurdere deres arbejdsplads og arbejdsgiver.

Nogle af de nye teknologibaserede worker voice-tiltag minder lidt om Tripadvisor. Hvor de her arbejdere i særligt udviklingslandene tidligere var meget marginaliserede, og der ikke var nogle, der hørte fra dem, så har mange af dem i dag smartphones, og derfor kan de melde tilbage via sociale medier, siger Anders Lisborg og tilføjer, at der imidlertid også er udfordringer knyttet til worker voice.

De nye teknologier rejser problematikken om datasikkerhed og dermed personlig sikkerhed for sårbare arbejdere. Et naturligt spørgsmål er også, hvem der har ansvaret for at handle, når der rapporteres om kritisable forhold.

Er det eksempelvis dem, der laver teknologien, der har ansvaret, eller er det den organisation, der peger på problemet, spørger Lisborg, der tidligere har arbejdet med nye teknologibaserede worker voice-løsninger med henblik på at sikre bedre forhold for migrantarbejdere i Sydøstasien.

Generelt spiller lovgivning og fagforeninger en stor rolle, tilføjer han.

Lovgivning og fagforeninger har afgørende betydning

Risiciene for kritisable arbejdsforhold er størst, der hvor fagforeningerne står svagt, og hvor den offentlige regulering er vag eller helt fraværende. Derfor er udviklingslandene ofte hårdest ramt, siger migrationseksperten, inden han dog tilføjer:

Vi ser dog også horrible forhold nogle steder i Europa, hvilket er mere chokerende, fordi forholdene burde være så meget bedre her.

Der er eksempler på, at myndighederne i nogle tilfælde har kendskab til de dårlige arbejdsforhold. Men i lande, der er økonomisk afhængige af den billige arbejdskraft, bliver der ofte set gennem fingre, hvis den nationale lovgivning ikke bliver overholdt, fortæller Jesper Nielsen.

De illegale forhold i eksempelvis Italien bliver ikke håndhævet, og det er et problem. Der skal være nogle myndigheder, som samarbejder med både fagforeningerne og med erhvervslivet for at få dem til at forstå, at level playing field gavner alle, siger afdelingslederen for den internationale afdeling hos 3F.

Det er i sådanne situationer, fagforeningerne kan arbejde for at sikre arbejdernes interesser og rettigheder.

Arbejdere har brug for uafhængige fagforeninger. Det er de eneste organisationer, der legalt kan indgå kollektive aftaler på arbejdernes vegne. Der er ingen vej uden om, supplerer Jesper Nielsen.

Anders Lisborg og Jesper Nielsen understreger begge, at virksomheder skal være særligt opmærksomme på risikovurderinger og arbejdstagerrettigheder i skrøbelige lande, hvor lovgivningen er mangelfuld eller fagforeningerne svage.

Der er først og fremmest behov for, at myndighederne håndhæver allerede eksisterende lovgivning og samtidig samarbejder med både fagbevægelse og erhvervsliv for at komme de usikre og uanstændige arbejdsforhold for migranter til livs. Gør de ikke det, så ligger der et endnu større ansvar hos opkøberne og virksomhederne.