11.10.2017 | Samfund
Danskerne ønsker en bæredygtig livsstil
Indhold fra partner Hvad er dette?
4 ud af 10 danskere har et stort ønske om en bæredygtig livsstil. Det er derfor positivt, at danskerne nu kan vælge mellem mere end 15.000 produkter og serviceydelser med Svanemærket eller EU-Blomsten.
Ifølge en ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Miljømærkning Danmark, ønsker 4 ud af 10 danskere i høj grad eller meget høj grad at have en bæredygtig livsstil. Og yderligere 4 ud af 10 ønsker det i nogen grad.
- Det er meget positivt, at så stor en andel af danskerne ønsker at leve bæredygtigt. Bæredygtighed handler kort fortalt om, hvordan vi skaber de bedst mulige betingelser for mennesker og miljø – både nu og for kommende generationer. En bæredygtig livsstil handler derfor i høj grad om at begrænse vores aftryk på naturen og begrænse forbruget af ressourcer, siger Martin Fabiansen, direktør i Miljømærkning Danmark.
Med Svanemærket og EU-Blomsten gør du en forskel
- Du skåner natur og miljø
- Du passer på dig selv og dine nærmeste
- Du sparer på jordens ressourcer
- Du viser omtanke for fremtidens klima
Svanemærket og EU-Blomsten har med deres helhedstankegang netop fokus på miljømæssig bæredygtighed. Hele produktets livscyklus fra råvarer til produktion, brug, bortskaffelse og recirkulering er nemlig med i vurderingen, når kravene bliver fastsat. Og det er det, der er styrken ved Svanemærket og EU-Blomsten.
- På den måde gør mærkerne det enkelt for forbrugerne at vælge blandt de miljømæssigt bedste produkter. Og dermed vælge varer, der støtter op om en bæredygtig livsstil, siger Martin Fabiansen.
For de mange danskere, der ser efter Svanemærket og EU-Blomsten er der godt nyt: Antallet af miljømærkede produkter på det danske marked er stødt stigende.
- For et år siden kunne vi fortælle danskerne, at Svanemærket og EU-Blomsten fandtes på mere end 12.000 produkter og serviceydelser. Nu viser en ny opgørelse, at tallet er steget til mere end 15.000. Det er en stigning på 3.000 på blot et år – og det understreger, at efterspørgslen er der, og at flere og flere producenter oplever, at en grøn forretning også er en god forretning, fortæller Martin Fabiansen.
Væksten skyldes bl.a., at der er kommet nye, spændende produktgrupper til. Eksempelvis svanemærket makeup, parfume, skumklude, jeans og fyrfadslys – men også vinduespolering, biobrændstof, whiteboard markere, burgerpapir og landets første svanemærkede restaurant.
I uge 40-41 kører kampagnen ”Dit valg i dag betyder alverden i morgen”. Kampagnen bakkes bl.a. op af 11 dagligvarekæder og vil være synlig på en lang række kanaler. Samtidig skal en forbrugerkonkurrence på den interaktive side miljømærkdithjem.dk være med til at øge danskernes kendskab til det store udvalg af miljømærkede produkter.
Pressekontakt: Lisa Olufson Klæsøe, telefon 39966279 / 27129369, e-mail: lio@ds.dk
Klima, miljø og energi

Miljømærkerne skal være med til at fremme cirkulær økonomi
Svanemærket og EU-Blomsten spiller en væsentlig rolle i regeringens udkast til ”Handlingsplan for cirkulær økonomi”, som netop er blevet sendt i høring.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Miljømærkede møbler hitter
Udbuddet af møbler, der er certificeret med Svanemærket eller EU-Blomsten, er stærkt stigende. Det samme er efterspørgslen fra kommuner og private virksomheder. Og mere end hver 2. dansker foretrækker et svanemærket møbel frem for et ikke-mærket møbel.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Miljømærkede byggematerialer boomer
En ny opgørelse viser, at der i dag findes mere end 5.000 byggematerialer på det danske marked, der er certificeret med Svanemærket eller EU-Blomsten. Det er næsten en tredobling på blot fire år.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Pensionskasser skubber byggebranchen i en mere bæredygtig retning
Når en række af landets største pensionskasser placerer deres kunders pensionsmidler i ejendomme, stiller de i stigende grad krav om Svanemærket. Det gavner både miljøet, byggebranchen og pensionsmedlemmernes afkast.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Første svanemærkede boligrenovering i Norden
Den første svanemærkede renovering af en hel boligejendom i Norden er nu en realitet. PKA har fået licens til at gennemføre en svanemærket renovering i Hillerød og indleder dermed en indsats, som rummer stort miljø- og klimapotentiale.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Svanemærket giver mærkbar klimaeffekt
I forbindelse med opdatering af Svanemærkets krav til møbler viser en ny analyse, at svanemærkede hæve-sænkeborde med de nye krav vil reducere CO2-udledningen med over 30 % sammenlignet med et tilsvarende skrivebord, der ligger på markedsgennemsnittet.
Indhold fra partner