Danskerne vil gerne handle mere miljøvenligt

Tre ud af fire danskere ville ifølge en ny undersøgelse vælge et svanemærket alternativ, når de handler, hvis det var tilgængeligt og nemt at finde i butikkerne. Men kun en ud af tre finder det rent faktisk nemt.

Tre ud af fire danskere ville vælge et svanemærket alternativ, når de handler, hvis det var nemt at finde i butikkerne.. Foto: Miljømærkning Danmark

Når danskerne står nede i supermarkedet og skal vælge håndsæbe, opvaskemiddel eller bagepapir, vil størstedelen gerne vælge varer, der er bedre for miljøet - men mange synes, det kan være svært at finde. Det viser en ny undersøgelse fra Miljømærkning Danmark foretaget af analyseinstituttet Norstat.

”Vi oplever generelt, at de danske forbrugere gerne vil vælge varer, der er bedre for miljø, klima og sundhed - og at de gerne vil være med til at løse nogle af de store udfordringer, som vi står overfor. Her er Svanemærket et stærkt redskab, der gør det enkelt at vælge blandt de miljømæssigt bedste produkter”, siger Rina Ronja Kari, chef for marketing og kommunikation hos Miljømærkning Danmark.

Butikkerne bør understøtte et mere miljøvenligt varevalg

Seks ud af ti forbrugere mener ifølge undersøgelsen, at Svanemærket og EU-Blomsten gør det enkelt at vælge mere miljøvenlige varer. Men kun en ud af tre finder det rent faktisk nemt og overskueligt at finde varer med miljømærkerne, når de handler.

”Der ligger tydeligvis en opgave for detailhandlen i at indfri danskernes ønske om flere miljømærkede produkter på hylderne, som samtidig skal være lettere at finde. Størstedelen af forbrugere mener, at det er vigtigt at kunne vælge et svanemærket alternativ, og de føler også selv, at de har et ansvar, når de handler, men de oplever generelt ikke, at butikkerne gør nok”, uddyber Rina Ronja Kari.

To ud af tre danskere mener ikke, at butikkerne guider dem til at vælge produkter, som er mere miljøvenlige. Samtidigt mener næsten syv ud af ti, at butikkerne har et ansvar for at udbyde mere miljøvenlige varer i sortimentet.

Et redskab mod greenwashing

Svanemærket er en af verdens skrappeste miljøcertificeringer og ser på hele produktets rejse. Det betyder, at kravene bliver stillet der, hvor de gør den største forskel for miljø og klima. Samtidig sikrer en uafhængig tredjepart, at produkterne lever op til Svanemærkets krav, så det er trygt for forbrugerne at navigere efter.

”Forbrugere i dag udsættes desværre for rigtig meget greenwashing, og det kan være svært at gennemskue vildledende eller utroværdige grønne påstande. Med Svanemærket kan forbrugerne være sikre på, at der faktisk er gjort en indsats de steder, hvor man kan gøre den største forskel for miljø og klima, og at produkterne har været gennem en grundig kontrol”, siger Rina Ronja Kari.

Ifølge en forbrugerundersøgelse foretaget af IPSOS for Svanemærket i 2022 tror næsten 7 ud af 10 danskere, at virksomheder ofte overdriver, hvor miljøvenlige deres produkter er.

Du kan fx kigge efter Svanemærket på følgende produkter i supermarkedet:

  • Plejeprodukter, fx cremer, shampoo, tandpasta og deodoranter.
  • Baby- og børneprodukter, fx bleer, vaskeklude og legetøj
  • Hygiejneprodukter, fx bind, tamponer og inkontinensprodukter
  • Papirprodukter, fx toiletpapir, køkkenrulle og servietter
  • Rengøringsmidler, fx sæbespåner, toiletrens og universalrengøring
  • Vaskemidler, fx vaskepulver, håndopvask og maskinopvasketabs
  • Husholdningsprodukter, fx fryseposer, bagepapir og batterier. 

Resultater fra undersøgelsen:

  • 75 pct. ville vælge et svanemærket alternativ, hvis det var tilgængeligt og nemt at finde, når de handler.
  • 73 pct. mener, at de selv som forbrugere har et ansvar for at købe mere miljøvenlige varer.
  • 68 pct. mener, at butikkerne har et ansvar for at udbyde mere miljøvenlige varer i sortimentet.
  • 67 pct. mener, at det er vigtigt at kunne vælge et svanemærket alternativ, når de handler.
  • 62 pct. mener, at miljømærkerne Svanemærket og EU-Blomsten gør det enkelt at vælge mere miljøvenlige varer.
  • 58 pct. er enige i, at det ville være nemmere at træffe mere miljøvenlige valg, hvis der kom tydelig skiltning og oplysning. Kun 11 pct. er uenige.
  • 53 pct. ville vælge mere miljøvenlige varer, hvis det blev nemmere, når de handler.
  • 36 pct. mener det er nemt og overskueligt at finde varer med Svanemærket eller EU-Blomsten, når de handler.

Om undersøgelsen:

Dataindsamlingen er foretaget af analyseinstituttet Norstat på vegne af Miljømærkning Danmark. Der er i alt adspurgt 1011 danskere i alderen 15-74 år i perioden 8.-12. december 2023 via Norstats forbrugerpanel.

18.11.2024Miljømærkning Danmark

Sponseret

Ny kortlægning: Svanemærket kan være et redskab for rengøringsvirksomheder i CSRD-rapportering

15.11.2024Miljømærkning Danmark

Sponseret

EU’s øgede krav til tekstiler vil udfordre tøjbranchen

04.11.2024Miljømærkning Danmark

Sponseret

Nordjylland i grønt gear: Bliv klædt på til grønnere indkøb

04.10.2024Miljømærkning Danmark

Sponseret

Gratis seminar: Er din grønne kommunikation så effektfuld som du tror?

30.09.2024Miljømærkning Danmark

Sponseret

Kæmpe stigning i antallet af svanemærkede produkter – men forbrugerne ønsker endnu flere

30.09.2024Miljømærkning Danmark

Sponseret

Gratis seminar: Bliv klogere på forbrugeradfærd og grøn kommunikation