Debat: Det er nu, vi sætter standarderne for social bæredygtighed i byggeriet
Når der tales om, hvordan grøn, social og økonomisk bæredygtighed hænger sammen i byggeriet, er erfaringerne få – men nu skal der handles. Sådan lød konklusionen på paneldebatten ved årets Building Green-konference, som Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar afholdte sammen med HELLES & DOCHERTY.
Billede: FBSA arkiv.
FN’s verdensmål er et populært værktøj for virksomheder, der arbejder med bæredygtighed. Men i den danske bygge- og anlægsbranche fokuseres der ofte på de grønne aspekter af bæredygtighed, mens potentialet i den sociale dimension i mange tilfælde undervurderes.
Det satte Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar og HELLES & DOCHERTY spot på ved årets Building Green konference, som i år foregik i et online, men velfungerende, format.
Det var tydeligt, at temaet endnu er ganske nyt i byggebranchen, og der er meget lidt konkret erfaring med at arbejde metodisk med den sociale bundlinje som en del af en bæredygtig omstilling. Til gengæld var alle deltagere enige om, at det må der gøres noget ved, og det kan kun gå for langsomt.
I debatten hørte vi perspektiver fra Peder Johansen, direktør for kunder, marked og forretningsudvikling i Enemærke og Petersen, Lærke Hein, Head of Concept i NREP, Christine Brochdorff, kommunaldirektør i Egedal Kommune og Palle Adamsen, administrerende direktør i Lejerbo.
Panelet: Standarder for social bæredygtighed sættes af frontløberne
Spørger man paneldeltagerne, fungerer FN’s Verdensmål som et fælles sprog om de tre bundlinjer, som de fleste kan relatere til. Men projekter kan ikke være bæredygtige før alle tre bundlinjer er i balance, understreger panelet:
”Der er brug for en langt mere holistisk tilgang til byggeriets processer, så vi har både det tekniske, det økonomiske og det menneskelige med hele vejen. Og så skal vi arbejde både med det korte sigte, dvs. byggeprojektet, og det lange sigte, altså drift og hverdagsliv, når vi planlægger og driver projekter i byggeriet. Ansvarlige, langsigtede og tværsektorielle partnerskaber kan bidrage til at skabe grundlag for bæredygtig brug og drift", fortæller paneldebattør Lærke Hein, som er Head of Concept i NREP.
Der skal derfor arbejdes på at få høje sociale krav ind i både DGNB-certificeringen og Den Frivillige Bæredygtighedsklasse, mener panelet. Derfor skal vi have rejst emnet i den kommende tid, og der er gode muligheder for at få indflydelse lige nu, mener panelet:
”Dem, som diskuterer social bæredygtighed nu, er first-movers og med til at sætte fremtidens standarder,” var panelet enige om.
Men de sociale mål vil være sværere at måle end de tekniske, de grønne og de økonomiske, og derfor vil det kræve, at vi gør os umage med at fastlægge de relevante parametre, som reelt siger noget om, hvorvidt et projekt har balance på den menneskelige bundlinje.
Genbrug den dybe tallerken
I dag bygges der i mange tilfælde med afsæt i den tendens, der i øjeblikket har den største efterspørgsel. Men det er vigtigt at tænke fremad, da tendenser ændrer sig med tiden:
”Vi skal kunne transformere vores bygninger, så de kan bruges på nye måder, derfor er det vigtigt, at materialerne kan skilles helt ad og både indgå i den cirkulære økonomi og imødekomme nye sociale boligformer,” fortæller Palle Adamsen, formand for Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar og direktør i Lejerbo om en af hovedpointerne fra debatten.
Panelet var også enige om behovet for at udvikle generiske metoder på baggrund af konkrete erfaringer, så det ikke hver eneste gang er nødvendigt med forsinkende og fordyrende involveringsprocesser, fordi vi kan trække på viden om, hvad der virker i lignende tilfælde.
Til sidst blev de 4 deltagere bedt om at give deres bedste råd til, hvordan vi kommer videre herfra:
”Vi skal insistere på et holistisk syn på byggeriet og arbejde med ansvarlige og langsigtede partnerskaber”, mener både Peder Johansen fra Enemærke & Petersen og Lærke Hein fra NREP.
”Vi skal blive dygtigere til at skille faserne i byggeriet og blive klogere på, hvad de hver især kræver med hensyn til den sociale bundlinje” påpegede Palle Adamsen fra Lejerbo og FBSA.
Til sidst understregede Christine Brochdorff fra Egedal Kommune behovet for at ”antropologi og adfærdsdesign indarbejdes som afgørende elementer, der skal tænkes allerede i de tidlige faser af et byggeprojekt”.
Tak til deltagerne for de bevingede ord i diskussionen om, hvordan vi får den sociale bundlinje med fra start til drift - til gavn for både mennesker, miljø og langsigtet rentabilitet. Vi ser frem til at arbejde videre med denne dagsorden.
