Det betaler sig at investere i børns tidlige udvikling

Ny UNICEF rapport viser, at hver eneste dollar, som blandt andet virksomheder investerer i børns tidlige udvikling, kommer 17 gange igen.

Små børns hjerner danner mindst 1.000 nye forbindelser i sekundet. Det er det tidspunkt i livet, hvor der sker mest med et menneskes hjerne. Ny UNICEF rapport viser, at hver eneste dollar, der investeres i børns tidlige udvikling, kommer 17 gange igen.

Udviklingen af små børns hjerner er præget af både genetik, miljø og oplevelser. Får de ikke den rette ernæring, er de udsat for meget forurening eller vold, og bliver de ikke stimuleret af omsorgsfulde voksne, kan det præge dem resten af livet.

Det viser rapporten ”Early Moments Matter”, som UNICEF netop har offentliggjort.

”Små børn har brug for næring, beskyttelse og omsorg, hvis deres hjerner skal udvikle sig optimalt. Og en investering i at sikre, at de gør netop dét, er en af de bedste og vigtigste investeringer, vi kan lave. Når vi investerer i børn, investerer vi i vores fælles fremtid,” siger Line Grove Hermansen, kommunikationsdirektør i UNICEF Danmark.

1 ud af 4 børn bliver ikke stimuleret

Rapporten fastslår, at millioner af børn rundt om i verden ikke har de rette forudsætninger for at kunne udvikle sig optimalt. 1 ud af 4 børn i 64 lande får ikke stimuli fra voksne, der udvikler dem kognitivt og socialt gennem for eksempel leg, læsning og sang. Og knap 57 millioner børn i alderen 3-5 år i 67 lande er ikke indrullet i førskoleprogrammer/børnehaver.

I gennemsnit bruger verdens regeringer under 2 procent af deres uddannelsesbudgetter på førskoleprogrammer, der stimulerer børns tidlige udvikling. På trods af at hver eneste investerede dollar i netop dette område kan komme 17 gange igen, fordi børnene vil klare sig bedre som voksne og tjene mere – helt op til 25 procent.

Sådan gør virksomheder en forskel

Det er der flere virksomheder og fonde, der har fået øjnene op for. I et globalt partnerskab med LEGO og LEGO Fonden styrker UNICEF børns tidlige udvikling i blandt andet Sydafrika. Målet er at promovere læring gennem leg med udgangspunkt i, at leg er helt grundlæggende for, at børn kan udvikle de fysiske, kognitive, kreative, sociale og følelsesmæssige evner, de behøver for livslang læring og udvikling.

Også H&M Foundation har et globalt partnerskab med UNICEF med fokus på børns tidlige udvikling, som fonden har investeret 13,5 millioner dollar i. Partnerskabet begyndte i 2014 og har hjulpet over 100.000 børn i Rwanda, Mali, Benin, Timor Leste, Nepal og Laos. Det første år fik 600 forældre og værger i Mali f.eks mulighed for at deltage i kurser om, hvordan de bedst stimulerer deres børns udvikling, og i Laos blev særlige tv-børneprogrammer tilgængelige for titusindvis af husstande.

Resultaterne har været så gode, at H&M Foundation i maj 2017 valgte at investere yderligere i programmet med et mål om at hjælpe over 145.000 små børn, deres forældre og lærere i Timor-Leste, Egypten, Mali og Vietnam.

Novo Nordisk og UNICEF indgår globalt samarbejde om forebyggelse af overvægt og fedme blandt børn

20.11.2019UNICEF Danmark

Sponseret

09.04.2019UNICEF Danmark

Sponseret

Børnehaver er afgørende for børns muligheder

28.03.2019UNICEF Danmark

Sponseret

Lions katastrofehjælp støtter cyklonramte børn i Mozambique

27.03.2019UNICEF Danmark

Sponseret

Førstehjælp fra fonde redder liv!

05.03.2019UNICEF Danmark

Sponseret

World Diabetes Foundation og UNICEF går sammen om at bekæmpe diabetes

18.12.2018UNICEF Danmark

Sponseret

Fantasidyr giver danske skolebørn en bedre hverdag