DI sætter verden til debat på lille ø i Østersøen

Globaliseringens udfordringer og muligheder er hovedemnet for Dansk Industris arrangementer på Folkemødet 2017.

13.06.2017

Sponseret

Felix Bekkersgaard Stark, Dansk Industri

Når Dansk Industri og resten af Folkemødet på torsdag åbner op for den syvende version af Folkemødet på solskinsøen i Østersøen bliver den lille ø samtidig rammen om debatter om globalisering i mange af Dansk Industris arrangementer i de vante rammer på Klostergården og i teltet på havnen. 

- Globalisering og frihandel er emner, der fylder sindene hos mange i disse år. Fra DI’s side vil vi gøre meget for at vise de store fordele, vi som lille land har af verdenshandel, siger kommunikationsdirektør Marion Hannerup, DI. 

Læs også: Uden EU var Danmark 99 mia. kr. fattigere

Åbner med ungdommen

Derfor er globalisering også emnet i DI’s åbningsarrangement, hvor de mest talentfulde af landets ungdomspolitikere fra alle partier skyder slutforhandlingerne i gang om løsninger på alt fra grænseoverskridende klimaudfordringer, EU-medlemskabet til udviklingsbistand. 

Lørdag præsenterer de unge deres løsninger, og Uffe Ellemann-Jensen og Mogens Lykketoft er det rutinerede og knivskarpe kommentatorpar, der vurderer de prioriteringer, ungdomspolitikkerne lægger frem. Men det er publikum, som i sidste ende bestemmer, hvem der har sat den rette kurs for Danmark i verden.

- Ungdomspolitikkerne har deltaget i et længere forløb, hvor de har mødtes i Industriens Hus og gjort et forberedende arbejde, så de på folkemødet er klar til at gøre en kæmpe indsats for at nå frem til kompromisser på tværs af politiske holdninger. Det er aldrig nemt at nå til enighed med politiske modstandere, men i et demokrati er det nødvendigt at beherske forhandlingens kunst, og det er de unge gået til med en begejstring og entusiasme, der giver håb for det danske demokrati, siger Marion Hannerup. 

Læs også: Fremtidens politikere dyster om frihandel og forsvar 

Trepart – hvad skal vi med den danske model

Også den danske model, som nyder international bevågenhed, kommer til debat under Folkemødet. Her sætter de tre parter i modellen – arbejdsgiverne, folketinget og arbejderorganisationerne – under Anders Lund Madsens finurlige ledelse ord på, hvad den danske model egentlig går ud på. 

- Vi hylder med god grund tit den danske model. Men som med det meste andet er der behov for, at parterne i modellen engang imellem løfter sig over hverdagen og kigger på, om der er behov for nyskabelser. Og at vi husker hinanden på, hvorfor vi gør, som vi gør, siger Marion Hannerup. 

Se hele DI’s program på folkemødet på denne side, hvor du også kan se livestreams fra disse debatter:

Globaliseringstopmøde: Hva' nu, Danmark?
Torsdag den 15. juni kl. 14.00-15.00 i Klostergaarden
Skal din mad være lokal eller global?
Fredag den 16. juni kl. 15.00-16.00 i Teltet på havnen
Trepartsdebat: Den danske model under luppen
Lørdag den 17. juni kl. 10.30-11.30 i Klostergaarden
Finale: Danmark i verden - ungdomspolitikerne gi'r et bud
Lørdag den 17. juni kl. 16.00-17.00 i Klostergaardenfor 

Se hele programmet: http://di.dk/Opinion/folkemoedet/Pages/folkemoedet.aspx 

SES VI PÅ FOLKEMØDET 2017?

Hvad skal der ske med lille Danmark i den store verden? Skal din mad være lokal eller global? Og er ny teknologi en jobrøver eller et hav af nye muligheder? I år stiller vi i Dansk Industri skarpt på, hvad globalisering betyder for dig og mig, for Danmark og for vores alle sammens virksomheder. På Folkemødet indtager vi Klostergaarden og et telt på havnen. Vi har pakket programmet med 25 spændende events, så kom endelig forbi og vær med!

Klik her for at se video om temaet for DI på Folkemødet 2017. Video: Ida Lærke Bechtle

09.08.2024Dansk Industri

Sponseret

Den bæredygtige oplevelse hos AKKC: ”Plejer er død”

07.02.2024Dansk Industri

Sponseret

Har du styr på ESG, CSRD og ESRS?

12.01.2024Dansk Industri

Sponseret

Ny ESG & Bæredygtighedsportal hos Dansk Industri (DI)

04.09.2023Dansk Industri

Sponseret

Danske produktionsvirksomheder skaber konkurrencefordele gennem Klimaklar Produktionsvirksomhed

04.09.2023Dansk Industri

Sponseret

CO2-regnskab, bæredygtig produktion, klimaklar.

21.06.2023Dansk Industri

Sponseret

Organisering af Bæredygtighed og ESG er et ledelsesansvar