Dokumenteret genbrug gennem FSC-certificering vinder frem

Genbrug er ikke kun slået igennem i det private forbrug og i den grafiske branche, det er nu også højt på agendaen i træbranchen. FSC-certificeret genbrug er en effektiv måde at dokumentere genbrug på, og det har flere virksomheder fået øjnene op for.

Borde lavet af FSC Recycled havnetømmer – ©THORS-DESIGN.

Ethvert nedrivning-, renoverings- eller ombygningsprojekt genererer typisk større eller mindre mængder byggeaffald - blandt andet træ – hvad enten det er huse, kontordomiciler eller havne. Træet herfra kan genanvendes og få nyt liv og ny værdi i nye produkter. Med øgede krav til dokumentation og genbrug er efterspørgslen på FSC’s Recycled-certificering og – mærke steget de seneste år.

FSC Recycled dokumenterer genbrug og letter presset på skovene
”FSC Recycled blev introduceret i FSC-systemet for år tilbage for at anerkende den vigtige rolle som genbrugspapir og – træ spiller i beskyttelsen af verdens skove. Modsat generelle anprisninger om ”genbrug”, som ikke er underlagt kontrol, giver FSC Recycled en sikkerhed for, at træet eller papiret i et produkt er blevet verificeret som værende reelt genbrug”, fortæller Morten Brodde, rådgiver i FSC Danmark.

At genbruge papir- og træprodukter er ikke kun den bedste måde at få så meget som muligt ud af træet på (ved at forlænge træfibrenes livscyklus), men det hjælper også med at mindske mængden af restprodukter, der lander på lossepladsen. Brugen af FSC Recycled papir og træ kan hjælpe med at lette presset på efterspørgslen af nye produkter, og derved være med til at sikre ansvarlig brug af verdens skovressourcer.

Hvad indebærer en FSC Recycled certificering? 
Med en FSC Recycled-certificering underlægges en virksomhed årligt tredjeparts kontrol, som blandt andet omfatter en kontrol af, at genbrugsråvarer lever op til anerkendte definitioner på genbrug og kan dokumenteres som genbrug. FSC Recycled mærket kan både bruges til træprodukter og papirprodukter. 

Træprodukter, som bærer FSC Recycled-mærket, er lavet af mindst 70 % post-consumer materialer, eksempelvis træ eller træfibre, som kommer fra et produkt, der har været brugt til sit oprindelige formål af individer eller virksomheder. Den resterende del at træmaterialet skal verificeres som pre-consumer restprodukter. 

FSC Recycled-mærket papirprodukter kan indeholde en hvilken som helst balance mellem pre-consumer og post-consumer genbrugsmaterialer så længe, at alle anvendte papirdele af produktet kan verificeres som værende genbrug.

Paller, vinduer og møbler får større værdi med FSC Recycled
”Vi kan se, at virksomheder, der bliver FSC-certificeret til at sælge FSC Recycled-produkter, oplever at dokumentationen og tredjeparts kontrollen giver en merværdi for både dem selv og deres kunder. Samtidig får de adgang til et internationalt mærke til bæredygtigt træ og papir, som kan bruges i deres kommunikation og markedsføring”, forklarer Morten Brodde.

Logistikvirksomheden Thortrans Randers A/S er en af de virksomheder, der er blevet certificeret til FSC Recycled. De har som ambition at aflive engangspallen med deres FSC Recycled-certificering. Virksomheden afhenter træpaller og defekte paller fra deres kunder, som bliver knust og genanvendt til nye træprodukter, som træflis, brænde og briketter. FSC-mærket har givet Thortrans’ træprodukter det ”grønne kvalitetsstempel”, som de har manglet i forhold til at kunne fortælle omverdenen, hvor gode deres produkter faktisk er. 

Den danske virksomhed THORS-DESIGN producerer møbler, der alle er mærkede som FSC Recycled. De fremstiller deres møbler af genbrugstræ i den afrikanske træart Azobé, som de finder i danske færgelejer. Efter mere end 60 år i vandet er træet blevet smukt patineret og stadigvæk i stand til at blive genanvendt til blandt andet borde, TV-konsoller og siddearrangementer. FSC-certificeringen har gjort det lettere for THORS-DESIGN at komme igennem med deres budskab, samtidig med at det er et vigtigt værktøj, når de udvider deres marked til andre lande. 

VELUX Group sælger FSC Recycled-vinduer lavet af træ fra gamle nedrevne bygninger. Træet har en længere levetid, når det første bruges i 60-100 år i en bygning og derefter brugt yderligere 30-40 år som et tagvindue. Der er ingen forskel i kvaliteten, ydeevnen eller holdbarheden i FSC Recycled-vinduerne sammenlignet med VELUX’ normale tagvinduer. 

Læs mere om FSC Recycled her: https://dk.fsc.org/dk-dk/certificering/coc/fsc-rec […]

02.03.2023FSC Danmark

Sponseret

FSC Danmarks årsdag og generalforsamling 2023

28.11.2022FSC Danmark

Sponseret

Åben høring om FSC’s standard for controlled wood-certificering og den tilhørende nationale risikovurdering

10.06.2022FSC Danmark

Sponseret

FSC giver 10 anbefalinger til at forbedre EU-initiativ for skovrydningsfrie produkter

08.06.2022FSC Danmark

Sponseret

Danmarks første FSC-certificerede offentlige byggeprojekt er nu indviet

22.03.2022FSC Danmark

Sponseret

Jysk kommune bliver den første af sin slags med FSC®-certifikat

07.12.2021FSC Danmark

Sponseret

Vi skal stille flere krav til vores forbrug. Men vi har brug for hjælp!