Due diligence og menneskerettigheder - 5 forhold du bør være opmærksom på
Hvor højt skal barren sættes? Og er det en svær og kompleks affære at arbejde med nødvendig omhu i forhold til CSR og med menneskerettigheder? FSR - danske revisorer og Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd bød til debat om emnerne på CSR Awards, og vi fremhæver her 5 forhold, du bør være opmærksom på.
Due diligence og menneskerettigheder er ikke en simpel affære, men vi har tilladt os at fokusere på fem forhold, som man bør hæfte sig ved, når man går i gang med arbejdet. De 5 forhold var blandt de mange, der blev sat fokus på da FSR - danske revisorer og Mæglings- og klageinstitutionen (MKI) for ansvarlig virksomhedsadfærd inviterede til oplæg og debat om due diligence inden for CSR og om menneskerettigheder i forbindelse med CSR Awards den 7. oktober, 2015, i Vejle.
Alle pladser var taget og flere end 60 deltagere var til stede for at høre Irene Qvist Mortensen, CSR Senior Manager i Arla Foods fortælle om deres erfaringer med særligt mælk og menneskerettigheder i Afrika og få indsigt i MKI og OECD's og FN's retningslinjer, som Kim Haggren, medlem af MKI, fortalte om. Christian Honoré, partner i KPMG og medlem af CSR-udvalget i FSR - danske revisorer fortalte desuden om andre virksomheders tilgange og erfaringer og faciliterede side-eventen. Ud fra postulatet om at 'det er ikke svært, men kan være kompliceret' lagde Christian Honoré kimen til to timer, hvor der imellem oplæggene blev udvekslet erfaringer mellem oplægsholdere og deltagere om due diligence og menneskerettigheder.
Begge dele er CSR-forhold som danske virksomheder forventes at arbejde med i regi af OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder og FN's retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv. I fremtiden skal store danske virksomhedernes også redegøre for emnerne jf. de nye lovkrav til redegørelse for samfundsansvar. Selvom retningslinjerne fra OECD og FN ikke er nye, er der stadig mange virksomheder, der endnu ikke har arbejdet i dybden med områderne. Derfor dette fokus på 5 forhold man bør være særligt opmærksom på.
1. Der er 4 trin til nødvendig omhu
Due diligence handler ifølge OECD's retningslinjer om at identificere, forebygge, afhjælpe og redegøre for aktuelle og potentielle krænkelser og negative påvirkninger afledt af virksomhedens aktiviteter. Udvisning af nødvendig omhu afhænger af omstændighederne i den konkrete situation. Kort om de fire trin for nødvendig omhu:
- Identificer: Virksomheden undersøger aktivt og metodisk risikoen for overtrædelse af OECD's retningslinjer i forbindelse med virksomhedens forretningsaktiviteter. Det gælder både i forhold til virksomheden selv, men også i forhold til andre virksomheder, som den har indflydelse på, f.eks. leverandører.
- Forebyg: Virksomheden sikrer, at der træffes foranstaltninger til at forebygge risikoen for sådanne overtrædelser. Det kan f.eks. være sikkerhed på arbejdspladsen, information om arbejdstagerrettigheder, fornuftig håndtering af miljøskadelige stoffer, osv.
- Afhjælp: Virksomheden tager aktivt initiativ til at afhjælpe dens negative indflydelse ift. menneske- og arbejdstagerrettigheder. Men virksomheden kan også aktivt tage initiativ til at afhjælpe dens negative indflydelse i forhold til menneske- og arbejdstagerrettigheder ved f.eks. at udarbejde en Code of Conduct eller stille krav i kontrakter med underleverandører. Det kan dog ikke stå alene. Virksomheden er ansvarlig for at sikre sig, at kravene overholdes og at forhold løbende forbedres.
- Redegør: Virksomheden skal effektivt være i stand til at håndtere klager og bekymringer fra rettighedshavere.
OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder har et bredt fokus på bl.a. menneskerettigheder, arbejdstagerforhold, miljø, anti-korruption og forbrugerinteresser og er regeringers anbefalinger til virksomheder om ansvarlig virksomhedsadfærd.
2. En dokumenteret tilgang tæller i klagesager
MKI er sat i verden for at behandle sager, hvor OECDs retningslinjer kan være overtrådt, og der kan klages over en dansk virksomhed, organisation eller offentlig myndighed. Når MKI modtager en henvendelse skal der tages stilling til, om der foreligger en krænkelse. Den konkrete vurdering af virksomhedens ansvar vil særligt tage udgangspunkt i, om virksomheden har udvist nødvendig omhu i forhold til, hvad der med rimelighed kan forventes af virksomheden ud fra den kontekst, den opererer i.
Virksomheder, der arbejder med nødvendig omhu i relation til deres forretningsaktiviteter, vil derfor være langt bedre rustet til at forhindre krænkelser, og minimerer således risikoen for at blive genstand for en klage og evt. modtage kritik.
Bliver virksomheden, myndigheden eller organisationen alligevel genstand for en sag, vil MKI lægge vægt på at virksomheden kan dokumentere, at den:
- Prioriterer sin indsats efter de områder af dens forretning, hvor risikoen for negativ påvirkning er størst.
- Så snart en krænkelse er identificeret, bruger den indflydelse, virksomheden har, til at forhindre, at krænkelsen fortsætter; eller
- Som sidste udvej, hvis gentagne forsøg på at påvirke underleverandøren er virkningsløse og efter vurdering af alternativer, flytter sine aktiviteter andetsteds hen.
3. Vær på forkant med ansvaret
I forhold til en evt. klage er det essentielt at have handlet og kunne dokumentere sine handlinger i relation til nødvendig omhu inden for CSR-relaterede forhold. Men, virksomheden bør ikke kun forhindre krænkelser, der er forårsaget af dem selv. Virksomheden har også et ansvar for at forsøge at hindre eller begrænse krænkelser hos f.eks. underleverandører, når krænkelsen er direkte knyttet til virksomhedens aktiviteter, produkter eller tjenesteydelser. I regi af OECD skelner man således mellem:
- Primært ansvar i sagen, hvor virksomheden er den, der forårsager eller medvirker til overtrædelse.
- Medansvar i sagen, hvor virksomheden ikke har forårsaget overtrædelsen, men hvor overtrædelsen har direkte sammenhæng med virksomhedens aktiviteter, produkter eller serviceydelser f.eks. via en forretningspartner.
Virksomheder forventes at arbejde med nødvendig omhu i deres forretningsprocesser i det omfang det er relevant og nødvendigt. Det afhænger både af hvilken branche virksomheden er i, og hvilket geografisk område - det siger sig selv at nogle lande og nogle brancher giver øget risiko for krænkelser end andre. Endelig afhænger nødvendig omhu af den enkelte virksomheds situation, herunder størrelse og antal af underleverandører. I praksis kan man forvente, at MKI vil tage alle disse elementer med i sin vurdering af en konkret krænkelse.
4. Menneskerettigheder og rettighedshavere er i spil for danske virksomheder
Menneskerettigheder kan ikke sættes på formel, og ej heller er der en facitliste af menneskerettigheder, som alle danske virksomheder er i berøring med. Men, når det er sagt, er der dog en række af menneskerettighederne, som danske virksomheder er i størst risiko for at overtræde og derfor bør være særligt opmærksomme på i deres proces med at identificere evt. risici for overtrædelser. I følge OECD Watch 2015 er det:
- Retten til landbrugsjord (land grabbing).
- Sikring af livsgrundlag (destruction of livelihoods).
- Oprindelige folks rettigheder.
- Sundhedsrettigheder (right to health).
- Folkesundheden (damage to public health).
- Korruption og bestikkelse.
- Forværring af væbnede konflikter.
Samtidig skal risikoen for overtrædelse ikke kun vurderes i forhold til virksomheden - som man er vant til i så mange andre sammenhænge, når man arbejder med vurderinger af økonomiske risici og muligheder i en virksomhed. Risikoen for reelle eller potentielle krænkelser skal vurderes i forhold til rettighedshavere, hvilket giver et helt andet perspektiv og tvinger virksomheden til at skulle sætte sig i deres sted og have en rigtig god forståelse af den samfundsmæssige kontekst virksomheden og dens værdikæden drives i.
5. Kompleksitet og internationalisering går hånd i hånd
Som i andre sammenhænge kan det svære bestå i at komme i gang og få taget de første skridt, medmindre der er en brændende platform. En systematisk tilgang til due diligence og særligt til menneskerettigheder med evt. input fra eksperter gør dog processerne medgørlige - men ikke nødvendig vis ligetil. Det, der kan komplicere arbejdet er, hvis man som international virksomhed opererer på tværs af lande og værdikæder. F.eks. antallet at steder, hvor man er i berøring med menneskerettigheder og rettighedshavere kan stige eksponentielt, hvilket er baggrunden til Christian Honorés postulat om, at 'det er ikke svært, men kan være kompliceret'. Det betyder ikke, at det ikke kan lade sig gøre - blot at man ikke skal undervurdere den tid og kompetence, der skal til for at gennemføre den nødvendige omhu - og herunder særligt menneskerettigheder - og huske at lægge vægten der, hvor risikoen er størst (jf. punkt 2).
Arla Foods er et rigtig godt eksempel på, hvordan en sag i MKI rejst af Mellemfolkeligt Samvirke/Action Aid fik skabt den brændende platform for arbejdet med due diligence og menneskerettigheder. Sagen gik ikke på en decideret krænkelse af menneskerettigheder, men på manglede processer for nødvendig omhu. Klagen blev håndteret indbyrdes af de to parter uden mægling fra MKI's side, og Arla er nu i gang med at opbygge deres processer for nødvendig omhu med særligt fokus på vækst på det afrikanske marked. Arla Foods har blandt andet offentliggjort en politik for menneskerettigheder, som har fået anerkendelse fra blandt andet Mellemfolkeligt Samvirke. Arla Foods og Mellemfolkeligt Samvirke vil sammen holde oplæg på en konference om den nødvendige omhu, som MKI afholder den 25. november på CBS. Der er al mulig grund til at deltage og blive endnu klogere på håndteringen af due diligence og menneskerettigheder i praksis.
Du kan:
