ESRS-læringsrejsen
Øvelse gør mester, siger man, men hvad er forventningerne egentlig til de første års ESRS-rapportering? Kan en virksomhed omfattet af CSRD prioritere indholdet efter erfaringer, aktuelle omstillingsplaner eller ressourcer? Hvilke konsekvenser kan det have, hvis rapporteringen ikke er perfekt det (de) første år?
Foto: FSR
Tiden nærmer sig for de første børsnoterede virksomheders aflæggelse af bæredygtighedsrapportering efter de nye krav i CSRD for regnskabsåret 2024. Tiden er også knap for de mange virksomheder, der bliver omfattet i næste bølge, hvor mange endda har færre ressourcer end de børsnoterede. Selvom de unoterede store virksomheder først skal rapportere i 2026, så skal den store dobbelte væsentlighedsanalyse færdiggøres, systemer forberedes og organisationen inddrages i god tid inden 1. januar 2025, hvor dataregistreringerne må påbegyndes.
Revisorerne er i fuld gang med at forberede erklæringsopgaven, hvor der blandt andet arbejdes med at klarlægge, hvad der kræves af handlinger og dokumentation, for at den lovpligtige erklæring med sikkerhed kan afgives efter kravene i erklæringsbekendtgørelsen og erklæringsstandarderne. Forberedelsen sker i dialog med kunderne, og tidligt står det måske klart, at det bliver vanskeligt for virksomheden at opfylde alle rapporteringskravene i det første år.
Vores tilsyn - Erhvervsstyrelsen og Finanstilsynet - skal forholde sig til retningslinjer for kontroller udsendt af EU’s tilsyn med de finansielle markeder, ESMA (European Securities and Markets Authority), ligesom revisortilsynet forbereder sig med de andre EU-lande i regi af CEAOB (Committee of European Auditing Oversight Bodies). Myndighederne skal håndtere de udprægede forventninger om forståelse og pragmatisme inden for rammerne af reguleringen for tilsynene. Nok ikke så ligetil.
Investorer, långivere, forsikringsudbydere, NGO’er og andre interessenter, som er de påtænkte brugere af bæredygtighedsrapporteringen, har længe efterspurgt større transparens, mere ensartede og validerede oplysninger. De venter alle utålmodigt på resultatet af EU’s nye regulering. De finansielle brugere er selv underlagt de nye oplysningskrav med revisorerklæring, hvor oplysninger fra udlåns- og forsikringskunder og investeringsporteføljer indgår i fødekæden.
Hele vejen rundt – virksomheder, revisorer, myndigheder, brugere – er der enighed om, at bæredygtighed i sit fulde scope er vidtrækkende. Det kan være mere vanskeligt at finde konsensus om forventningerne til de første års rapportering, hvor alle parter er på en ESRS-læringsrejse på hver sit felt.
Læs i artiklen en række ting, som du kan inddrage i en forventningsafstemning om indhold og kvalitet af de første bæredygtighedsrapporteringer efter ESRS og EU-taksonomien.
