Ege Carpets styrker ledelsen med ny global direktør for marketing, produkt og bæredygtighed

Tæppegiganten Ege Carpets har netop udnævnt Tenna Knak som ny global marketing- og produktdirektør. Hun indtræder samtidig i den øverste daglige ledelse som led i ambitionerne om at skabe verdens bedste og mest bæredygtige tæpper.

Ege Carpets' nye globale marketing- og produktdirektør Tenna Knak kommer fra en stilling som Europæisk marketingdirektør hos den amerikanske vindue- og dørproducent JELD-WEN.

"Ege Carpets er en utroligt spændende virksomhed i en rivende udvikling, som jeg er meget stolt af at blive en del af. Særligt inden for produktudvikling og bæredygtighed er der fart på, og jeg glæder mig meget til at være med til at forsætte denne rejse sammen med teamet hos Ege Carpets," siger Tenna Knak og uddyber:

"Noget af det første, jeg tager fat på, er at sikre, at vi har en klar sammenhæng mellem produkt- og marketingstrategien og vores overordnede vækststrategi. Det er vigtigt for mig, at vi arbejder i samme retning, så derfor er mit fokus også helt konkret på at få samlet mit team. Vi skal have udarbejdet nogle skarpe, konkrete og realistiske strategier, der støtter op om Ege Carpets' kerneværdier og samlede visioner. Ege Carpets er en virksomhed med en fantastisk historie og et stærkt brand, hvilket er et stort aktiv og et vigtigt element for at drive vores vækst fremadrettet."

Med den nye titel tiltræder Tenna Knak samtidig også i Ege Carpets' øverste daglige ledelse, som derudover også udgøres af CEO Rune Stephansen, finansdirektør Kim Toft Høj Pedersen, salgsdirektør Morten Skibsted, produktionsdirektør Teddy Lauritzen samt HR-direktør Didde Nonbo Kristiansen.

"Vi er den største tæppeproducent i Danmark, men har også stort potentiale til at vokse os endnu større. Da jeg tiltrådte, iværksatte jeg derfor en dobbelt-op-strategi, hvor målet er, at omsætningen runder 2 mia. kr. inden for fem år, og hvor vi også styrker vores indtjening betydeligt. For at vi kan nå de mål, skal vi arbejde målrettet, fokuseret og innovativt på alle niveauer. Tenna kommer med en stærk faglig profil og erfaring, som passer rigtigt godt ind i de ambitioner, og jeg glæder mig til at se, hvordan hun kommer til at styrke vores daglige ledelse og Ege Carpets som helhed," siger Rune Stephansen, der selv tiltrådte som topchef i Ege Carpets for knap to år siden med høje ambitioner for tæppegiganten.

31.05.2023egetæpper a/s

Sponseret

Ege Carpets styrker ledelsen med ny global direktør for marketing, produkt og bæredygtighed

08.05.2023egetæpper a/s

Sponseret

Tæppegigant udskifter latexlim med genanvendt lim fra knuste bilruder

31.10.2022egetæpper a/s

Sponseret

Carpet can help reduce energy costs up to 13%

05.07.2022egetæpper a/s

Sponseret

Ege Carpets Bæredygtighedsrapport 2021/2022

13.06.2022egetæpper a/s

Sponseret

Why architects and designers should use cradle to cradle certified® products in sustainable interior projects

09.06.2022egetæpper a/s

Sponseret

How to understand an EPD and work around its pitfalls