egetæpper modtager National Pioneer certifikat fra Europakommissionen

Europakommissionen har netop tildelt egetæpper et National Pioneer certifikat for at være blandt de første i Danmark, der blev EMAS registreret for mange år siden. Det skete i 1996, og dermed er ege gået forrest med sin miljøindsats i snart 20 år.

14.12.2015

Sponseret

Dorthe Aaboe Kallestrup, egetæpper a/s

I 1996 skrev egetæpper dansk miljøhistorie i tæppebranchen, da de opnåede den krævende EMAS registrering. EMAS er en frivillig EU forordning med formålet at fremme miljø i alle typer virksomheder. Det er en vidtgående forordning, der forpligter virksomheden til at involvere medarbejderne i at opnå nye miljøforbedringer hvert år og kommunikere med omverden omkring miljøindsatsen. EMAS er bl.a. årsagen til, at egetæpper har lavet miljørapporter siden 1996. Det var absolut ikke normalt på det tidspunkt; faktisk er mange virksomheder først ved at tage hul på det nu, hvor der kommer mere konkret lovgivning om det, næsten 20 år senere.

Stadig blandt frontløberne
I november 2015 afholdt den Europæiske Centralbank et højtprofileret event med temaet ”20 years of premium environmental management” -  en konference med fokus på at lære af frontløberne og hylde de virksomheder, der gennem tiden har gået forrest.

egetæpper er stolt over at være blandt de første danske virksomheder, der fik EMAS i sin tid. ”EMAS er med til at gøre egetæpper unikke i tæppebranchen. Der er til dato ikke andre tæppeproducenter, der har opnået samme registrering som os”, fortæller CSR Chef Jan Ladefoged. Det var ham, der i sin tid satte projektet i gang, og siden da er der kommet mange andre miljømærker og certifikater i hus. Senest er egetæpper igen gået forrest i tæppebranchen – og blandt produktionsvirksomheder generelt – ved at være den første tæppeproducent med det omfattende DS 49001 certifikat, der viser, at virksomheden gør en omfattende og seriøs indsats for at leve op til sit samfundsansvar (CSR).

CSR er vejen frem
”For 20 år siden var der ikke så meget fokus på menneskerettigheder og arbejdsforhold, som der er i dag. Dengang var det miljø, der satte dagsordenen”, forklarer Jan Ladefoged. ”I dag ved vi, at virksomhederne skal tænke meget længere end kun i miljøindsats. Men EMAS var på mange måder første skridt på vej mod det CSR-fokus, der nu er i egetæpper.”

Fine anerkendelser over hele linjen
National Pioneer certifikatet fra Europakommissionen kommer kort tid efter egetæpper har modtaget to andre fine anerkendelser. I oktober blev egetæpper tildelt CSR Strategy Prize 2015 af KPMG ved CSR Awards i Vejle, og i november vandt egetæpper æresprisen for bæredygtigt design, der blev uddelt af Mad og Bolig. Det tyder på, at omverden for alvor er ved at få øjnene op for den jyske tæppeproducent, der kan noget særligt, når det handler om CSR.

31.05.2023egetæpper a/s

Sponseret

Ege Carpets styrker ledelsen med ny global direktør for marketing, produkt og bæredygtighed

08.05.2023egetæpper a/s

Sponseret

Tæppegigant udskifter latexlim med genanvendt lim fra knuste bilruder

31.10.2022egetæpper a/s

Sponseret

Carpet can help reduce energy costs up to 13%

05.07.2022egetæpper a/s

Sponseret

Ege Carpets Bæredygtighedsrapport 2021/2022

13.06.2022egetæpper a/s

Sponseret

Why architects and designers should use cradle to cradle certified® products in sustainable interior projects

09.06.2022egetæpper a/s

Sponseret

How to understand an EPD and work around its pitfalls