Emballager af plast skal være lettere at sortere og genanvende.

Emballager af plast skal være lette at sortere og genanvende, og derfor har ARC og fire partnere fået en halv million kroner i tilskud til at udvikle et designdogme for plastemballage fra Miljøstyrelsens Plastemballagepulje

"Vi ser tit at plast fra husholdninger – for eksempel emballage fra pålæg - ser MEGET forskelligt ud når det havner i beholderen til kildesorteret plast. Selv for samme produkt, fx kødpålæg, kan emballagerne være lavet af forskellige plastmaterialer, nogle er svejset sammen, så det ikke kan skilles ad, og så videre," siger Ida Leisner, der er projektleder på plastprojektet.

Og selvom sorteringsanlæg med NIR-scannere er dygtige til at sortere plasten, så er det både besværligt og dyrt. Genanvendelse af plast forudsætter nemlig, at man har skilt de forskellige plastmaterialer fra hinanden.

Derfor har det nye projekt opstillet en række spørgsmål, som skal undersøges:

  • Hvis man nu fik ensrettet emballagerne noget mere, ville det så blive lettere at sortere og genanvende plasten?
  • Hvad siger forbrugerne til nye emballager?
  • Hvordan får supermarkederne emballagerne ind i deres produktlinjer?

En del af aktiviteterne finder sted på det forsøgssorteringsanlæg, som ARC drifter for Københavns Kommune.

De øvrige partnere er: Dansk Supermarked Group, GS1 Danmark A/S, Plus Pack A/S og Dansk Erhverv.

02.09.2020ARC – I/S Amager Ressourcecenter

Sponseret

Millionstøtte til CO2-fangst på Amager Bakke

01.02.2019ARC – I/S Amager Ressourcecenter

Sponseret

Hvordan får vi en bedre genanvendelse af plastemballager?

29.11.2018ARC – I/S Amager Ressourcecenter

Sponseret

Miljø- og arbejdsmiljøledelsessystem

15.11.2018ARC – I/S Amager Ressourcecenter

Sponseret

Plastik skal ikke gå op i røg

05.03.2018ARC – I/S Amager Ressourcecenter

Sponseret

Sparer 50.000 bilers NOx-udledning

26.02.2018ARC – I/S Amager Ressourcecenter

Sponseret

Genbrugspladser er med til at reducere CO2-udslippet