Hvordan får vi en bedre genanvendelse af plastemballager?
Højere genanvendelse af emballager fra husholdninger kan kun lykkes, hvis plasten bliver bedre sorteret i fremtiden – og det kræver, at emballagerne designes til genanvendelse. Her kan affaldsbehandlere, som står med hænderne i affaldet i slutningen af værdikæden, bidrage med vigtig viden.
Plastemballager udgør langt det meste af plastaffaldet i dag, og blot 36% af alle plastemballager forbrugt i Danmark bliver sorteret fra og genanvendt. Det er et enormt spild af ressourcer, en stor belastning for miljøet og langt fra målet i EU’s emballagedirektiv, at i 2025 skal 50% af al plastemballage genanvendes.
I Europa halter Danmark stadig bagud med at genanvende plast, så det haster med at finde løsninger som kan indfri EU’s mål. For at hjælpe målet på vej, anbefaler den danske regering som ét af 27 initiativer i en plasthandlingsplan fra december 2018, at design skal gøre emballager lettere at genanvende.
Så hvordan opnår vi en bedre genanvendelse af emballager? Det er netop hvad konsortiet Rethink Plastic, som ARC var en del af, har arbejdet med: Gennem bedre design sikres et kredsløb af genanvendelig plastemballage til fødevarer. Arbejdet mundede ud i nogle dogmeregler og design-principper primært henvendt til indkøbere og designere. Herved konkretiserede projektet de retningslinjer for plastemballager, som Plastindustriens plastforum præsenterede i 2018. Begge initiativer er fremhævet i regeringens plasthandlingsplan. Samtidig konkluderer en undersøgelse fra Innovationsfonden, at Danmark kan spare 1,8 mia. kr. ved at genanvende plast i stedet for at lave energi af det i forbrændingsanlæg. Skal den gevinst realiseres, må der ske store ændringer i den måde, vi producerer og bruger plastemballager på. Rethink Plastic anbefaler desuden at ensrette brugen af plast til forskellige formål.
Stort potentiale for højere genanvendelse af kødbakker
Var alle kødbakker lavet af den samme type plast, ville det være lettere at bruge plasten til kødbakker igen. Data illustreret i fordelingscirklen øverst er fra en sorteringsanalyse Econet udførte for ARC i 2015. Den viser at størstedelen (71%) af kødbakker i dag er fremstillet af PP. Blot 16% af kødbakkerne er produceret af PET på trods af, at PET er den eneste plasttype, der kan leve op til de særligt skrappe krav til fødevareemballager, også når det bliver genanvendt. Her pointerer Rethink Plastic, at det vil være muligt at genavende flere fødevare emballager til fødevare emballager igen, hvis de blev fremstillet af ufarvet PET plast.
Sammen med Københavns Kommune indsamler ARC viden om husholdningernes plastaffald, når vi sorterer plast på et lille test-sorteringsanlæg. Via arbejdet opnår vi vigtig viden for at finde nye metoder til at øge genanvendelsen af plast. Viden som har bidraget til arbejdet i konsortiet Rethink Plastic.
Rethink Plastics arbejde
Med udgangspunkt i hele værdikæden har det været Rethink Plastics mål at bidrage til udviklingen af en fælles løsning for at øge både kvantiteten og kvaliteten af den plast, der indsamles til genanvendelse.
I projektet blev forskellige emballagetyper fra danske dagligvarebutikker sorteret på det lille test-sorteringsanlæg for at se, hvor egnede de er til at genanvende. Fokus var på emballagens tre dele: hovedkomponent, forsegling og etiketter.
Eksempelvis skal emballager designes, så de både er lette for forbrugeren at skille ad og skylle rene. Det kræver, at emballagen er uden riller, hvor madrester kan sætte sig fast og tørre ind. Når emballagen kasseres, skal den være skilt ad i låg og bakke, hvis materialerne er forskellige. Så kan sorteringsanlægget klare den videre sortering.
Dogmeregler
- Arbejd med PET som kan indgå i et åbent kredsløb for fødevareemballager.
- Arbejd med udformninger, hvor alle dele nemt kan skilles ad hos forbrugeren.
- Arbejd med etikettering i folie, plast eller papir med lim, der nemt kan fjernes.
- Arbejd med kommunikation på etiketterne, der informerer om total adskillelse efter brug.
- Arbejd med klar PET, der kan anvendes cirkulært flere gange end farvet PET.
- Arbejd med mono-materialer for at sikre, at den genanvendte plast ikke forurenes.
- Arbejd med udformninger, der optimerer muligheden for tømning hos forbrugeren.
Designprincipper - hovedkomponent
- Anvend hængslet låg på beholdere til convenience food
- Sørg for brudlinje i hængslet låg, så låg kan skilles fra beholder, hvis etiketten ikke kan tages af
- Sørg for rundede hjørner også langs emballagens bund, så den er nem at tømme
- Sørg for mindst én større flade, som understøtter et bedre greb i forseglingsfolien
- Undgå overfladebehandlinger såsom silikone og anti-fog, der gør det svært at aflæse og sortere den brugte emballage
- Gå op i godstykkelse for at undgå ribber og andre forstærkninger, som vanskeliggør tømning og rengøring.
Designprincipper - forsegling
- Brug så vidt muligt folie i monomateriale til topforsegling
- Anvend så vidt muligt foliepose som efterlader en ren hovedkomponent
- Sørg for at plomberingsring kan fjernes i forbindelse med skruelåg.
Designprincipper - etiketter
- Anvend plastiketiketter i stedet for papir, da de bedre kan tages af i ét stykke
- Brug lim, der nemt slipper emballagen, hvis papiretiketter er et krav
- Udform etiket med stor tunge, som man nemmere kan gribe fat i og trække af
- Undgå etiketter på andre flader end forseglingsfladen, så man kun skal tage én etiket af
- Tilstræb pap- og papiromslag, der nemt efterlader en ren emballage
- Sørg for ’lynlås’ hvis etiketten er krympefolie, så man nemt kan tage den af.
Alle designdogmerne, -principperne og en eksempelsamling med emballager er udarbejdet i konsortiet Rethink Plastic bestående af ARC, Plus Pack, Salling Group, DE, GS1, Københavns Kommune, VE2 og Hatch & Bloom. Projektet er støttet af Miljøstyrelsen.
