23.03.2021 | Klima, miljø og energi
En kombination af reducerede priser og nudging kan få folk til at vælge klimavenligt i frokost-kantinen, viser undersøgelse
Nyt studie viser, hvordan forskere har haft succes med at få folk i en mere klimavenlig retning, når de vælger mad i kantinen.
Nyt britisk studie, der er udgivet i tidsskriftet Basic and Applied Psychology, har kigget på, hvordan man får folk til at spise klimavenligt i kantinen.
Det skriver Jyllands-Posten.
I eksperimentet blev 597 forsøgsdeltagere præsenteret for en typisk frokostmenu på en skærm. Der blev testet på fire forskellige parametre:
• Øget pris på CO2-tung mad som f.eks. oksekød
• Sænket pris på de klimavenlige retter
• En nudging mærkningsordning, hvor de klimavenlige retter blev markeret med grønt lys
• En anden form for nudging, hvor de bæredygtige muligheder blev fremhævet som de mest populære menuer.
Læs også: Salling Group vil guide kunder til at købe mere klimavenligt
Hver for sig havde de fire forhold ringe eller ingen effekt. Til gengæld opstod der en effekt, når forskerne præsenterede deltagerne for en prisreduktion på de klimavenlige retter i kombination med de ’nudgende’ tiltag.
Med ovenstående metode lykkedes det forskerne at få forsøgsdeltagerne til vælge mere klimavenlige retter, som set over en hel uge udledte 24 procent mindre CO2 – sammenlignet med en kontrolgruppe, der ikke var blevet præsenteret for de fire forhold.
”Studiet bekræfter, at det virker stærkere, når man påvirker folks valg både med økonomiske incitamenter og for eksempel mærkningsordninger”, siger Bente Halkier, professor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet.
- MTN
Endnu ingen kommentarer - du kan starte debatten nedenfor.
Deltag i debatten
Du skal være registreret bruger og logget ind, for at kunne oprette kommentarer.
Strategi & ledelse

Hos Rema 1000 er brunkul til grillen passé
Gennem et nyt samarbejde bliver det ikke længere muligt at finde brunkul hos Rema 1000. Fra i år vil supermarkedskæden nemlig kun sælge biobaserede briketter.
Strategi & ledelse

Byggecentre kan få hjælp til at gøre kunderne klogere på bæredygtighed
Tre ud af fire danskere har lidt eller ingen viden om bæredygtige byggematerialer. Det vil Videncentret Bolius, foreningen Realdania og Danske Byggecentre lave om på, og derfor inviterer partnerne landets byggecentre til at søge midler til bæredygtige idéer og aktiviteter.
Klima, miljø og energi

Danske Rederier: CO2-lagring i Nordsøen er godt nyt
Energistyrelsen har netop åbnet for ansøgning om tilladelse til lagring af CO2 i Nordsøen. Og det er Danske Rederier positive over for og mener, det kan sikre både klima og arbejdskraft.
Klima, miljø og energi

Hver anden borger er villig til at ændre adfærd for klimaet
De fleste danskere ønsker at leve mere bæredygtigt. Men det er blot hver femte, der faktisk gør det, viser ny rapport.
Klima, miljø og energi

Amerikanske stater boykotter grønne investeringer
Investeringsselskaber, der har fokus på bæredygtighed og ESG, bliver nu boykottet af flere stater i USA.
Samfund

Fem lande er klimaskyld i udviklingslandes tab af 6.000 mia. dollars
Forskere har lavet en model, der viser, hvor store økonomiske tab de største klimasyndere forårsager i andre lande. Håb og frygt i lige mål for, at det kan gøre erstatningssøgsmål mulige.