15.12.2022 | Klima, miljø og energi
Energistyrelsen giver grønt lys til HOFORs plan om vindmøller i Øresund
Indhold fra partner Hvad er dette?
Visionen om en havvindmøllepark, der kan levere grøn strøm til op til 300.000 husstande tæt på forbrugerne i Øresundsregionen, ser ud til at kunne blive en realitet. Energistyrelsen har netop givet etableringstilladelsen, og de nye havvindmøller kan være i fuld drift allerede i 2026.
Behovet for grøn strøm har aldrig været større, end det er lige nu – og det vil kun stige i de kommende år.
Derfor glæder det Københavns overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen (S), og teknik- og miljøborgmester, Line Barfod (EL), at Energistyrelsen fredag den 11. november har vendt tommelfingeren opad for HOFORs plan om nye havvindmøller i det sydlige Øresund – og udstedt en etableringstilladelse til Aflandshage Vindmøllepark.
Store mængder ny, grøn og vedvarende energi
“I København har vi sat en række ambitiøse mål, der skal gøre hovedstaden grønnere. Vi arbejder benhårdt på at blive CO2 neutrale så hurtigt som muligt. Og på sigt på at blive en klimapositiv hovedstad i 2035. Derfor er jeg rigtig glad for, at HOFOR vil skabe store mængder ny, grøn og vedvarende energi med Aflandshage Vindmøllepark, der vil gavne den grønne omstilling og forbrugerne i Hovedstadsområdet og Øresundsregionen,” siger Sophie Hæstorp Andersen, der er overborgmester i København.
FAKTA: Aflandshage Vindmøllepark
- HOFOR vil opføre en ny havvindmøllepark i det sydlige Øresund i et område, der ligger cirka 10 km fra Amagers Sydspids og godt 8 km fra det nordøstlige Stevns.
- Placeringen er valgt af hensyn til afstanden fra kysten, den svenske territorialgrænse, den nærliggende lufthavn, befærdede sejlruter, Natura 2000-områder og primære fugletrækruter over Øresund.
- Vindmølleparken vil bestå af 26 moderne havvindmøller med en totalhøjde på op til 220 meter til øverste vingespids.
- Møllerne vil med en samlet effekt på op til 300 MW kunne forsyne op til 300.000 husstande med grøn strøm.
- Efter planen skal Aflandshage Vindmøllepark være i fuld drift i 2026.
Midt i en klimakrise
Den nye vindmøllepark bliver opført og skal fremover driftes af HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, som har fået ansvaret for at gennemføre den del af Københavns klimaambitioner, der handler om at omlægge energiproduktionen til ikke-fossile energikilder.
“Vi står midt i en klimakrise og midt i en energikrise. Vi er allerede nået det første skridt ved at få det sorte kul ud af byens energiforsyning. Men Aflandshage Vindmøllepark – og HOFORs øvrige vind- og solaktiviteter – spiller en hovedrolle for ambitionen om, at vedvarende energi skal afløse sort energi,” siger Line Barfod, teknik- og miljøborgmester i København.
Hovedstadsområdet forrest i den grønne omstilling
Også i HOFOR er der glæde over, at arbejdet med den kommende havvindmøllepark kan fortsætte:
“Der er et stort politisk og folkeligt pres for at skrue op for vores grønne ambitioner på energiområdet. Ikke mindst i lyset af den energikrise, der lige nu præger hele Europa i kølvandet på krigen i Ukraine, står det klart, at vi også har behov for at sikre en mere solid selvforsyning på energiområdet. Jeg er stolt af, at HOFOR med Aflandshage Vindmøllepark kan være med til at sikre, at hovedstadsområdet kan gå forrest i den grønne omstilling,” siger Susanne Juhl, der er bestyrelsesformand i HOFOR, og fortsætter:
“Samtidig er jeg glad for, at vi igennem to høringsprocesser har været i dialog med borgere og nabokommuner, og at det kan lade sig gøre at imødekomme i hvert fald nogle af de bekymringer, der er blevet rejst.”
Færre møller, bedre havmiljø og genanvendelse af materialer
Etableringstilladelsen er givet på baggrund af en offentlig høring, der løb hen over sommeren. Det er anden gang, at offentligheden er blevet hørt om Aflandshage Vindmøllepark. Den første høring blev gennemført hen over vinteren 2021/2022 og handlede om projektets miljøkonsekvensvurdering.
Siden den første høring har HOFOR truffet en række valg, blandt andet med afsæt i de bekymringer og forslag, der kom i høringssvar:
- Valg af 26 møller med en totalhøjde på op til 220 meter – i forbindelse med miljøundersøgelsen beskrevet som scenariet med ‘store’ møller. Dette er samtidig det scenarie med færrest møller, hvilket flere har efterspurgt i den første høring.
- Etablering på vindmøllefundamenter, der står på havbunden. Denne løsning kendes også fra eksempelvis de velkendte havvindmøller på Middelgrunden, der står i en bue ud for København – og det vurderes at give optimale betingelse i forhold til at skabe et kunstigt stenrev omkring møllerne til gavn for havbiologien i Øresund og Køge Bugt.
- Genanvendelse af så meget som muligt af det havbundsmateriale, det er nødvendigt at flytte i forbindelse med opsætning af fundamenter og nedgravning af kabler. Der er tale om en begrænset mængde materiale, som ikke er forurenet, og som genanvendes enten på stedet, som ballast i fundamenterne eller på andre anlægsprojekter.
- Transformerstation placeret på land ved Avedøreværket – og ikke på havet. Det betyder, at der ikke skal ligge en stor, fast konstruktion i mølleparksområdet, men at den vil blive opført i industriområdet på Avedøre Holme. Transformerstationen bliver beklædt med et materiale, der passer til de omkringliggende bygninger.
Bekymring, men også solid folkelig opbakning
I forbindelse med den offentlige høring af etableringstilladelse til Aflandshage Vindmøllepark har Energistyrelsen modtaget i alt 64 høringssvar – fra danske myndigheder, kommuner, borgere, NGO’er og virksomheder samt fra tyske og svenske interessenter i forbindelse med den internationale ESPOO-høring.
Til sammenligning modtog Energistyrelsen i den første høring af projektets miljøvurdering i alt 91 høringssvar.
Et gennemgående tema i begge høringer har været bekymring for den visuelle påvirkning samt for den mulige påvirkning af fugletræk over Øresund – og Energistyrelsen stiller derfor krav om overvågning af fuglelivet omkring vindmølleparken i driftsfasen.
På trods af den bekymring, som har kunnet spores i de to høringer, viste en stor undersøgelse, som analyseinstituttet Megafon lavede i 2021, at der er en solid og meget bred folkelig opbakning til HOFORs havvindplaner.
9 ud af 10 af borgerne i de kystkommuner, hvorfra man vil kunne se de nye havvindmøller, er ifølge undersøgelsen positive over for at opføre flere havvindmøller i Øresund. Mens 8 ud af 10 er positive over for det konkrete Aflandshage-projekt.
Læs Energistyrelsens Pressemeddelelse om etableringstilladelsen til Aflandshage Vindmøllepark
Strategi & ledelse

HOFOR vinder international designpris for dynamisk og modig arkitektur på Amagerværket
Selv om man er et kraftvarmeværk, kan man sagtens se godt ud. Amagerværket i København får nu en af verdens mest prestigefyldte designpriser, German Design Award. Prisen tildeles HOFOR som bygherre på det spektakulære design på Amagerværkets blok 4.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Ny Folkeskov ved Slangerup skal beskytte drikkevandet
Syd for Slangerup skal i foråret plantes 130.000 træer og buske i Hørup Folkeskov. Jorden, der plantes på, er finansieret af HOFOR for at beskytte drikkevandet.
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

Detektiver lytter på vandrørene
I helt bogstavelig forstand lytter HOFORs ‘vanddetektiver’ på rørene, når de skal finde ud af, hvor der er opstået et hul. Hvert år bliver der repareret huller og dermed sparet mange tusinde liter rent drikkevand, som ellers bare ville sive ned i jorden.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Stort behov for nye HOFOR-vindmøller i Øresund
Mandag 29. november begyndte den offentlige høring af Aflandshage Vindmøllepark, der kan forsyne mindst 300.000 husstande i Øresundsregionen med grøn strøm. HOFORs nye havvindmøllepark vil blive et vigtigt bidrag til den grønne omstilling – og et stort flertal af borgerne i de berørte kommuner bakker op.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Ny aftale mellem HOFOR og BIOFOS øger andelen af biogas i bygas til 85 pct.
HOFOR og BIOFOS har netop indgået en 20-årig aftale om at forsyne bygasnettet med grøn biogas fra Renseanlægget Damhusåen i Valby. På den måde er HOFOR og BIOFOS med til at reducere brugen af fossil naturgas og afhængigheden af det internationale naturgasmarked, herunder russisk naturgas.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

HOFOR bruger det grønneste skib i klassen
Et transportskib, der udleder markant mindre CO2 end tilsvarende skibe i samme klasse lagde for nylig til kaj på Amagerværket. Der er tale om skibet Máxima fra rederiet Royal Wagenborg i Holland. Rederiet har to skibe af denne type, og de er kendetegnet ved, at de, ifølge rederiet, udleder hele 60 pct. mindre CO2 sammenlignet med andre skibe i MPP-klassen. Det gør disse to skibe til de grønneste i dette segment.
Indhold fra partner