03.05.2022 | Klima, miljø og energi
Ny Folkeskov ved Slangerup skal beskytte drikkevandet
Indhold fra partner Hvad er dette?
Syd for Slangerup skal i foråret plantes 130.000 træer og buske i Hørup Folkeskov. Jorden, der plantes på, er finansieret af HOFOR for at beskytte drikkevandet.
Elever fra Lindegårdskolen i Slangerup plantede d. 5. april deres træer i Hørup Folkeskov, samme sted alle kan håndplante plante træer den 29. april ved den Folkelige og festlige indvielse af den nye lokale skov.
Tilplantningen af Hørup Folkeskov sker i et samarbejde mellem Naturstyrelsen og skovrejsnings-NGOén Growing Trees Network, som har fået Interflora og deres blomsterkøbende kunder til at donere træer og buske til Folkeskoven.
Rent vand under ny skov
HOFOR har finansieret jorden som hjælp til sikring af fremtidigt rent drikkevand i København. Der bruges derfor hverken pesticider eller andre miljøfremmede stoffer i skovområdet. HOFOR har siden 2002 finansieret jordopkøb til plantning af ny skov på Sjælland for at beskytte nærliggende drikkevandsboringer. Målet er 2.600 ha skov, hvilket svarer til 5.000 fodboldbaner. På de nye skovområder planter Naturstyrelsen mange forskellige slags løvtræer for at skabe en varieret skov. Desuden er der åbne engdrag, græsarealer og søer, der er med til at bevare naturen og sikre et rigt dyre- og fugleliv.
Plantearrangement i Hørup Folkeskov den 29. april
Elever fra Lindegårdskolen i Slangerup, Frederikssund Kommune har allerede plantet de første træer i Hørup Folkesov – på et areal syd for skolen, som fremover kan indgå i undervisning. Og fredag den 29. april kl. 14-15.30 er der et offentligt plantearrangement, hvor alle interesserede er velkomne og kan være med til at plante træer og buske i Hørup Folkeskov. Der vil både være taler, sang og planteudstyr med bl.a. 60 spader på stedet.
En del af Hørup Skov
Folkeskoven er en del af Hørup Skov, som er et skovrejsningsområde under etablering mellem Slangerup, Jørlunde og Frederikssund. De første træer blev plantet i april 2007. Målet er at skoven på sigt vil blive ca. 430 ha. Hørup Skov etableres i samarbejde mellem Naturstyrelsen, HOFOR, Slangerup Grundvandssamarbejde og Frederikssund Kommune.
Strategi & ledelse

HOFOR vinder international designpris for dynamisk og modig arkitektur på Amagerværket
Selv om man er et kraftvarmeværk, kan man sagtens se godt ud. Amagerværket i København får nu en af verdens mest prestigefyldte designpriser, German Design Award. Prisen tildeles HOFOR som bygherre på det spektakulære design på Amagerværkets blok 4.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Ny aftale mellem HOFOR og BIOFOS øger andelen af biogas i bygas til 85 pct.
HOFOR og BIOFOS har netop indgået en 20-årig aftale om at forsyne bygasnettet med grøn biogas fra Renseanlægget Damhusåen i Valby. På den måde er HOFOR og BIOFOS med til at reducere brugen af fossil naturgas og afhængigheden af det internationale naturgasmarked, herunder russisk naturgas.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Energistyrelsen giver grønt lys til HOFORs plan om vindmøller i Øresund
Visionen om en havvindmøllepark, der kan levere grøn strøm til op til 300.000 husstande tæt på forbrugerne i Øresundsregionen, ser ud til at kunne blive en realitet. Energistyrelsen har netop givet etableringstilladelsen, og de nye havvindmøller kan være i fuld drift allerede i 2026.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Stort behov for nye HOFOR-vindmøller i Øresund
Mandag 29. november begyndte den offentlige høring af Aflandshage Vindmøllepark, der kan forsyne mindst 300.000 husstande i Øresundsregionen med grøn strøm. HOFORs nye havvindmøllepark vil blive et vigtigt bidrag til den grønne omstilling – og et stort flertal af borgerne i de berørte kommuner bakker op.
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

Detektiver lytter på vandrørene
I helt bogstavelig forstand lytter HOFORs ‘vanddetektiver’ på rørene, når de skal finde ud af, hvor der er opstået et hul. Hvert år bliver der repareret huller og dermed sparet mange tusinde liter rent drikkevand, som ellers bare ville sive ned i jorden.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

HOFOR bruger det grønneste skib i klassen
Et transportskib, der udleder markant mindre CO2 end tilsvarende skibe i samme klasse lagde for nylig til kaj på Amagerværket. Der er tale om skibet Máxima fra rederiet Royal Wagenborg i Holland. Rederiet har to skibe af denne type, og de er kendetegnet ved, at de, ifølge rederiet, udleder hele 60 pct. mindre CO2 sammenlignet med andre skibe i MPP-klassen. Det gør disse to skibe til de grønneste i dette segment.
Indhold fra partner