Energistyrelsen og IFU styrker samarbejde om grøn energi i udviklings- og vækstlande

Der er et stort behov for grøn energi i udviklings- og vækstlande, og mange danske virksomheder har de rigtige løsninger. En aftale mellem Energistyrelsen og IFU skal bidrage til at øge udbredelsen af danske erfaringer og finansiere løsninger indenfor grøn energi i en række lande som bl.a. Indien, Egypten, Etiopien, Mexico og Vietnam.

Mobilisering af kapital er afgørende i forhold til at drive den grønne omstilling af energisektoren. Samtidig har finansiering også stor betydning for dansk eksport af grønne energiløsninger. Derfor indgår Energistyrelsen og IFU nu et tættere samarbejde for at øge udvekslingen af viden og styrke danske løsninger i konkurrencen med andre lande indenfor grøn energi. Det gælder særligt for områder som vind, fjernvarme og energieffektivitet.

"Der er et stort potentiale for grøn energi i vækst- og udviklingslande, og jeg er sikker på, at vi med et tættere samarbejde mellem Energistyrelsen og IFU kan øge vores bidrag til både den grønne omstilling og danske virksomheders succes på en række mere vanskelige markeder", siger Torben Huss, CEO i IFU.

Hos Energistyrelsen ser direktør Kristoffer Böttzauw det tættere samarbejde med IFU som en vigtig udmøntning af regeringens øgede satsning på at fremme international klimafinansiering.

“Vi oplever, at klimafinansiering i stigende grad efterspørges i en række af de udviklings- og vækstlande, hvor Energistyrelsen har energipartnerskaber. Derfor er det en vigtig vitaminindsprøjtning til grøn genopretning både i Danmark og i vores partnerlande, at vi i stigende grad kan hjælpe med også at mobilisere kapital.”

Kristoffer Böttzauw, direktør, Energistyrelsen.

Samarbejde skaber synergi
Energistyrelsen driver i dag en række bilaterale energisamarbejder i samarbejde med Udenrigsministeriet og med inddragelse af bl.a. Energinet. Overordnet er formålet at udveksle erfaringer med henblik på en grøn og mere klimavenlig omstilling af energisektoren. Der er tale om myndighedssamarbejde med relevante myndigheder i pt. 16 prioriterede lande med ansvar for energisektoren og andre relevante offentlige og private aktører. Dette arbejde tager sit udgangspunkt i danske erfaringer med grøn omstilling og effektivisering gennem 40 år på energiområdet.

IFU er en selvejende statslig fond, der tilbyder rådgivning og risikovillig kapital til virksomheder, som ønsker at gøre forretning i vækst- og udviklingslande. IFU har bl.a. fået tildelt 1 mia. kroner via Danmarks Grønne Fremtidsfond. IFU har solid erfaring med investeringer indenfor energisektoren og har blandt andet medvirket til at finansiere mere end 1.150 megawatt sol- og vindenergi i en række udviklingslande. Det nye samarbejde skal bl.a. bidrage til at styrke IFU’s viden om nye projektmuligheder, der kan inkludere danske eksportører af energiteknologi, bidrage til Energistyrelsens indsigt i gode rammevilkår og udbudsmodeller fra den finansielle sektor, ligesom de to organisationer kan afholde fælles arrangementer med f.eks. lokale myndigheder.

Ti udvalgte lande
Det nye samarbejde omfatter ti udvalgte lande, der udgøres af Egypten, Etiopien, Indien, Indonesien, Kina, Mexico, Sydafrika, Tyrkiet, Ukraine og Vietnam. De ti lande er for nuværende omfattet af Energistyrelsens myndighedssamarbejde, som drives i tæt samarbejde med Udenrigsministeriet og med inddragelse af bl.a Energinet, og er ligeledes omfattet af IFU’s investeringsmandat.

25.04.2022IFU - Investeringsfonden for Udviklingslande

Sponseret

Ny cementinvestering i Ghana reducerer CO2-udledning med op til 20 procent

21.04.2022IFU - Investeringsfonden for Udviklingslande

Sponseret

IFU’s anden investering i solenergi i Malawi

07.12.2021IFU - Investeringsfonden for Udviklingslande

Sponseret

IFU investerer i bæredygtige og billige studieboliger i sydafrika

22.04.2021IFU - Investeringsfonden for Udviklingslande

Sponseret

Energistyrelsen og IFU styrker samarbejde om grøn energi i udviklings- og vækstlande

20.04.2021IFU - Investeringsfonden for Udviklingslande

Sponseret

IFU kan støtte energiprojekter i Ukraine og Georgien

19.04.2021IFU - Investeringsfonden for Udviklingslande

Sponseret

Dansk millionlån til brasiliansk vindpark er grøn fremtidsfonds første aftale