21.04.2022 | Klima, miljø og energi
IFU’s anden investering i solenergi i Malawi
Indhold fra partner Hvad er dette?
Malawi er et af verdens fattigste lande. Da kun ti procent af befolkningen har adgang til elektricitet, er der et stort behov for at øge energiforsyningen. Med solpark nummer to under opførelse i Malawi giver IFU et vigtigt bidrag til at støtte den grønne omstilling og forbedre levevilkårene i landet. Finansieringen foregår gennem Danmarks Grønne Fremtidsfond.
I landsbyen Golomoti 100 kilometer fra Malawis hovedstad Lilongwe har et af IFU’s porteføljeselskaber, JCM Power Corporation, påbegyndt opførelsen af en PV solpark på 20 megawatt. Det er virksomhedens anden solpark i Malawi efter opførelsen af Salima-projektet på 60 megawatt, der begyndte at producere elektricitet i fjerde kvartal 2021.
Da kun ca. ti procent af Malawis befolkning har adgang til elektricitet, er der stærkt brug for den øgede kapacitet. Den vil bidrage til at øge andelen af vedvarende energi i energimixet i Malawi, give mere stabil elforsyning og potentielt mindske brugen af brænde til madlavning, som har sundhedsmæssige konsekvenser og fører til skovrydning.
”Dette projekt stemmer perfekt overens med vores impact-strategi, som fokuserer på at forbedre levevilkårene for mennesker i udviklingslandene, fremme den grønne omstilling og skabe adgang til basale serviceydelser som for eksempel elektricitet,” siger Lars Krogsgaard, CIO i IFU.
Christian Wray, der er CEO i JCM Power tilføjer: ”Malawi er et land med rigelige kilder til vedvarende energi, og vi er stolte af at føre an i at hjælpe med at afdække potentialet for vedvarende energi. Med støtte fra partnere som IFU, der har forpligtet sig til at være aktive investorer på vækstmarkeder, kan vi gennemføre projekter som Golomoti.”
Første solpark med batterilagring
Med støtte fra Innovate UK er Golomoti den første kommercielle solpark i Malawi, der anvender et energilagringssystem baseret på batterier. Sammen med installering af solmodulerne på trackere vil dette øge anlæggets ydeevne. Når anlægget kommer i drift i begyndelsen af 2022 forventes det, at Golomoti solpark vil levere strøm til mere end 100.000 husstande og reducere CO2-udledningen med ca. 3.000 tCO2e om året.
De to nye solparker, som opføres af JCM Power, følger Malawis strategi om at tiltrække flere private investeringer i energisektoren, der vurderes at have brug for investeringer for 15 milliarder kroner frem mod 2030.
”Vi er glade for at kunne hjælpe Malawis regering med at gennemføre sin strategi og tiltrække flere private investeringer til energisektoren. Som firstmovers vil vi forhåbentlig kunne inspirere andre investorer til at følge efter.”
Danmarks Grønne Fremtidsfond yder lånefinansiering
Finansieringen på 85 millioner kroner er tilvejebragt af IFU gennem Danmarks Grønne Fremtidsfond, som understøtter den grønne omstilling i Danmark og udlandet.
”Med vores adgang til yderligere finansiering gennem Danmarks Grønne Investeringsfond kan IFU investere i flere projekter og bidrage til at fremskynde den grønne omstilling i udviklingslande som Malawi,” siger Lars Krogsgaard.
Danish SDG Investment Fund, som administreres af IFU, er investor i JCM Power, som i samarbejde med PIDG-virksomheden InfraCo Africa Limited har investeret aktiekapital i Golomoti solpark.
Klima, miljø og energi

Ny cementinvestering i Ghana reducerer CO2-udledning med op til 20 procent
IFU og Norfund har investeret USD 27.9m i Continental Blue Investments Ghana Limited (CBI). Investeringen skal øge den lokale produktion af cement i Ghana og finansiere verdens hidtil største anlæg til kalcineret ler, hvilket vil reducere CO2-udledningen med op til 20 procent per ton cement produceret.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

IFU kan støtte energiprojekter i Ukraine og Georgien
Det er en politisk prioritet at støtte udviklingen i Ukraine og Georgien. Som en del af det danske Naboskabsprogram tilbyder IFU risikovillig kapital og tilskud til projekter inden for energieffektivisering og vedvarende energi.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

IFU investerer i bæredygtige og billige studieboliger i sydafrika
I Sydafrika har 90 % af de studerende på universiteter og erhvervsuddannelser brug for indkvartering for at få adgang til og fuldføre deres uddannelse. Det stigende antal studerende har ført til et underskud på 500.000 sengepladser, hvilket især begrænser adgangen for studerende fra lavindkomstfamilier. IFU har på vegne af Danish SDG Investment Fund investeret EUR 13 mio. i SASAII, som skal udvikle og drive billige studieboliger for op til 15.000 studerende.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Dansk millionlån til brasiliansk vindpark er grøn fremtidsfonds første aftale
130 mio. kroner sikrer dansk vindprojekt på 94 megawatt i Brasilien. Det er den første låneaftale, som IFU har gennemført i regi af Danmarks Grønne Fremtidsfond. Projektet er udviklet af Nordic Power Partners og består af tre individuelle vindparker, der benytter vindmøller fra Vestas.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Energistyrelsen og IFU styrker samarbejde om grøn energi i udviklings- og vækstlande
Der er et stort behov for grøn energi i udviklings- og vækstlande, og mange danske virksomheder har de rigtige løsninger. En aftale mellem Energistyrelsen og IFU skal bidrage til at øge udbredelsen af danske erfaringer og finansiere løsninger indenfor grøn energi i en række lande som bl.a. Indien, Egypten, Etiopien, Mexico og Vietnam.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi
Africa Greenco skal øge private investeringer i vedvarende energi i Afrika
Høj finansiel risiko er en af de største hindringer for at øge private investeringer i vedvarende energi i Afrika syd for Sahara. Africa GreenCo er en ny innovativ forretningsmodel, som skal bidrage til at minimere risiciene ved at fungere som en betalingsdygtig aftager for private energiproducenter. IFU har givet et tilsagn på 6 millioner kroner, der skal finansiere en del af Africa GreenCos udviklingsomkostninger.
Indhold fra partner