Er det etiske forbrug ved at blive mainstream? – antallet af certificerede varer stiger år for år

Vi møder ofte skepsis fra dem, som mener, at ’det etiske forbrug’ er og bliver en niche. Virkeligheden er dog, at flere forbrugere vælger etisk med pengepungen. Dette kan blandt andet ses ved, at certificerede varer i langt højere grad end tidligere lander i danskernes indkøbskurv, mens virksomhederne i stadig stigende grad anvender certificeringer som værktøj til at fremme ansvarlig indkøb og til at kommunikere, at varer er blevet ansvarligt produceret.

Bæredygtighedsbarometret anno 2020 fra analysebureauet Advice viser, at danskerne i stigende grad mener, at også forbrugerne har et ansvar for den bæredygtige udvikling. Fra 2019 til 2020 er antallet af danskere, der mener, at forbrugere og borgere har det største ansvar vokset fra 22% til 34%.

Ifølge en rapport fra Aalborg Universitet i 2019 er især mærkningsordninger et vigtigt redskab, der skaber øget bevidsthed og debat om, hvordan produktion kan eller bør foregå. En undersøgelse fra Dansk Erhverv i 2019 viser, at 64% af danskerne lægger vægt på mærkningsordninger, når de køber ind. Det tal har tidligere været en smule højere. Dog er det værd at bemærke, at det i alle undersøgelsens forskellige kategorier, på tværs af køn, alder, geografi, uddannelse og politisk orientering, er over halvdelen af danskerne, der tillægger mærkningsordninger meget-, stor- eller nogen betydning. I flere demografiske grupper er det helt op til 60-80% af danskerne, der orienterer sig mod mærkningsordningerne, når de køber ind.

Omsætningen af certificerede produkter går kun én vej - opad

Fairtrade-mærket, Svanemærket, EU-Blomsten, Ø-Mærket, ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”-mærket, FSC og MSC er blot nogle af de mange mærkningsordninger, vi dagligt møder i supermarkedet, og som vi i stigende grad kommer i indkøbskurven.

Tallene taler for sig selv. I løbet af de seneste 10 år er antallet af Fairtrade-mærkede produkter solgt i Danmark mere end fordoblet, og væksten er fortsat ca. 10% om året. Hos FSC Danmark får man ca. 3-5 henvendelser om dagen fra virksomheder, der ønsker at komme i gang med certificering eller udvide de nuværende certificerede produktgrupper. MSC, mærket for bæredygtig fiskeri, oplever også, at der er interesse for at certificere flere og flere typer produkter.

I 2018 blev der solgt varer med det officielle nordiske miljømærke Svanemærket for 8,7 mia. kr., og mærket findes nu på mere end 18.000 produkter og serviceydelser. Næsten 400 danske landmænd og fødevarevirksomheder producerer og sælger i dag varer med mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”.

Sidst men ikke mindst stiger detailsalget af økologiske varer år for år og udgør nu hele 12% af det totale salg af fødevarer i Danmark. Det placerer Danmark på en global førsteplads ift. økologi. Fælles for samtlige mærkningsordninger er en entydig trend - nemlig at omsætningen af certificerede produkter stiger.
 

Øget interesse for bæredygtighed fra virksomheder og detailhandel

Der er flere årsager til udviklingen i salget af varer, der er produceret efter mærkningsordningernes standarder, og forklaringen findes ikke kun blandt forbrugerne.

I Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH) oplever vi en stigende interesse fra virksomheder, organisationer og offentlige institutioner, der gerne vil bidrage til at fremme leverandørkæder, der respekterer menneske- og arbejdstagerrettigheder og udviser hensyn til miljø og klima. Den årlige medlemsrapportering Etisk Handel 2020 viser, at 84% af medlemmerne ser krav og forventninger fra kunder eller forbrugere som en drivkraft bag arbejdet med etisk handel og bæredygtighed, imens 100% af medlemmerne ser egne ambitioner for arbejdet med bæredygtighed som en drivkraft. Der er altså ved at opstå en synergi mellem forbrugere og virksomheder, når det kommer til at skubbe den bæredygtige agenda fremad.

Hos Fairtrade oplever man, at flere og flere virksomheder nu har det som et fast krav i deres sourcing-strategier, at råvarerne skal være certificerede, imens MSC oplever, at stort set alle detailkæder i Danmark og Tyskland har krav om certificering i en eller anden grad i deres CSR- og indkøbspolitikker.

Helt ind i indkøbstrategien

Mærkerne bruges ikke kun af virksomheder til at markedsføre ansvarlighed overfor forbrugeren. Også indkøbere i både det private og det offentlige orienterer sig i stigende grad mod mærkerne som et værktøj til at fremme ansvarligt indkøb. Et eksempel er regeringens strategi for grønne offentlige indkøb, som blev fremlagt i oktober. I strategien er indkøb af varer med miljømærker et vigtigt værktøj til at sikre grønnere og mere bæredygtigt forbrug, og ambitionen er, at alle statslige indkøb skal være miljømærkede i 2030.

Det er helt afgørende at få flere af de professionelle indkøbere med – for potentialet er stort, når en kommune eller en stor virksomhed begynder at efterspørge certificerede produkter. Mærkningsordninger og certificerede varer er med til at gøre det nemmere – både for forbrugere og virksomheder – at vælge et mere ansvarligt alternativ, når der købes ind. Når den danske detailhandel, forbrugere og indkøbere i forskellige virksomheder og offentlige institutioner tager mærkerne til sig, er det med til at bygge bro mellem producenterne og deres udfordringer i globale værdikæder på den ene side og brugere og forbrugere på den anden side.

Behov for en positiv udvikling

De 17 Verdensmål understreger det akutte behov for en omstilling til mere ansvarlige forbrugs- og produktionsmønstre. Samtidig tydeliggør målene den sammenhæng, der er, mellem ansvarlige forbrugsmønstre og den indflydelse, globale leverandørkæder kan have på bekæmpelse af fattigdom, diskrimination, ulighed og miljøpåvirkninger

Det er en positiv - men også nødvendig - udvikling, vi oplever i en verden, hvor 300 millioner arbejdere stadig lever i ekstrem fattigdom, 153 millioner er ofre for børnearbejde, mere end 40 millioner er udsat for tvangsarbejde, 30% af verdens fiskebestande er overfisket, klimaet forandres, og biodiversiteten er under pres. Mærkningsordninger er med til at sætte fokus på disse problemstillinger i forbindelse med produktion af varer.  

Grundet corona-pandemien vurderer Verdensbanken, at yderligere mellem 88 og 115 millioner mennesker vil komme til at leve i ekstrem fattigdom. Selvom mærkerne ikke løser alle disse problemer og løbende skal tilpasses og forbedres i takt med, at verden ændrer sig, udgør de et stort og konkret skridt i den rigtige retning.

Det er ikke til at komme udenom, at mærkningsordninger er med til at skabe en vigtig synergi mellem forbrugere og erhvervsliv, og mellem offentlige og private indkøbere og underleverandører. Dermed har vi grund til at tro og håbe på en fremtid, hvor det etiske forbrug bliver mere mainstream i Danmark.