Er vejen til ansvarlige værdikæder brolagt med lovgivning?

Hvert år spørger Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH) sine godt 100 medlemmer til, hvordan det går med arbejdet for etisk handel og ansvarlige leverandørkæder. Én af de mest bemærkelsesværdige konklusioner i år er, at virksomhedsmedlemmerne oplever, at etisk handel er prioriteret højere fra politisk hold. For knap 40 procent er lovgivning og politisk pres en af de stærkeste drivkræfter i arbejdet med bæredygtighed og ansvarlige værdikæder. I en lignende årlig undersøgelse hos Dansk Erhverv tegner det samme billede sig.  

Flere EU-lande rykker på lovgivning

Men ét er betydningen af lovgivning, noget andet er, hvordan den udformes. Flere europæiske lande har allerede vedtaget lovgivning om virksomheders samfundsansvar. Dette gælder Frankrig, Holland og Storbritannien, som over de seneste tre år har indført national lovgivning om moderne slaveri og tvangsarbejde, krav om nødvendig omhu (due diligence) samt børnearbejde. I Tyskland, Finland, Norge og Schweiz arbejder man desuden på at fremsætte tilsvarende lovgivning i nærmeste fremtid.

Lige præcis lovgivning omkring due diligence har været på dagsordenen flere gange – både herhjemme og i EU. Men hvad er due diligence?

Klar placering af ansvaret

Due diligence betyder på dansk ’rettidig omhu’. Kernen i begrebet er, at det skal pålægges virksomheder at udøve nødvendig omhu på miljø- og menneskerettighedsområdet. Det vil med andre ord sige, at virksomhederne skal sikre sig, at der ikke i forbindelse med deres aktiviteter sker brud på menneske- og arbejdstagerrettigheder, eller skader på miljøet i uhensigtsmæssig grad. Der er mange måder at gøre dette på - eksempelvis gennem risikokortlægning, samarbejde med leverandører og krav om gennemsigtighed i leverandørkæden.

Mere konkret betyder det, at virksomheder skal identificere, forebygge og afbøde potentiel negativ indvirkning på mennesker og miljø, ligesom de skal rapportere om deres indsats og resultat af denne. Denne måde at gå til due diligence betyder, at det er virksomhederne, som skal demonstrere og rapportere, at de agerer samfundsmæssigt ansvarligt.

Mulighed for fælles europæisk lovgivning om due diligence i 2021

Det øgede pres fra lovgivning og politikere kommer i kølvandet på adskillige EU-drøftelser om virksomheders samfundsansvar. Derudover har corona-krisen tydeliggjort behovet for at arbejde for robuste værdikæder, samarbejde med leverandører og opmærksomhed på forholdene i alleryderste led.  

I april 2020 offentliggjorde EU-kommissær for Retlige Anliggender, Didier Reynders, at EU-Kommissionen allerede næste år vil fremsætte forslag til lovgivning om due diligence for virksomheder på miljø- og menneskerettighedsområdet.

Kommissionen forbereder i øjeblikket en offentlig høring, der vil danne grundlag for lovgivningsforslaget. Sløret er dog allerede løftet for, at initiativet i høj grad vil basere sig på FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv (UN Guiding Principles) og OECD’s retningslinjer for multinationale selskaber. Det vides endnu ikke, om lovgivningen vil tage form af en forordning eller et direktiv.

Dansk folketingsforslag om lovpligtig due diligence nedstemt i 2019

I Danmark blev der i foråret 2019 fremsat et lignende beslutningsforslag i Folketinget om også i Danmark at gøre due diligence lovpligtig for større danske virksomheder og mindre virksomheder i særligt risikable sektorer. Forslaget fik støtte fra flere virksomheder. For eksempel argumenterede vicepræsident for Corporate Sustainability hos Novo Nordisk, Susanne Stormer, i en kronik i Børsen d. 19. marts 2019 for, at bæredygtighed og menneskerettigheder går hånd i hånd. Hun skrev blandt andet, at lovgivning er i virksomhedernes interesse, da det vil skabe lige konkurrencevilkår.

Lovforslaget blev nedstemt. Hovedkritikken gik på, at Danmark allerede har lovkrav om rapportering af processer for nødvendig omhu i Årsregnskabsloven, og at hvis der fattes mistanke, om at en virksomhed ikke handler som tilsigtet, så kan dette indberettes til Mæglings- og Klageinstitutionen for Ansvarlig Virksomhedsadfærd (NCP Danmark). Ydermere blev det påpeget, at skærpet lovgivning vil pålægge danske virksomheder omkostningskrævende administrative byrder.

Økonomiske omkostninger ved national særlovgivning versus langsommelig EU-proces

En del af de administrative byrder kan muligvis lettes igennem fælles europæisk lovgivning, da danske virksomheder således ikke skal forholde sig til et væld af forskellige nationale særlove, men derimod til én samlet EU-lovgivning – ligesom en fælles europæisk lovgivning vil stille Europæiske virksomheder i alle 28 EU-lande lige. Men ifølge en Kommissionsrapport vil der stadig kunne være administrative omkostninger for det dansk erhvervsliv for op imod 100 mio. euro ekstra om måneden, hvis due diligence implementeres som et obligatorisk krav til alle virksomheder. På den anden side kan argumentet for national lovgivning være, at EU-lovgivning kan være en langsommere proces og i sidste ende muligvis også give et mere udvandet, konsensus-præget resultat.

Den internationale sammenslutning af fagforeninger (ITUC) peger i en nylig rapport på, at due diligence-lovgivning skal indeholde otte komponenter for at have mest mulig effekt. Disse indebærer bl.a., at alle virksomheder uanset størrelse skal være dækket af lovgivningen, at lovgivningen skal være baseret på anerkendte standarder for menneske- og arbejdstagerrettigheder, og at virksomhedernes aktiviteter skal monitoreres af et uafhængigt organ, hvor virksomhederne bærer bevisbyrden overfor eventuelle anklager.

Mulighederne og udfordringerne for due diligence-lovgivning er mange. DIEH afholder sammen med Amnesty International Danmark, Folkekirkens Nødhjælp, Global Compact Network Danmark, Institut for Menneskerettigheder og 92-gruppen en international konference omkring due diligence-lovgivning d. 30. september 2020. Læs mere her.