ESG og bæredygtighedsrapportering: Din introduktion til CSRD og de 12 ESRS'er

Vil du styrke dine kompetencer inden for ESG? Tag kurset ESG-rapportering på Cphbusiness. Læs mere og tilmeld dig her: https://www.cphbusiness.dk/esg-rapportering-landingpage 

Se, hvilke andre kurser, du kan tage på Cphbusiness her: https://www.cphbusiness.dk/videreuddannelse

Hvad er CSRD?

CSRD er en forkortelse for Corporate Sustainability Reporting Directive. Direktivet er et centralt element i EU's bestræbelser på at fremme bæredygtig udvikling og sikre, at virksomheder bidrager positivt til samfundet og miljøet.

CSRD har til formål at forbedre og standardisere bæredygtighedsrapporteringen for virksomheder, hvilket gør det lettere for investorer, kunder, samarbejdspartnere og offentligheden at vurdere, hvordan virksomheder påvirker miljø og samfund.

Det gør EU ved at sikre, at virksomheder dokumenterer, rapporterer og kommunikerer deres bæredygtighedsindsats på en standardiseret og transparent måde. På den måde bliver informationen let tilgængelig og nem at sammenligne på tværs af virksomheder og brancher.

Når virksomheder skal bæredygtighedsrapportere, opfordres de til aktivt at tage stilling til deres miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige ansvar. Det kan føre til udviklingen af mere bæredygtige forretningsmodeller og strategier, som imødekommer samfundets stigende forventninger til virksomheders ansvar for miljø og samfund.

Hvem er omfattet af CSRD?

Uanset virksomhedens størrelse er det vigtigt at forstå, hvordan CSRD og kravene om bæredygtighedsrapportering vil påvirke jer. 

Selvom CSRD primært gælder store virksomheder med over 500 ansatte i EU, og fra regnskabsåret 2025 også vil omfatte virksomheder med over 250 ansatte, vil mindre virksomheder også blive påvirket direkte eller indirekte. 

Større virksomheder, der er underlagt de nye krav, vil stille krav til bæredygtighed hos deres leverandører, da de skal kunne dokumentere deres egen bæredygtighed, hvori leverandørernes praksis også indgår. Derfor skal små virksomheder, der handler med større selskaber, sikre, at deres bæredygtighedspraksis er dokumenteret. Mange små virksomheder vil derfor indirekte blive påvirket af CSRD. 

De 12 ESRS'er

Under CSRD findes de 12 ESRS'er, som står for European Sustainability Reporting Standards.

Det er disse standarder, der sikrer, at virksomheder rapporterer og dokumenterer deres bæredygtighedsindsatser på en transparent, sammenlignelig og pålidelig måde, der dækker både miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige aspekter.

Der er dog forskellige krav til, hvordan de 12 ESRS'er skal beskrives i en bæredygtighedsrapport. Nogle ESRS'er skal beskrives kvalitativt som et narrativ, og andre har konkrete målepunkter, som skal fremgå kvantitativt i rapporten. Det minder om måden, en dansk årsrapport er skruet sammen på med en kvalitativ beretningsdel og en kvantitativ del med tal.

Tværgående standarder

De to første ESRS'er er tværgående for ESG (Environment, Social og Governance). Det betyder, at de går på tværs af både miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige aspekter.

1. ESRS 1: Generelle krav 
   Den første standard handler om de generelle krav til, hvordan virksomheder skal rapportere om bæredygtighed. Den fortæller ikke, hvilke specifikke informationer I skal rapportere om, men hvordan hele rapporteringssystemet er sat op. 
   Hvor lang en periode skal jeres rapporter dække? Hvad er vigtigt at rapportere om? Og hvordan skal I organisere og præsentere oplysningerne i jeres rapport? Det kan ESRS 1 hjælpe jer med at forstå.
2. ESRS 2: Generelle informationer
   Denne standard handler om, hvilke generelle informationer der altid skal med i jeres ESG-rapport, og hvordan I skal beskrive dem. I skal fx altid beskrive jeres politikker, initiativer og målsætninger inden for bæredygtighed, og hvordan I klarer jer i forhold til de mål, I har sat. De generelle krav til, hvilke informationer I altid skal oplyse, og hvordan I skal gøre det, kan I altså blive klogere på i ESRS 2.

Miljømæssige standarder

De næste fem ESRS'er hører under environmental - altså de miljømæssige faktorer.

ESRS E1: Klimaforandringer

Formål: ESRS E1 fokuserer på, hvordan organisationer håndterer og offentliggør deres påvirkninger, risici og muligheder relateret til klimaforandringer. Målet er at sikre gennemsigtighed omkring, hvordan virksomheder bidrager til og påvirkes af klimaforandringer, og hvordan de overgår til en lav kulstoføkonomi.

Nøgleområder:

• Drivhusgasemissioner: Rapportering af direkte (Scope 1), indirekte (Scope 2) og andre indirekte emissioner (Scope 3).

ESRS E2: Forurening

Formål: ESRS E2 sigter mod at sikre, at virksomheder offentliggør oplysninger om deres indsats for at forhindre, håndtere og mindske forurening. Det inkluderer luft-, vand- og jordforurening, og hvordan de aktiviteter påvirker menneskers sundhed og miljøet.

Nøgleområder:

• Forureningsudledninger: Detaljeret rapportering om udledninger af forurenende stoffer og deres kilder.

ESRS E3: Vand- og havressourcer

Formål: ESRS E3 fokuserer på bæredygtig brug og forvaltning af vand- og havressourcer. Standarden skal sikre, at virksomheder offentliggør, hvordan deres aktiviteter påvirker de ressourcer, og hvordan de håndterer relaterede risici.

Nøgleområder:

• Vandforbrug: Rapportering om vandforbrug, udtagning og genbrug.

ESRS E4: Biodiversitet og økosystemer

Formål: ESRS E4 adresserer, hvordan virksomheder håndterer deres påvirkninger på biodiversitet og økosystemer. Det sigter mod at sikre gennemsigtighed omkring, hvordan virksomheder bidrager til bevarelse af naturlige levesteder og arter.

Nøgleområder:

• Biodiversitetsforvaltning: Strategier og handlinger til beskyttelse og genopretning af biodiversitet.

ESRS E5: Ressourceanvendelse og cirkulær økonomi

Formål: ESRS E5 fremmer effektiv brug af ressourcer og overgangen til en cirkulær økonomi. Det fokuserer på, hvordan virksomheder bruger materialer, håndterer affald og innoverer for at holde produkter og materialer i brug.

Nøgleområder:

• Ressourceeffektivitet: Rapportering om materialeforbrug og bestræbelser på at bruge ressourcer mere effektivt.

Sociale standarder

De fire næste standarder har fokus på S’et i ESG - de sociale faktorer.

ESRS S1: Egen arbejdsstyrke

Formål: ESRS S1 fokuserer på virksomhedens egne medarbejdere - herunder deres arbejdsvilkår, rettigheder, sikkerhed og udviklingsmuligheder. Målet er at sikre, at virksomheder tager ansvar for deres medarbejderes velfærd og arbejdsmiljø.

Nøgleområder:

• Arbejdsforhold: Det inkluderer lønninger, arbejdstider, arbejdsforhold og retfærdig behandling.

ESRS S2: Arbejdstagere i værdikæden

Formål: ESRS S2 fokuserer på arbejdstagerne i virksomhedens værdikæde, hvilket inkluderer leverandører og underleverandører. Formålet er at sikre, at virksomheder tager ansvar for arbejdsforholdene i hele deres forsyningskæde.

Nøgleområder:

• Arbejdsstandarder: Overholdelse af internationale arbejdsstandarder og menneskerettigheder i forsyningskæden.

ESRS S3: Berørte samfund

Formål: ESRS S3 adresserer, hvordan virksomheder påvirker de samfund, de opererer i. Det inkluderer både positive og negative påvirkninger, og hvordan virksomheder engagerer sig med og støtter lokalsamfund.

Nøgleområder:

• Indvirkning på lokalsamfund: Vurdering af virksomhedens påvirkning på lokalsamfundet herunder miljømæssige og sociale aspekter.

ESRS S4: Forbrugere og slutbrugere

Formål: ESRS S4 fokuserer på virksomhedens forhold til forbrugere og slutbrugere - herunder produktansvar, sikkerhed og forbrugerrettigheder. Målet er at sikre, at virksomheder leverer sikre og bæredygtige produkter og tjenester, samtidig med at de respekterer forbrugernes rettigheder.

Nøgleområder:

• Forbrugerbeskyttelse: Beskyttelse af forbrugerrettigheder - herunder privatliv og databeskyttelse.

Den ledelsesmæssige standard

Afsluttende er der én standard, som har med governance at gøre - altså de ledelsesmæssige faktorer:

ESRS G1: God Forretningsskik

Formål: ESRS G1 fokuserer på at sikre, at virksomheder følger principperne om god forretningsskik. Det omfatter at have stærke styringsstrukturer, etiske retningslinjer og praksis, der fremmer gennemsigtighed og ansvarlighed i alle aspekter af virksomhedsdriften.

Nøgleområder:

• Gennemsigtighed: Sikring af, at virksomheden er gennemsigtig i sine operationer og rapporterer åbent om sine aktiviteter og beslutninger.
• Ansvarlighed: Sikring af, at virksomheden er ansvarlig over for sine interessenter, herunder aktionærer, kunder, medarbejdere og samfundet som helhed.
• Antikorruption: Implementering af politikker og procedurer for at forebygge og bekæmpe korruption og bestikkelse inden for virksomheden.

Disse områder sikrer, at virksomheder opererer på en måde, der er ansvarlig, etisk og gennemsigtig, hvilket bidrager til langsigtet bæredygtighed og tillid blandt interessenter.

Hvilke ESRS'er skal med i bæredygtighedsrapporten?

Der er lidt forskel på, hvilke ESRS'er der skal med i din bæredygtighedsrapport, og hvilke du kan vælge at tage med. Det hele afhænger af det, der hedder en dobbelt væsentlighedsvurdering, som går ud på, at virksomheden skal overveje, hvordan den påvirker People og Planet – og hvordan den påvirkning i sidste ende påvirker virksomhedens profit.

En dobbelt væsentlighedsvurdering, også kendt som "double materiality assessment," er en central metode inden for ESG-rapportering (Environmental, Social, and Governance). Den anerkender, at virksomheders bæredygtighedsrelaterede påvirkninger og risici har to vigtige dimensioner:

1. Finansiel væsentlighed:
   Denne dimension fokuserer på, hvordan bæredygtighedsrelaterede faktorer kan påvirke virksomhedens økonomiske præstation og værdiskabelse. Det inkluderer vurdering af risici og muligheder som klimaændringer, reguleringsændringer, miljøkatastrofer eller sociale spørgsmål, der kan påvirke virksomhedens indtægter, omkostninger, aktiver, passiver og kapitalomkostninger.
2. Impact væsentlighed:
   Denne dimension ser på, hvordan virksomhedens aktiviteter påvirker miljøet og samfundet. Det inkluderer evaluering af virksomhedens direkte og indirekte påvirkninger på naturressourcer, biodiversitet, klima, samfundsgrupper, medarbejderes velfærd og menneskerettigheder. Her fokuseres der på virksomhedens ansvar for de eksterne konsekvenser af dens handlinger.

Eksempler og relevans

• Klimaændringer: En virksomhed kan blive økonomisk påvirket af strengere klimaregler (finansiel væsentlighed) og samtidig bidrage til CO2-udledning, der påvirker klimaet negativt (impact væsentlighed).
• Arbejdsvilkår: Dårlige arbejdsvilkår kan føre til lav moral og produktivitet, hvilket påvirker virksomhedens økonomiske resultater (finansiel væsentlighed), mens det også har en betydelig social påvirkning på medarbejdernes liv (impact væsentlighed).

Anvendelse i ESG-rapportering

Virksomheder bruger dobbelt væsentlighedsvurdering til at identificere, hvilke ESG-faktorer der er mest relevante at rapportere. Det sikrer, at rapporteringen er omfattende og reflekterer både virksomhedens økonomiske risici og dens samfundsmæssige og miljømæssige påvirkninger. Den tilgang hjælper investorer og andre interessenter med at få et holistisk billede af virksomhedens bæredygtighedsprofil og langsigtede levedygtighed.

Ved at anvende en dobbelt væsentlighedsvurdering kan virksomheder bedre forstå og kommunikere deres indflydelse på og afhængighed af bæredygtighedsfaktorer, hvilket er essentielt for at opnå gennemsigtighed og ansvarlighed i ESG-rapporteringen.

Og husk så, at selvom din virksomhed måske ikke er omfattet af de nye lovkrav – i hvert fald ikke endnu – så gør du dig selv og din virksomhed en stor tjeneste ved at være på forkant og allerede nu få styr på bæredygtighedsrapporteringen!

Vil du styrke dine kompetencer inden for ESG? Tag kurset ESG-rapportering på Cphbusiness. Læs mere og tilmeld dig her: https://www.cphbusiness.dk/esg-rapportering-landingpage 

Se, hvilke andre kurser, du kan tage på Cphbusiness her: https://www.cphbusiness.dk/videreuddannelse