ESG-rapportering med Fokus på Sociale Forhold og Arbejdsmiljø – hvor spiller jura ind?

Indledning

En vigtig del af ESG-rapporteringen er det sociale element, som fokuserer på medarbejdernes trivsel, arbejdsforhold, ligestilling samt arbejdsmiljø og arbejdsskader. Denne artikel omhandler den sociale del af ESG-rapporteringen med særligt fokus på arbejdsmiljø og forebyggelse af arbejdsskader, og herunder også et juridisk, ansættelsesretligt perspektiv.

Først redegøres for centrale elementer i ESG-rapporteringen, og derefter kommer en praktisk indføring i, hvordan en virksomhed konkret kan arbejde videre med det sociale element af ESG-rapporteringen. Endelig fremsættes et håndgribeligt eksempel på et hændelsesforløb, som belyser nogle af nuancerne i ESG-rapporteringen. Ved denne eksemplificering kan forhåbentlig skabes en forståelse for, hvorledes man ikke kun på dette område, men flere områder systematisk kan forholde sig til mulig og ønsket rapportering.

Sociale Forhold i ESG-rapportering

Den sociale dimension af ESG dækker en bred vifte af emner, herunder arbejdsforhold, medarbejderrettigheder, sundhed og sikkerhed, diversitet og inklusion. Dette område omhandler ikke kun, hvordan en virksomhed interagerer med sine ansatte, men også de påvirkninger, den har på samfundet som helhed.

Et centralt element i den sociale rapportering er arbejdsmiljøet, som omfatter medarbejdernes trivsel, sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. Ifølge de nye ESRS S1-standarder skal virksomheder rapportere om flere sociale aspekter, herunder arbejdsrelaterede skader og ulykker, fravær samt hvor stor en andel af de ansatte, der er omfattet af arbejdsrelaterede sundheds- og sikkerhedsordninger.

Arbejdsmiljø og Arbejdsskader

Arbejdsmiljø og sikkerhed er fundamentalt i enhver organisation, da det direkte påvirker medarbejdernes produktivitet og virksomhedens omdømme. Reglerne om ESG-rapportering pålægger derfor virksomhederne at stille skarpt på, hvordan virksomhederne håndterer arbejdsskader og forebygger risici.

Ifølge ESRS S1-standarderne er virksomheder forpligtet til at rapportere om både alvorlige og mindre alvorlige arbejdsulykker samt arbejdsrelaterede sygdomme. Dette inkluderer data om antal arbejdsulykker, antallet af sygedage som følge af arbejdsskader, dødsfald forårsaget af arbejdsrelaterede skader samt den generelle sundhedstilstand blandt medarbejdere. Disse data giver indsigt i, hvor godt en virksomhed beskytter sine medarbejdere mod fysiske og psykiske risici.

Forebyggelse af Arbejdsskader

Forebyggelse af arbejdsskader er en essentiel del af arbejdsmiljøledelsessystemet. Det kræver ikke blot, at virksomheden følger nationale og internationale reguleringer, men også at den løbende vurderer og forbedrer sine sikkerhedsprotokoller. I ESG-rapporteringens sammenhæng er det vigtigt at dokumentere, hvilke foranstaltninger der er implementeret for at reducere arbejdsulykker og forbedre arbejdsforholdene. Dette kan omfatte indførelse af ergonomisk design, regelmæssig sikkerhedstræning og et tæt samarbejde med fagforeninger for at sikre, at medarbejdernes stemmer bliver hørt.

Rapportering om Arbejdsmiljø

ESG-rapportering forpligter virksomheder til at være transparente omkring deres arbejdsmiljøpolitikker og resultater. Dette omfatter blandt andet, hvor mange medarbejdere der arbejder under arbejdsforhold, som er omfattet af sikkerhedsledelsessystemer, samt hvor mange der har været involveret i arbejdsulykker. For at sikre troværdighed skal virksomhederne også kunne dokumentere, hvilke konkrete tiltag der er foretaget for at forbedre arbejdsmiljøet, f.eks. sikkerhedsuddannelse, stresshåndteringsprogrammer og evaluering af arbejdsforhold.

Praktisk tilgang til rapportering

Det fundament, som en ESG-rapportering skal bygge på, indeholder følgende elementer.

Virkninger, risici og muligheder (eller Impact, Risk, Opportunity – IRO):

• Dette trin beskriver væsentlige påvirkninger, risici og muligheder, der er identificeret gennem en materiel vurdering. Det indebærer en detaljeret beskrivelse af sociale spørgsmål (herunder S1) og indeholder specifik information om risici forbundet med arbejdsstyrken, diversitet og arbejdsmiljø.

Politikker til at håndtere IRO:

• Her fokuseres på virksomhedens politikker, som er udviklet til at håndtere de væsentlige IRO. Det indebærer beskrivelse af politikker, som håndterer sociale forhold og sikrer, at der tages højde for både interne og eksterne påvirkninger.

Interessenters engagement og afhjælpning:

• Dette trin omhandler, hvordan virksomheden engagerer sig med interessenter for at forstå de sociale påvirkninger og risici. Derudover fokuseres der på processer, som virksomheder har for at afhjælpe negative konsekvenser og give interessenter mulighed for at fremsætte bekymringer. Begrebet interessenter skal forstås bredt som dem, der kan påvirke eller blive påvirket af virksomheden – eksempelvis hele virksomhedens værdikæde – og virksomhedens rapportering – eksempelvis investorer og långivere.

Handlinger til forebyggelse og håndtering af IRO:

• Her beskrives, hvilke handlinger virksomheden har taget eller planlægger at tage for at forebygge eller afhjælpe væsentlige IRO. Det inkluderer også vurdering af, hvor effektive disse handlinger har været.

Mål for at håndtere IRO og de handlinger, som er iværksat:

• Her sættes mål for, hvordan de væsentlige IRO skal håndteres, og der følges op på, hvordan virksomheden præsterer i forhold til disse mål. Dette er et vigtigt element i den langsigtede strategi for at forbedre sociale resultater.

Mål og rapportering:

• Endelig måles og rapporteres præstationen i forhold til sociale standarder, især med fokus på arbejdsstyrken. Dette omfatter specifikke målepunkter for eksempelvis arbejdsrelaterede ulykker, diversitet, ligestilling og medarbejdertrivsel.

Samlet set fokuserer denne model på, hvordan virksomheder kan forstå, håndtere og rapportere deres sociale påvirkninger effektivt gennem klare politikker, engagement med interessenter og ved at opsætte målbare mål for forbedringer.

Europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering (ESRS)

I ESRS S1 er nævnt, hvilke emner ”egen arbejdsstyrke” omfatter. For så vidt arbejdsvilkår er der opstillet følgende elementer.

Ser man længere ned, så er ”Sundhed og Sikkerhed” i oplysningskravene udbygget således:

Oplysningskrav S1-14 — Sundheds- og sikkerhedsindikatorer

Virksomheden skal offentliggøre oplysninger om, i hvilket omfang dens egne medarbejdere er dækket af dens arbejdsmiljøledelsessystem, og antallet af hændelser i forbindelse med arbejdsrelaterede skader, dårligt helbred og dødsfald blandt dens egen arbejdsstyrke. Den skal desuden offentliggøre antallet af dødsfald som følge af arbejdsrelaterede skader og arbejdsrelateret dårligt helbred for andre arbejdstagere, der arbejder på virksomhedens lokationer.

Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå dækningen, kvaliteten og resultaterne af det sundheds- og sikkerhedsledelsessystem, der er oprettet for at forebygge arbejdsrelaterede skader.

ESRS S1-14 omfatter nogle uddybende angivelser, der definerer hvad der som minimum skal indgå i det overordnede rapporteringskrav, som er citeret ovenfor:

Det er værd at notere sig, at man som virksomhed kan vælge at udelade at rapportere i henhold til S1-14 i det første år af sin ESG-rapportering.

Juridisk fortolkning?

Før man med mening kan rapportere på tal og måleenheder, så skal begreberne fastlægges. Her er det sandsynligt, at det ikke er en specialist i ansættelsesret, der har medvirket til at sætte målepunkterne, da de på mange måder går på tværs af allerede gældende lovgivning.

De fortolkningselementer, som man i henhold til formuleringerne i ESRS må lægge fast, er blandt andet:

Hvad er ”egne medarbejdere”, hvad er ”arbejdsrelaterede skader”, ”dårligt helbred” og ”andre arbejdstagere”.

Hvad med fasttilknyttede konsulenter, der er i virksomheden i flere år og indgår fast i organisationsdiagrammer? Hvad er en arbejdsskade? Er begrebet bredere end det culpaansvar, hvor en arbejdsskade vil udløse en erstatning? Hvad med de øvrige skader, kan virksomheden kræve oplysninger om dem, og hvor meget må man registrere efter helbredsoplysningsloven? Hvad med en stressramt, hvor noget er arbejdsrelateret og andet skyldes den pågældendes privatliv? Hvad med de to kolleger, der er til et socialt arrangement i en weekend, og hvor den ene krænker den anden?

Det er yderligere vanskeligt for de virksomheder, der har aktivitet i flere lande, hvor lovgivningerne ikke nødvendigvis stemmer overens.

Der er ved at skabe sig en praksis, der som oftest læner sig op ad de tal, der historisk set har været i en virksomhed. Da det er med betydelige afvigelser, så kan det i virksomhederne være godt at se mere overordnet på det og lægge sig sine egne fortolkninger fast. Det er væsentligt at være transparent og fyldestgørende i dette, så det også står klart, hvis man sidenhen opgør rapporteringspunkterne på anden vis og derved får en afvigelse, der ikke dækker over en virkelighed.

Realiteter og fortolkning – et eksempel

En hændelse kan potentielt skabe mange spørgsmål i ESG-rapporteringssammenhæng. Det kan illustreres ved følgende eksempel:

• En stor produktionsvirksomhed holder sommerfest for alle medarbejdere. Sommerfesten afholdes i virksomhedens kantine. En bogholder, som til daglig sidder i virksomhedens kontorbygning og aldrig sætter sine fødder i virksomhedens produktionshal, forlader kantinen for at få en mundfuld frisk luft. Bogholderen er småberuset og går over i produktionshallen, hvor bogholderen glider på det glatte gulv og kommer til skade.
• Et sådant hændelsesforløb kan rejse mange spørgsmål relateret til ESG-rapportering. Er der tale om en arbejdsskade? I traditionel juridisk forstand vil der formentlig ikke være tale om en arbejdsskade, da bogholderen på egen hånd handlede helt uden for virksomhedens dagsorden til sommerfesten. Men hvad hvis bogholderen var blevet bedt om at gå over efter en kasse øl, som stod i produktionshallen? Eller hvad hvis bogholderen havde været ledsaget af en overordnet kollega, som havde fået ideen om at gå ind i produktionshallen? Kan det have nogen betydning, hvor beruset bogholderen var?
• Virksomheden havde tidligere haft produktionsmedarbejdere, som var kommet til skade som følge af fald, fordi gulvet i produktionshallen er glat. Virksomheden havde derfor som en del af virksomhedens politikker indført, at alle produktionsmedarbejdere skal bære særligt skridsikkert fodtøj i produktionshallen, og virksomheden havde fastsat et mål om, at der skal ske 0 skader som følge af fald i produktionshallen. Giver bogholderens faldulykke anledning til at reevaluere virksomhedens politikker og handlinger til forebyggelse af faldulykker, når bogholderen ikke på noget tidspunkt har grund til at opholde sig i produktionshallen? Skal bogholderens faldulykke rapporteres som en hændelse i relation til det fastsatte mål på 0 skader som følge af fald i produktionshallen? Og har det nogen betydning herfor, om faldulykken kategoriseres som en arbejdsskade eller ej?

Ovenstående eksempel illustrerer, at selv små forskelle i en hændelses realiteter eller i fortolkningen af disse realiteter kan være afgørende for, hvad der kommer til at stå i virksomhedens ESG-rapportering. Det understreger dels behovet for at gøre sig nogle overvejelser om de konkrete vurderinger og fortolkninger, man foretager, og dels behovet for at sikre transparens i ESG-rapporteringen, så modtageren af ESG-rapporteringen får indsigt i den relevante baggrund for det, der er blevet rapporteret.

Konklusion

Ved rapportering på ”S” i ESG – og i vidt omfang ved ESG-rapportering i det hele taget – er der et behov for at tage stilling til de overordnede elementer, der indgår i rapporteringen, herunder politikker, IRO, oplysningskrav mv. Der er videre behov for at tage stilling til, hvorvidt de data, man har, er tilstrækkeligt afdækket i forhold til lovgivningen på det ansættelsesretlige (eller andet relevante retlige) område. Med selve ESG-rapporteringen bør følge fyldestgørende grundlag for relevante fortolkninger. Det sikrer dels bedre forståelse hos ESG-rapporteringens modtagere, og det sikrer dels mod, at en ændring i et rapporteret parameter fra et år til det næste ikke misforstås – f.eks. at en ændret definition af en arbejdsulykke ikke misforstås som en uforklarlig stigning i antal arbejdsskader eller det modsatte.

God arbejdslyst.