Kære Bestyrelse – Husk, at det kan koste dyrt ikke at have fokus på ESG

Hvorfor skal ESG prioriteres?  

Vi taler meget om ESG (Environmental, Social and Governance), men kun få har reelt et overblik over de mange og komplekse regler, der gælder for virksomheders bæredygtighedsindsats og bæredygtighedsrapporteringer. 

Den mest centrale regulering er EU’s bæredygtighedsdirektiv – Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) – der sammen med de af Kommissionen udarbejdede standarder for bæredygtighedsrapportering (ESRS) repræsenterer en ny æra for virksomheders bæredygtighedsrapportering i Europa.

CSRD har til formål at øge transparensen og troværdigheden af virksomhedernes miljømæssige og sociale præstationer. Det kan lyde flyvsk, men i Danmark er reglerne gjort til konkrete krav implementeret ved de seneste ændringer af  årsregnskabsloven, og kravene er omfattet af lovens sanktionsbestemmelser.

Virksomhederne skal herefter – ud fra en konkret vurdering baseret på finansiel betydning og ”impact”-betydning – udvælge de elementer i ESRS-standarderne, som har størst betydning for virksomheden, og vice versa. Rapporteringen skal omfatte en beskrivelse af virksomhedens eksponering for risici og muligheder ved de udvalgte elementer samt omfatte en beskrivelse af virksomhedens fremtidige bæredygtighedsmål og handlingsplaner til opnåelse heraf. 

Bæredygtighedsrapporteringen skal være samlet i en dedikeret sektion i ledelsesberetningen, informationen skal være i digitalt format og med mulighed for digital tagging af data, ligesom den skal opfylde et særligt rapporteringsregime, som gør det muligt at sammenligne data på tværs af virksomhederne. Desuden skal rapporteringen være forsynet med en revisorerklæring. 

Det er ikke helt enkelt, men kræver tværtimod grundig forberedelse og et grundlæggende skifte i forretningstankegangen, hvor man går fra et fokus på ”bundlinje” til at prioritere langsigtede værdiskabende bæredygtighedsmål. Som anført er kravene endda også sanktioneret. Medlemmer af virksomhedens ledelse kan derfor risikere tvangsbøder, hvis de ikke overholder de skærpede krav til bæredygtighedsrapportering, herunder sikrer, at virksomhedens bæredygtighedsrapport sendes rettidigt og forsynet med korrekt revisorerklæring.

Bøder er dog kun et element i det samlede galleri af konsekvenser, som virksomhederne risikerer at se ind i. ESG-rapportering er nemlig blevet en kritisk faktor, der ikke kun påvirker virksomhedens omdømme, men også dens langsigtede levedygtighed og evne til at operere i markedet. 

Nye opmærksomhedspunkter for ledelsen 

For ledelsen i de virksomheder, der bliver direkte omfattet af kravene i bæredygtighedsdirektivet, betyder CSRD, at der skal indføres solide interne kontroller og processer for at sikre nøjagtig dataindsamling og rapportering om bæredygtighedsforhold. 

De ansvarlige i virksomhederne skal i den forbindelse være opmærksomme på de juridiske forpligtelser og risici ved manglende overholdelse, herunder de specifikke sanktioner knyttet til CSRD. 

Ifølge årsregnskabslovens § 8 har ”hvert enkelt medlem af de ansvarlige ledelsesorganer” ansvaret for at udarbejde en behørig årsrapport i overensstemmelse med gældende regler, og medlemmerne af de ”ansvarlige ledelsesorganer” vil normalt omfatte bestyrelse og direktion. Bestemmelsen i § 8 omfatter nu også kravene til ESG-rapportering efter CSRD.

Ifølge den nye § 135 c i årsregnskabsloven skal virksomheder, der er forpligtet til at udarbejde en bæredygtighedsrapport, mere konkret sikre, at denne rapport bliver forsynet med en erklæring fra en revisor, der er kvalificeret til opgaven. 

Efter årsregnskabslovens § 162 kan ledelsesmedlemmerne pålægges tvangsbøder af tilsynsmyndigheden indtil behørig årsrapport er indsendt, og ledelsen kan desuden straffes med bøde efter lovens § 164, stk. 2, hvis bæredygtighedsrapporten ikke er påført revisorerklæring. 

Sanktionsbestemmelserne understreger vigtigheden af, at virksomheder tager bæredygtighedsrapportering alvorligt og sørger for, at rapporten kan og bliver godkendt af en kvalificeret revisor for at sikre, at oplysningerne heri er korrekte og pålidelige. 

I særligt grove tilfælde vil ledelsens ansvar tilmed kunne falde ind under straffelovens regler. Det kunne eksempelvis være overtrædelse af straffelovens § 296 eller § 302, der omfatter vildledende oplysninger om juridiske personer – herunder vildledende oplysninger i lovpligtige regnskaber og beretninger. Bestemmelserne omfatter også tilfælde, hvor der har været en betydelig mangel på åbenhed i virksomhedens bæredygtighedsrapportering eller en bevidst indsats for heri at vildlede interessenter om virksomhedens bæredygtighedspraksis. Ligeledes kan straffelovens § 164 komme i spil i ekstreme tilfælde, hvor virksomheder forsøger at vildlede eller skjule væsentlige oplysninger overfor offentlige myndigheder om deres bæredygtighedspræstationer. 

I sådanne særlige grove tilfælde kan sanktionerne inkludere betydelige straffe og potentielt fængselsstraffe for ledelsesmedlemmer.

Om navnlig oplysninger til offentlige myndigheder skal man også være opmærksom på årsregnskabslovens § 159, ifølge hvilken Erhvervsstyrelsen er udpeget som kontrolmyndigheden, der påser overholdelsen af årsregnskabsloven (for så vidt angår visse finansielle virksomheder vil kontrolmyndigheden være Finanstilsynet). Kontrollen vil fremadrettet også omfatte virksomhedens bæredygtighedsrapportering i henhold til CSRD, og Erhvervsstyrelsen kan efter lovens § 161 afgive påtaler og påbud – herunder påbyde at en overtrædelse berigtiges eller bringes til ophør – ligesom Erhvervsstyrelsen kan anmode skifteretten opløse en virksomhed, hvis den undlader af efterkomme et påbud, jf. lovens § 162a. 

I rapporteringskravene efter CSRD findes ganske vist rig mulighed for skønsudøvelse. Man kan derfor tale om, at virksomheden er overladt et forretningsmæssigt skøn ved blandt andet vurderingen af, hvilke elementer der er væsentlige, samt hvilke mål virksomheden vil efterstræbe. 

Men det er frihed under ansvar. Og at finde ”niveauet” for en korrekt ESG-rapportering med heraf følgende ESG-revisorerklæring er, som indledningsvist beskrevet, bestemt ikke enkelt. Det kræver, at man sikrer sig dyb indsigt i virksomhedens forretningsstrukturer og -strategier og på dette grundlag implementerer en robust governance-struktur, som vi også kender det lidt fra andre complianceområder såsom anti-hvidvask og databeskyttelse. 

Adgangen til at udvise et skøn ved opfyldelsen af gældende regler kender vi også fra netop anti-hvidvaskreguleringen og databeskyttelsesreguleringen. Her opererer man med risikobaserede complianceregler. Man skal blot huske på, at tilsynsmyndighederne altid forbeholder sig ret til at vurdere og tilsidesætte et af virksomheden udvist skøn.

Under alle omstændigheder er det helt essentielt, at virksomheden sikrer klar dokumentation for sine rapporteringsprocesser og også dokumentation for de af virksomheden prioriterede områder i rapporteringen – herunder tilvalg og fravalg. 

Af lovens forarbejder fremgår, at lovgiver egentlig ikke forventer, at årsregnskabslovens sanktionsbestemmelser vil blive brugt ofte. Det kan dog hurtigt ændre sig efterhånden, som tilsynsmyndighederne begynder at påse overholdelsen af CSRD. Virksomheder, der er proaktive i deres tilgang til bæredygtighedsrapportering, vil her være bedre rustet til at undgå sanktioner, ligesom en proaktiv tilgang til ESG vil styrke virksomhedens omdømme og troværdighed. 

Risici for virksomhedens ”license to operate”

Som ledelse har man ikke bare et ansvar for at overholde reglerne i CSRD som implementeret ved årsregnskabsloven. Man skal også sikre overholdelse af reglernes ånd, hvis virksomheden skal bevare sin troværdighed hos interessenterne.

ESG-rapportering er i stigende grad blevet betragtet som en "license to operate" for moderne virksomheder. I dag forventer investorer, kunder, myndigheder og samfundet generelt, at virksomheder agerer ansvarligt og transparent i forhold til deres miljømæssige og sociale påvirkning. 

Og det er nemt ”bare” at proklamere i årsrapporten, på sin hjemmeside og i sine markedsføringskampagner, at man som virksomhed ”arbejder ud fra en målsætning om CO2-neutralitet”, eller at man som virksomhed ”efterstræber Zero-emission”. Det er tilsvarende nemt at give udtryk for, at virksomheden i sit værdigrundlag ”lægger vægt på arbejdsmæssig trivsel og sikkerhed”, eller at virksomheden ”har en ansvarlig leverandørpolitik og kræver, at leverandører overholder principper om fair arbejdsforhold”. 

Uden en troværdig ESG-rapportering, der kan understøtte sådanne erklærede målsætninger og værdigrundlag, risikerer virksomheden at miste kunder og samarbejdspartnere samt adgangen til finansiering, fordi der i stigende grad efterspørges påviselige ansvarlige og bæredygtige forretningsmodeller. ESG-rapportering er derfor også blevet en nødvendig måde at påvise, at virksomheden har fokus på bæredygtighed og ikke kun på økonomisk gevinst.

Derudover risikerer virksomheden et ansvar for greenwashing, som der allerede har været eksempler på i dansk praksis. 

Det er langt fra alle virksomheder, der bliver direkte omfattet af rapporteringskravene, men man må som mindre virksomhed forvente, at man som leverandør til de større virksomheder vil blive spurgt til bæredygtighedsstrategier og tiltag, og at bæredygtighed i mange tilfælde vil blive et væsentligt konkurrenceparameter ved udbud af opgaver. 

Risikoen for manglende troværdighed eller manglende konkurrenceevne rammer derfor ikke kun de virksomheder, der er direkte omfattet af CSRD-kravene. 

Bæredygtighed handler endelig ikke kun om retlige eller kontraktuelle forpligtelser. Der ligger stor signalværdi i, at man som virksomhed udviser ansvar – også i forhold til forbrugerne. Her skal man dog selvsagt huske, at folkedomstolen ikke nødvendigvis er mere nådig end sanktionsbestemmelserne i årsregnskabsloven. Man skal også være opmærksom på, at forbuddet mod greenwashing i sin markedsføring gælder alle virksomheder og ikke kun de, som er omfattet af CSRD-kravene. 

Konklusion 

Med implementeringen af CSRD i Danmark står virksomheder og deres ledelser over for nye og strengere krav til bæredygtighedsrapportering, understøttet af både sanktionsbestemmelser og af tilsyn fra offentlige myndigheder, der skal påse overholdelsen af rapporteringskravene. 

Hertil kommer, at påviselige bæredygtighedstiltag forventeligt vil indgå som konkurrenceparametre ved udbud af opgaver, ligesom der vil være fuld bevågenhed fra forbrugernes side. 

Bestyrelsernes fokus på ESG-rapportering er derfor af helt central betydning for virksomhedernes økonomi og fremtidige markedsposition. ESG-rapportering bør derfor integreres som en central del af virksomhedens strategi og ledelse. Korrekt ESG-rapportering kan nemlig blive et nødvendigt redskab til ikke bare at sikre sig mod sanktioner, men også for at sikre gennemsigtighed omkring virksomhedens generelt ansvarlige forretningsførelse. Det kan samtidig skabe langsigtet værdi for både virksomheden og for samfundet som helhed. 

SIRIUS advokater bistår vores kunder med at få overblik over de gældende krav til blandt andet ESG-rapportering, og med at sikre compliance ved hjælp af stærke governance strukturer. Læs mere om vores specialer her.