EU’s budget nu endelig vedtaget

Kort inden jul blev både EU’s langsigtede budget for 2021-2027 samt budgettet for 2021 vedtaget. Fokus er på at kick-starte en bæredygtig genopretning af EU.

18.01.2021

Sponseret

DAKOFA

Som det også er blevet nævnt i denne tidligere DAKOFA-nyhed, blev der i november måned politisk enighed om EU’s kommende langsigtede budget. I december, kort før jul, blev budgettet og dermed også de politiske prioriteter endeligt vedtaget sammen med konkrete beløb for budgettet for 2021.

Med den nye aftale vil der allerede i 2021 blive mulighed for, at EU kan mobilisere betydelige offentlige midler til en fortsat reaktion på COVID-19 pandemien og dens konsekvenser, at starte en bæredygtig genopretning samt at beskytte og skabe jobs. Med aftalen vil det blive muligt for EU at begynde at investere i et fremtidigt Europa, der skal være både grønnere, mere digitalt og mere modstandsdygtigt, sådan som det bl.a. også blev annonceret i forbindelse med den grønne pagt.

Mere konkret skal budgettet for 2021 nu sætte gang i ambitionerne ved bl.a. at tildele:

  • € 48,2 mia. som skal støtte genopretningen ved at booste investeringer i økonomisk, social og territoral samhørighed
  • € 55,7 mia. til EU’s fælles landbrugspolitik
  • € 1,1 mia. til den europæiske Fond for Retfærdig Omstilling samt € 738,5 til LIFE-programmet med henblik på at understøtte handling for miljø og klima

Efter afstemningen udtalte Kommissær for budget og administration, Johannes Hahn, følgende: “This is a budget for all EU citizens. It will directly support our common recovery, our researchers, businesses and farmers, as well as our regions and external partners. I encourage all beneficiaries of EU funding to make the most out of it!

Læs mere

Du kan finde hele pressemeddelelsen her.

Du kan læse mere om EU’s genopretningsplan her.

Du kan også finde mere om selve budgettet her.

Endelig kan du også finde de bagvedliggende lovdokumenterne her.

24.04.2024DAKOFA

Sponseret

Endnu et ”ja tak” til genbrugsemballagerne

21.06.2023DAKOFA

Sponseret

Genbrug skal belønnes i byggeriets klimaregnskab

15.03.2023DAKOFA

Sponseret

Et tættere nordisk samarbejde kan accelerere den cirkulære økonomi

26.01.2023DAKOFA

Sponseret

Ny LCA-baseret vurdering af det europæiske genbrugsmarked for tekstiler

23.01.2023DAKOFA

Sponseret

Når plast ikke er emballager

07.07.2022DAKOFA

Sponseret

Nyt plast-opråb fra OECD