EU klar med krav til lastbilers CO2-udslip, men møder kritik
For første gang nogensinde er EU’s klimaministre blevet enige om at sætte CO2-krav for lastbiler. Fra dansk side havde man dog gerne set et mere ambitiøst resultat, ligesom Transport & Environment peger på, at kravene ikke er gode nok i forhold til Europas klimamål for 2030.
De europæiske lastbilproducenter kan se frem til øgede CO2-krav fra EU..
Umiddelbart inden jul kunne EU-rådet melde ud, at man for første gang er klar til at stille krav til udledningen af CO2 fra nye lastbiler. Rådet vil fastholde det mål, EU-Kommissionen har foreslået på en reduktion på 15 procent i 2025 sammenlignet med 2019, og derudover foreslår man et bindende mål på 30 procent i 2030.
Fabrikanter, der ikke lever op til reduktionsmålsætningerne vil formentlig kunne se frem til finansielle straffe i form af bøder på baggrund af den mængde udledninger, der overskrider grænserne.
Der vil også være en gulerod i form af et incitamentssystem kaldet super-credits, hvor nul- og lavudledningskøretøjer vil tælle som mere end ét køretøj, når de specifikke udledninger fra en lastbilfabrikant skal beregnes.
Systemet, som i øvrigt ikke inkluderer by- og langtursbusser, skal omfatte præcise, præ-definerede rammer som skal sikre, at det ikke underminerer de miljømæssige målsætninger med reglerne. Derudover vil man sikre sig præcise data omkring CO2-udslip og brændstofforbrug fra fabrikanterne.
Selvom EU's samlede CO2-udslip er faldet over de sidste knap 30 år, så er udledningerne fra transportsektoren steget i samme periode. Grafik: EU-Rådet.
Danmark vil presse på for øgede krav
Fra dansk side udtrykker energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) tilfredshed med udmeldingen fra EU og den indbyggede signalværdi til lastbilproducenterne, men understreger samtidig, at regeringen gerne havde set et mere ambitiøst udspil.
”Det er første gang, at EU stiller krav til lastbilers CO2-udledning, så de nye lastbiler, der i fremtiden kører rundt på Europas veje, udleder mindre CO2. Derfor er der tale om et vigtigt første skridt – også selvom jeg skal være ærlig at sige, at jeg gerne havde set et mere ambitiøst resultat. Men det havde været værst for klimaet, hvis vi ikke havde nået en aftale i dag, da klimakravene så ville være faldet på gulvet, fordi en aftale ellers ikke vil kunne nås inden valget til Europa-Parlamentet,” siger han.
Konkret har Danmark arbejdet for, at kravene blev øget til mindst 20 procent i 2025 og mindst 35 procent i 2030.
”Det lykkedes desværre ikke i denne omgang, men løbet er ikke kørt. Nu går forhandlingerne med Europa-Parlamentet i gang, og her skal der ikke være tvivl om, at vi fra dansk side vil gøre, hvad vi kan for at øge reduktionskravene til lastbiler,” lyder det fra ministeren.
Højere mål vil gøre logistikken mere konkurrencedygtig
Den europæiske klima-NGO Transport & Environment anerkender ligeledes vigtigheden i, at EU’s klimaministre i det hele taget er blevet enige, men samtidig advarer man om, at ambitionerne ikke er gode nok i forhold til Europas klimamål for 2030 og til at hjælpe speditører og vognmænd med at reducere deres CO2-udslip og brændstofomkostninger.
”Målsætninger for lastbilernes brændstoføkonomi vil hjælpe transportfirmaerne med at spare penge ved tankning, gøre luften i vores byer renere, skære i carbon-udledningerne og begrænse vores afhængighed af importeret olie. Men Rådets udmelding går ikke langt nok i omstillingen væk fra fossile brændstoffer og heller ikke langt nok i forhold til at hjælpe Europa med at nå sine klimamål”, siger cleaner trucks officer for T&E, Stef Cornelis.
”Det kommende formandskab bør nu bevæge sig i retning af Europa-Parlamentets position og vedtage højere CO2-mål og salgsmål for nuludledningslastbiler. Det vil hjælpe logistiksektoren med at blive mere bæredygtig og konkurrencedygtig. Det er lige præcis det, EU-reguleringer burde gøre”, tilføjer han.
Læs også: EU vil overvåge lastbilers CO2-udslip
Med den generelle indstilling på plads, kan Rådet begynde forhandlingerne med Europa-Parlamentet. Trepartsforhandlingerne, der også inkluderer Europa-Kommisionen, forventes at starte her i januar under det rumænske formandskab.
-AK
