Europa-Kommissionen udsender ny strategi for CSR

I en ny strategi lægger EU-Kommissionen op til et øget fokus på samfundsansvar. Det sker med udgangspunkt i både virksomhedernes og samfundets interesse og byder blandt andet på en ny definition af CSR og en række nye initiativer.

31.10.2011

CSR.dk

Europa-Kommissionen har udsendt en nye strategi for samfundsansvar (CSR), der løber frem til 2014. Strategien skal blandt andet understøtte EU's egen 2020-strategi for intelligent, bæredygtig og inkluderende vækst.

Trods en stærkt forøget interesse for CSR blandt europæiske virksomheder, tager Kommissionen udgangspunkt i, at området fortsat rummer en række vigtige udfordringer, der bør tages op. Det har blandt andet gjort, at Kommissionen har ændret sin definition af CSR, så den nu lyder "the responsibility of enterprises for their impacts on society" eller "virksomheders ansvar for deres påvirkning af samfundet" på dansk.

Denne definition uddybes, så det gøres klart, at virksomheder bør have en politik for at integrere sociale, miljømæssige, etiske, menneskerettigheds- og forbrugerforhold i deres forretningsdrift og -strategi med det formål at skabe "shared value" for både virksomheder og samfund og at imødegå eventuelle ugunstig påvirkning af samfundet.

Definitionen ligger tæt op ad den definition, som Rådet for Samfundsansvar kom med i sine anbefalinger til VK-regeringen i november 2010.

Det er også et vigtigt element i den nye definition og i strategien som helhed, at synspunkter fra både virksomheder, det offentlige og andre interessenter (såsom NGO'er) indgår i processen (en såkaldt multistakeholder-tilgang), og at forventningerne til den enkelte virksomhed blandt andet afhænger af virksomhedens størrelse.

Derudover lægger Kommissionen stor vægt på, at arbejdet i EU er i tråd med internationale principper og standarder m.v., herunder både FN's Global Compact og den vejledende internationale standard, ISO 26000 og FN's vejledende principper om virksomheder og menneskerettigheder.

Nye initiativer på vej
Kommissionen meddeler, at man vil lancere en række initiativer på CSR-området i de kommende år for blandt andet for at understøtte større offentlig synlighed og udbredelse af virksomheders samfundsansvar, forbedring af tilliden til virksomhedernes aktiviteter (bl.a. gennem imødegåelse green-washing), facilitering af sociale og miljømæssige hensyn i forbindelse med offentlige indkøb.

Kommisionen er desuden i færd med at udarbejde forslag om EU-lovgivning på rapporteringsområdet, der skal sikre ensartethed og gennemsigtighed vedrørende sociale og miljømæssige forhold i virksomhederne.
Kommissionen forventer desuden, at medlemsstaterne allerede fra næste år opdaterer eller udvikler egne strategier eller handlingsplaner for CSR-indsatsen i de kommende år - blandet andet for at understøtte EU's 2020-strategi.

Læs mere på samfundsansvar.dk
 

Dansk Standard

Sponseret

DSB anvender ISO 14001 til at skabe struktur på deres arbejde med bæredygtighed

Rambøll A/S

Sponseret

Final Call: ESRS Deep-dive webinar

Relateret indhold

24.04.2025CSR.dk

Ny måling: Klimakrisen rasler ned på danskernes bekymringsliste

23.04.2025UN Global Compact Network Denmark

Sponseret

Sanda Ojiambo: Ansvarlig forretning er nøglen til fremtidens vækst

23.04.2025CSR.dk

Tilbagetog? Bilproducenter går efter alternativer til elbilen

23.04.2025CSR.dk

Jobopslag: Fagmedie eller jobportal – hvad virker bedst?

22.04.2025Lemvigh-Müller

Sponseret

Lemvigh-Müller er valgt som en af InstallatørGruppens foretrukne grossister

22.04.2025CSR.dk

Sol og vind står stærkest: Dansk superfond justerer kursen i det grønne investeringslandskab

22.04.2025Klimaklar

Sponseret

Mød os på LOOP Forum - og book 20 min gratis sparring med Klimaklar-rådgiver

18.04.2025CSR.dk

Mangfoldighed under pres: Danske erhvervsgiganter står fast

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle