Få indflydelse på, hvordan oprindelsesgarantierne for grønne brændstoffer skal standardiseres
Der er netop sendt et forslag til høring om, at standarden for oprindelsesgarantier relateret til el, DS/EN 16325, også skal inkludere brint og andre gasformer. Det forventes, at standarden får en fundamental rolle for hele PtX-værdikæden.
Det er ingen hemmelighed, at der er stort fokus på at videreudvikle og skalere produktionen af grønne brændstoffer. Det gælder i Danmark såvel som i de europæiske og internationale lande. For fremtidens brændstoffer skal være grønne, hvis vi skal være klimaneutrale i 2050. Det betyder bl.a., at vi skal kunne transportere os selv grønt, uanset om vi flyver, sejler eller kører i tung vejtransport, samt at vores produktioner skal være grønne. En af de helt centrale forudsætninger for at markedet kan komme i gang med at producere og bruge grønne brændstoffer er, at vi kan dokumentere det grønne brændstofs oprindelse.
– Hvis vi ikke kan dokumentere, hvor det grønne brændstof kommer fra, kan vi heller ikke være sikre på, at det rent faktisk er grønt. Det kan skabe usikkerhed på markedet og i sidste ende blive en hæmsko for at indfri de store potentialer, som PtX rummer. Og her er standarder et godt og anerkendt redskab til at sikre den rette dokumentation, så der kan skabes tillid og gennemsigtighed på markedet for grønne brændstoffer, siger Brian Larsen, seniorkonsulent i Dansk Standard.
Derfor har man i det europæiske udvalg for energiledelse sendt et udkast i høring, som udvider standarden for grøn el, DS/EN 16325, til også at gælde brint og andre gasarter. Høringen er åben for alle.
Standarden er mulighed for at blive førende inden for Power-to-X
Grøn brint er sammen med grøn el, fundamentet for hele den videre produktion af grønne brændstoffer, som fx metanol, ammoniak og e-jet fuels. Og derfor bliver standarden for oprindelsesgarantier ikke længere kun relevant for energisektoren, men også alle de brancher, der arbejder med eller anvender PtX.
Brint kan både bruges direkte som energikilde, og det kan forædles til andre energiformer, som er anvendelige der, hvor elektrificering ikke er en oplagt mulighed. Det gælder bl.a. i forhold til tung industri samt skibs- og flytransport. Og netop her bliver dokumentationen altafgørende for, at det kan anvendes på tværs af markeder.
– Vi oplever en stigende interesse for at få indflydelse på udformningen af standarder for oprindelsesgarantier for grønne brændstoffer, da det kommer til at påvirke hele PtX-området. I Dansk Standard ser vi et stort potentiale i at sætte et dansk aftryk på de igangværende og kommende initiativer, og derfor er vi også glade for, at flere og flere virksomheder træder tidligt ind i standardiseringsarbejdet. I forhold til brinten så handler det om at udnytte det vindue, som er åbent. Men arbejdet slutter selvfølgelig ikke her. Vi har en stor interesse i at mobilisere de danske virksomheder, som ønsker at være first moovers i etableringen af et PtX-marked – både nationalt og internationalt. Og her spiller standarder ofte en lidt undervurderet, men ikke desto mindre meget vigtig rolle. Jeg tror faktisk, at vi kan gøre det til en fordel, at der ikke så er mange, der er helt opmærksomme på, at standarder er en god vej til at sikre tidlig og central indflydelse på kommende markedskrav, siger Brian Larsen.
Du kan få indflydelse på standarden, der sætter fremtidens markedskrav
Brian Larsen forventer, at der kommer mange kommentarer til forslaget på europæisk plan. Selve revisionen af standarden laves af de virksomheder og organisationer, som er med i standardiseringsudvalget for energiledelse, S-432. Alle med interesse og viden på området har mulighed for at deltage i arbejdet med revisionen, der er en god anledning for danske organisationer og interessenter til at komme helt ind i maskinrummet og sætte nogle helt konkrete aftryk på den fremtidige standard, som forventes at være helt færdig i 2024.
Du kan læse mere om udvalget S-432 her samt se, hvilke andre organisationer der deltager i udvalget.
Alle har dog mulighed for at komme med kommentarer i høringsfasen senest d. 9. februar 2023. Du finder forslaget her: https://forslagskommentering.ds.dk/Home/Details/19916