For første gang - fælles nordisk CO2-beregner
Hvor stor er den konkrete klimagevinst ved genbrug og genanvendelse af hvidevarer og elektronik. Det spørgsmål er der nu for første gang et kvalificeret bud på i en fælles nordisk CO2-beregner, som COWI A/S har udviklet for brancheforeninger og kollektive ordninger i Norge og Sverige og Danmark.
COWI A/S har udviklet en fælles nordisk CO2-beregnerfor brancheforeninger og kollektive ordninger i Norge og Sverige og Danmark..
Cowi A/S har udviklet en rapport og klimaberegner for APPLiA Danmark (Danmark), Elretur (Danmark), Elektronikkbransjen (Norge), OmBrukt AS (Norge) og El-kretsen (Sverige). Modellen sætter tal på CO2-besparelsen ved genbrug og genanvendelse af forskellige elektroniske produkter. I Danmark sparer Elreturs håndtering af elektronik således klimaet for cirka 73.000 ton CO2 i 2021.
Klimaberegneren viser, at genanvendelse og genbrug af kasserede elektronikprodukter giver store besparelser på CO2-udslippet, primært fordi det sparer værdifulde og energikrævende ressourcer. I Danmark svarer potentialet for genanvendelse og genbrug af elektronik til cirka 33.00 danskeres årlige udslip af CO2, hvilket omtrent svarer til indbyggertallet i Hillerød. Tallet er baseret på det forbrugsbaserede klimaaftryk beregnet af Klimaministeriet.
Ved genbrug af en vaskemaskine i Danmark kan der opnås en besparelse på 1.890 kg CO2e pr. ton, mens der ved genanvendelse er en besparelse på 1.226 kg CO2e. Rapporten fastslår dermed, at genbrug giver markante klimabesparelser sammenlignet med genanvendelse. Den store besparelse ved genbrug af kasseret elektronik skyldes, at man sparer miljøet for at producere nye energikrævende ressourcer.
En vaskemaskine er en vaskemaskine, og en mobiltelefon er en mobiltelefon. Når der alligevel er lidt forskellige CO2-tal mellem Sverige, Norge og Danmark, bunder det i forskelle i metoder og geografi landene imellem. Det kan være transportform (fx tog eller lastbil), energiform (fx vandkraft og el-gas) samt afstande til genanvendelsesanlæg og smelterier.
”Med klimamodellen kan vi for første gang konkretisere, at det nytter at genbruge. Hvis man bare ser på mængden af indsamlede kilo, så er det blot en vægtangivelse, der ikke forholder sig til transportudledninger og behandlingstyper – men det kan vi nu med beregneren. Den er her i første version et stort fremskridt. Vi håber, beregneren kan skabe opmærksomhed, så flere borgere vælger at aflevere deres gamle elektronikprodukter til genbrug eller genanvendelse”, siger Henrik Egede fra APPLiA Danmark, brancheforening for producenter og importører af hvidevarer og elektriske husholdningsapparater.
”Det vigtigste med klimamodellen er, at vi nu bedre kan kommunikere, hvad det egentlig nytter at genbruge. Hvis man bare ser på mængden af indsamlede kilo, så er det blot en vægtangivelse, der ikke forholder sig til transportudledninger og behandlingstyper – men det kan vi nu med beregneren”. Vi håber også, at endnu flere borgere vælger at aflevere deres gamle elektronikprodukter til genbrug eller genanvendelse, fremfor at have det liggende i skuffen eller i pulterrummet”, siger Henrik Egede fra APPLiA Danmark, der er en forening for producenter og importører af hvidevarer og elektriske husholdningsapparater.
”At kunne rapportere om CO2-besparelser fra genbrug og genanvendelse af elektronik er både interessant for Elretur overfor vores medlemmer og overfor kommunerne. Nu kan vi koble CO2-besparelser sammen med de indsamlede mængder, da flere kommuner er begyndt at udarbejder et CO2-regnskab”, fortæller Morten Harboe-Jepsen fra Elretur.
Pål Haugen fra norske OmBrukt AS tilføjer, at han synes, det er godt, at modellen viser, at der er forskel på CO2-tallene landene imellem, så i højere grad kan få fokus på forskel i valg af processer og metoder til bearbejdning, så vi kan inspirere hinanden.
Metode
De estimerede CO2-besparelser er beregnet på CO₂-ækvivalenter, som COWI har udarbejdet for APPLiA Danmark, Elretur, Elektronikkbransjen, OmBrukt AS og El-kretsen, er baseret på en livscyklusvurdering (LCA). Livscyklusvurderingen starter ved 1 ton bortskaffet WEEE og inkluderer indsamling, transport, sortering, oparbejdning og endelig affaldsbehandling af affaldet.
LCA-metoden følger den internationale standard ISO 14044. Den anvendte LCA-metode er tilskrivnings-LCA. Beregningen af CO₂-ækvivalenter er udført i EASETECH. Til opgørelse af drivhusgasemissionerne relateret til opstrøms produktion af energi og råmaterialer anvendes data fra ecoinvent databasen.
Beregningerne er udført for seks WEEE-kategorier og for genbrug, genanvendelse, forbrænding og deponi. WEEE-kategorierne indeholder produkter af forskelligartet karakter, f.eks. en barbermaskine og køkkenmaskine i "Småt udstyr". For genanvendelse, forbrænding og deponi går de beregnede CO2-ækvivalenter på tværs af en række forskellige produkter og er baseret på en overordnet materialesammensætning af den enkelte WEEE-kategori. For genbrug repræsenterer CO2-ækvivalenterne et enkelt produkt indenfor hver WEEE-kategori.
