FedEx og Boeing i samarbejde om ecoDemonstrator
Femte generation af Boeings lyd- og brændstofreducerende teknologiprogram, ecoDemonstrator, skal testes på FedEx Express-fragtfly til foråret.
Boeing har slået sig sammen med FedEx Express i forbindelse med udviklingen og testflyvningen af femte generation af programmet ecoDemonstrator, der kombinerer mere end 30 forskellige teknologier for at reducere brændstofforbruget, lydniveauet og generelt flyvemaskiners aftryk på miljøet.
De nye teknologier i femte generation af ecoDemonstrator skal testes fra foråret 2018 på et Boeing 777 fragtfly, produceret til FedEx Express. Det nyudviklede ecoDemonstrator indeholder en række pilotprojekter blandt andet nye fremdriftssystemer og cockpitprocedurer.
”EcoDomentrator-programmet er fokuseret på at høste nye teknologier, der vil gavne både vores private og industrielle kunder og ikke mindst miljøet”, siger Mike Sinnett, vicepresident for Boeing Commercial Airplanes Product Development.
Læs også: FedEx’ grønne tiltag bærer frugt
Det er langt fra første gang, at FedEx Express og Boeing arbejder tæt sammen – og nok heller ikke sidste:
”FedEx er engageret i udviklingen og implementeringen af innovative løsninger, der forbinder verden på en ansvarsfuld og sikker facon. Vi er stolte af at arbejde sammen med Boeing og bidrage med vores 777 Freighter til fremtidig fordel for hele luftindustrien”, siger David Cunnimgham, president & adm. direktør for FedEx Express.
-CHM