Fem veje til billigere havvind – og mere grøn energi

Når grøn energi bliver billigere end sort, vil verden køre på bæredygtig energi. Derfor arbejder DONG Energy benhårdt på at sænke prisen på havvind.

DONG Energy vil gøre energi fra havvind billigere end fossile alternativer. Billede: DONG Energy.

05.07.2016

Sponseret

Ørsted

Prisen på sort energi har fået grøn konkurrence. Solenergi og landvind er allerede i dag billigere end fossile alternativer, og ifølge DONG Energy skal havvind følge den samme udvikling. DONG Energy har sat sig for, at grøn energi fra havmøller om ti år skal være mindst lige så billig som sort energi fra fossile brændsler. Det danske energiselskab, der er førende i verden inden for havvind, giver her fem konkrete eksempler på, hvordan det skal ske. 

1. Vindmøller med vokseværk

Jo større vindmøllerne er, des mere energi producerer de for hver gang, de roterer. Derfor betyder større møller, at vi kan høste havvinden mere omkostningseffektivt. Siden DONG Energy i 1991 opførte verdens første havmøllepark, Vindeby, ud for Danmarks kyst, er møllerne blevet næsten fire gange så store. Dengang var de 35 meter høje med en tilsvarende vingediameter og en kapacitet på 0,45 MW. Til sammenligning opfører DONG Energy næste år i England en havmøllepark med 113 meter høje møller med en vingediameter på hele 164 meter og en kapacitet på 8MW. Disse havmøllers diameter svarer nogenlunde til diameteren på Colosseum i Rom. 

”Større møller er gode nyheder for miljøet. Jo større møller, des flere kilowatt-timer bliver der sendt ud til stikkontakterne for hver rotation. Vi har i dag erfaringer og teknologi til at opstille og drifte havmøller, der er markant mere effektive end tidligere, og som kan sænke prisen på energi fra havvind,” siger Jesper Skov Gretlund. 

Siden den første havmølle kom til verden i 1991, er møllerne blevet næsten fire gange så store. Billede: DONG Energy.

2. Mindre stål giver billigere fundamenter 

Det kræver solide fundamenter af stål at forankre havmøller sikkert i havbunden. Men stål er dyrt. Derfor er der gode besparelser at hente, hvis fundamenterne kan gøres mindre. I samarbejde med en række samarbejdspartnere har DONG Energy gennemført forskningsprojektet PISA (’Pile Soil Analysis’) og testet 28 forskellige fundamentpæle under forskellige jordbundsforhold. Studiet af pælene, som var af varierende størrelse og forskellige typer og mængder af stål, gav et interessant resultat. 

”PISA-undersøgelserne viser, at vi hidtil har brugt mere stål end nødvendigt. Ved at skære ned på mængden af stål kan vi spare mange penge, når vi bygger vores havmølleparker. Ikke kun på selve stålet – men også fordi vi så kan bruge mindre fartøjer til at transportere og opføre fundamenterne,” fortæller Jesper Skov Gretlund, der er afdelingsleder under R&D-området i DONG Energy. 

3. Nemmere inspektion med intelligente kameraer

Det koster penge at bygge havmølleparker, men det koster også penge at vedligeholde parkerne, efter de er opført. Også her arbejder DONG Energy også på at sænke omkostningerne. For eksempel har ny teknologi gjort det nemmere og billigere at inspicere havmøllerne. Tidligere måtte et specialtrænet mandskab kravle ud på hver enkelt vinge og nærstudere møllerne for skader eller fejl. Et krævende og farligt arbejde, der kun gjorde det muligt at inspicere én enkelt mølle om dagen. I dag har DONG Energy udviklet en teknik, hvor man med avanceret udstyr fotograferer møllevingerne fra afstand.

Jesper Skov Gretlund forklarer: ”I dag kan vi ved inspektionen benytte de intelligente kameraer, som tager mellem 200 og 250 billeder af hver enkelt vinge. Når vi gør det på den måde, kan et tomandshold nå at inspicere tre møller om dagen. ” 

Besparelsen er markant. Dels kræver metoden langt færre ressourcer, dels går inspektionen langt hurtigere. Hvor møllerne før skulle stå stille en hel dag, skal de nu kun sættes ud af drift i et par timer.

4. Større skibe giver mindre tid på havet

Normalt er det ikke en fordel at sove på jobbet. Men med de nye SOV-skibe (service operation vessels) er længere ophold på søen med til at sænke omkostningerne til transport og uproduktive mandetimer. 

Tidligere transporterede man hver dag teknikere til og fra havmølleparkerne. Det skabte forstyrrelser i arbejdsprocessen og kostede en masse tid i transport. For at optimere arbejdsgangen har DONG Energy netop investeret i to SOV-skibe, som, udover kahytter til besætningen, har plads til indlogering af 40 vindmølleteknikere. Skibene sejler ud til vindmølleparkerne, hvor de kaster anker og fungerer som base for teknikerne. Skibene er en slags flydende hoteller, hvor teknikerne spiser, sover og slapper af tæt på deres midlertidige arbejdsplads på havet. 

5. Ingen dybe tallerkener

En femte og afgørende faktor, der ifølge DONG Energy vil gøre grøn havvind billigere end sort, er standardisering. 

”Havvind er stadig en ung industri, men efter 25 år har vi opbygget en rutine, så vi ikke skal opfinde den dybe tallerken, hver gang vi står over for at opføre en havmøllepark. Vi kan i dag eksekvere både bedre og billigere end før, og den udvikling vil få endnu mere medvind fremover, når standardiseringen for alvor slår igennem,” siger Jesper Skov Gretlund.

Kort sagt handler det om at opføre parkerne i havområder, hvor bund- og vindforhold minder præcis om dem, virksomheden kender. Samtidig skal møllerne i stigende grad bygges af standardiserede enkeltdele, som fremstilles af leverandører på et marked med konkurrence. På den måde kommer prisen på reservedele og service ned. Nøjagtigt som man kender det fra bilværksteder.

Det sænker prisen på havvind at følge den samme, standardiserede opskrift hver gang, der skal bygges en ny havmøllepark. Billede: DONG Energy.

Godt på vej

Planen om at producere grøn energi fra havvind til samme pris som sort inden for det næste årti er ambitiøs, men ikke urealistisk. I 2012 satte DONG Energy sig et mål om at nedbringe omkostningerne for opførelse af havvindmølleparker med 35-40% i 2020. Og den målsætning er selskabet godt på vej til at indfri. Men ifølge Jesper Skov Gretlund er der mange forhold, der er afgørende for, om projektet lykkes.

”Hele industrien for havvind skal arbejde hårdt og målrettet for at nedbringe prisen på havvind. Når vi konkurrerer på viden og innovation, falder prisen, og det giver mere grøn energi. Det er ikke en nem opgave, men hvis vi arbejder sammen, er vi godt på vej mod en fremtid med grøn og uafhængig energi,” slutter Jesper Skov Gretlund.

20.01.2022Ørsted

Sponseret

Ørsted ranked world’s most sustainable energy company and publishes climate leadership handbook

10.01.2022Ørsted

Sponseret

Verdens største havvindmøllepark, Hornsea 2, producerer sin første strøm

04.06.2021Ørsted

Sponseret

Ørsted commits to sustainable recycling of wind turbine blades

03.06.2021Ørsted

Sponseret

Ørsted aims for net-positive biodiversity impact from new projects commissioned from 2030 

23.04.2021Ørsted

Sponseret

Ørsted and the UN Global Compact to help companies put carbon reduction at the heart of their business

21.04.2021Ørsted

Sponseret

Ørsted og WWF vil sammen undersøge muligheder for at støtte torsken og biodiversiteten i havet